10. jan. 2012

Anmeldelse: Hostel: Part III.

Årgang: 2011.
Tagline: "Do You Feel Lucky?"
Blu-ray.
42" Plasma.
Runtime: 88 minutter.
Udgiver: Sony Pictures Home Entertainment.
Link til filmen på IMDB.
Se også: 'Hostel' (2005), 'Hostel: Part II' (2007), 'Saw' (2004).

Hostel: Part III er venligst stillet til rådighed af Sony Pictures Home Entertainment.


Anmeldt af Allan Sørensen.






High stakes gambling og at gå "All In" får en helt ny betydning i dette tredje kapitel af den blodige totursaga, 'Hostel'. Fire venner tager til Las Vegas for at holde et vildt polterabend for Scott, der meget snart skal giftes med sin yndige forlovede. Deres første stop bliver selvfølgelig et dekadent casino, og her bliver de inden længe lokket til at tage med til en privat fest, af to sexede sirener. Pludselig befinder de fire festaber sig i et perverst spil hvor der kan gambles på, hvilken skæbne de vil få. Den eksklusive loge, Elite Hunting Club, er nemlig vært for det mest sadistiske gambling-show i Syndens by. Deres gæster gambler, for store summer, på hvilke torturmetoder der er næst på listen og hvordan ofrene skal dø...


Horror-fan, instruktør og produceren, som mange af en eller anden grund elsker at hade, Eli Roth, er denne gang IKKE tilbage i den varme stol som instruktør. Roth var udover instruktør, både producer og forfatter på de to første film i trilogien, og han har da også stadig en lille finger med i spillet som producer på denne nummer tre. Efter en pause på 7 år fra instruktør-faget er det nu Scott Spiegel der overtager jobbet, og denne Spiegel er bestemt ikke en hr. hvem-som-helst. Genre-fans vil vide at han f.eks var medforfatter på legendariske 'Evil Dead II' sammen med Sam Raimi og at han i 1989 instruerede den yderst underholdende og temmelig oversete splatter-film 'Intruder'. Året efter var han forfatter på Clint Eastwood's action-basker 'The Rookie' (med den episke danske titel 'Koldt bly og varme øretæver'), med Eastwood selv og Charlie Sheen i hovedrollerne. Sidste gang at Spiegel tog sig af instruktørstolen var i  'From Dusk Till Dawn 2: Texas Blood Money' (som vi også snart har en anmeldelse klar af) helt tilbage i 1999. Spiegel kender alt til de to foreløbende film da han bestred jobbet som producer på 'Hostel' og 'Hostel: Part II'. Han er også, ligesom Eli Roth, private venner med mesterinstruktør og genre-fanboy #1  Quantin Tarantino.
Der smidt i kakkelovnen til en ordenlig omgang 'Tømmermænd i Vegas' - denne gang vågner deltagerne ikke kun op med lidt hovedpine og krøllet tøj...
Manuskriptet har Michael D. Weiss taget sig af og han er mest kendt for en masse b- og c-films produktioner siden år 2000. "Kendt" er måske så meget sagt, for den største produktion han har været involveret i er den anonyme eventyr-film 'Journey to the Center of the Earth' fra 2008 og det temmelig uheldige 'I'll Always Know What You Did Last Summer' fra 2006. Selv om mange smagsdommere ihærdigt prøvede at få den første Hostel ned med nakken, viste den sig alligevel at være en mega-succes blandt både mainstreamerne og det mere hærdede horror-publikum. Den første Hostel-film blev lavet for under 5 millioner dollars og endte den med at indspille for mere end 80 millioner dollars i biograferne. Toeren var en lidt mere moderat succes, da den kostede det dobbelte at lave, og blot indspillede omkring 35 millioner dollars. Som en naturlig konsekvens udkommer tredje kapitel i den bloddryppende trilogi da også direkte på dvd og blu-ray, så det tyder på at det (i denne omgang) lakker mod enden for torture porn-filmene. Saw-franchisen blev lagt i jorden i 2010 og nu virker det også som om at Hostel-filmene så småt er begyndt at fade ud. Det tyder på at publikum har ændret sig de sidste to-tre år, og nu i stedet for udpenslet vold og lemlæstelse, går mere efter de klassiske, overnaturlige gys eller found footage-film som f.eks 'Paranormal Activity' franchisen tilbyder. Så dette er måske en sub-genres sidste krampetrækninger på mainstream-markedet i denne omgang.
Som altid bruger dræber-logen kønne lokkeduer til at tiltrække deres bytte.


Jeg har aldrig været helt vildt pjattet med den her slags tortur-horror. Film der bruger omkring 75% af sin spilletid på at, i detaljer, vise folk blive pint, tortureret og aflivet på de mest bestialske måder. Jeg har f.eks aldrig set alle Saw-filmene og har heller ikke vildt meget lyst til det. De asiatiske film i 'Guinea Pig' franchisen og 'Grotesque' vil jeg heller ikke røre med en ildtang. Ikke at jeg ser ned på genren eller på folk der finder dem underholdende - det er bare ikke lige min kop te. Når det er sagt, så har jeg af en eller anden grund altid haft et godt øje til Hostel-filmene, og det var ikke helt uden forventninger jeg satte mig til rette med det, foreløbig, sidste kapitel i historien om den myteomspundne loge, Elite Hunting Club, og deres uheldige ofre.

I 'Teeth' fra 2007 fik John Hensley bidt banditten af og denne gang tager han en pil direkte i skridtet - snak om at være uheldig.


De medvirkende leverer hvad de skal, og ikke meget mere. Skuespillet er (som i de tidligere film) på ingen måder imponerende, men heller ikke ligefrem tåkrummende ringe. Castet er temmelig ukendt, så hvis du genkender nogle af dem er det nok fordi du har set din del af halvslunkne TV-serier og film. John Hensley, som spiller en af gutter på polterabend, er dog en man måske har set før. Han var f.eks helt fin i indie-filmen 'Teeth' fra 2007. Af uvisse årsager er hans klokkeværk et udsat mål for folk der vil ham til livs! I 'Teeth' led hans nedre regioner (ligesom i 'Hostel: Part III') en grum skæbne! En så grum skæbne at det vil få enhver heteroseksuel mand til at overveje sin seksuelle orientering en ekstra gang. De fire festgale hovedroller fremstår som en fattigmands version af drengerøvs-banden fra 'Tømmermænd i Vegas/Thailand', men deres stodder-snak og prikken til hinanden fungerer helt udemærket. En anden man ellers bider mærke i er Chris Coy i rollen som Elite Hunting Club's kolde problemknuser, Travis. Tyske Thomas Kretschmann er uden tvivl filmens største stjerne. Han spiller rollen som logens boss for deres Las Vegas afdelingen. Du kender ham kender fra film som 'King Kong' (2005), 'Der Untergang' (2004). Han medvirker også i Argento's kommende 'Dracula 3D' - nøjagtig som han gjorde i 'The Stendhal Syndrome'.
"Badehætterne" er tilbage i 'Hostel: Part III' og de er lige så forskruede og psykopatiske som de plejer at være.

Jeg er måske lidt for flink og nogle vil højst sandsynligt mene ALT for flink, når jeg giver 'Hostel: Part III' hele 3 Pinhead's i den endelige score, men faktum er, at jeg var overordenligt godt underholdt. Der er noget ved hele setuppet omkring Hostel-filmene som jeg er en sucker for. Historien om den dybt hemmelige og dybt perverterede rigmandsklub der tilbyder sine kunder at dræbe verdens farligste dyr lige som de har lyst, har en sær tiltrækningskraft på undertegnede - selv om det lyder helt, helt forkert. Det er tydeligt at man har haft et begrænset og noget stramt budget til rådighed, og der er da også skruet gevaldigt ned for effekter og de udpenslede tortur-scener i dette kapitel - men det arbejder næsten til filmens fordel. De 88 minutter indeholder også et par helt fine twists og overraskelser hen af vejen, en masse god action og leveret i et hæsblæsende tempo. Derudover får vi denne gang et kærkomment kig ind bag kulisserne på den lyssky Elite Hunting Club, uden at filmen afsløre alt for meget. Slutningen er dog lidt søgt og efterlader seeren med en lidt dårlig smag i munden, men alt i alt er 'Hostel: Part III' et fint indslag i franchisen. Og husk: Hvad end der sker (med dine kropsdele) i Vegas, bliver (dine kropsdele) i Vegas...

Score:

6 kommentarer:

  1. Helt enig i karakteren. Filmen r faktik ret god ug underholdende. Bedre end Roths 2'er syntes jeg.

    SvarSlet
  2. Hvis man allerede syntes om de to første film, så vil man helt sikkert også ha' det sjovt med 3'eren!

    SvarSlet
  3. Fin lille tagline til sidst... den ville helt klart have vundet en konkurrence, hvis der var blevet udskrevet sådan en :)
    Blev helt glad, da jeg så Scott Spiegels navn, for jeg købte faktisk lige den anden dag 'Intruder', som virkelig er en herlig film. Starter som en stille og rolig b-film men bliver bare sygere og sygere, jo længere man kommer hen. Og hvilken herlig slutning!

    SvarSlet
  4. 'Intruder' er også en rigtig fed splatterfilm med næsten hele 'Evil Dead' castet klar til kamp! Den er desværre også temmelig overset!

    SvarSlet
  5. Ja det er sq lidt en vild polterabend de har gang I, men en vild sjov film med gang I. Den skal ses :-)

    SvarSlet