9. jul. 2012

På TV: Raimi's rutchebanetur.

I aften, d.09-07-2012 klokken 21:35-23:10, giver DR HD dig chancen for at se Sam Raimi's tilbagevenden til horror-komik - 'Drag Me to Hell'. Den fandenivoldske film fra 2009 læner sig kraftigt op af Raimi's klassiske Evil Dead trilogi, både i stil og ren og skær bad craziness!

'Drag Me to Hell' delte horror-fans verden over da den udkom. Nogle syntes Rami havde solgt ud, nogle syntes at han rippede for mange ideer fra tidligere hans film, andre syntes at filmen var genial og hyldende morsom. 

Selv syntes jeg at det var dejligt at se Sam Raimi lave horror igen, og jeg var ret vild med filmen og er det faktisk stadigvæk. Gu' bliver der lånt idéer fra hans egne Evil Dead-film og det hele ender lidt som en rodebutik, men Raimi havde spildt ALT for lang tid på Spiderman-franchisen! Derfor var det en sand fryd at han ville vende tilbage til rødderne og lave en horror-komedie, spækket med den vanvittighed og sorte humor som kendetegner Sam Raimi's genre-film. Forvent ikke en decideret uhyggelig film, men en dæmonisk rutchebanetur med glimt i øjet og fuld knald på underholdnings-barometeret.
Ganush i en af filmens bedste scener.
Christine Brown er en ambitiøs bankrådgiver med en charmerende kæreste, professoren Clay Dalton. Livet er skønt, indtil den mystiske Fru Ganush en dag kommer ind i banken for at bede om udsættelse på sit huslån. Skal Christine følge sine instinkter og giv den gamle dame en hjælpende hånd? Eller bør hun nægte damen udsættelse og derved imponere sin chef og få et forspring på en mulig forfremmelse? Christine vælger skæbnesvangert det sidste alternativ og gør Fru Ganush til skamme og fratager hende hendes hjem. Som hævn kaster den gamle dame den mytiske dæmon Lamias kraftige forbandelse på Christine og gør hendes liv til et sandt helvede. Hjemsøgt af en ond ånd og misforstået af sin skeptiske kæreste, må hun kæmpe for at redde sin sjæl fra evig fordømmelse og opdage, at grænserne for hvor langt, at hun er villig til at gå, flytter sig hver dag!

5. jul. 2012

På TV: Tag en tur i flygtningelejren...for Aliens.

Fredag, d.06/07-2012 kl:21:50 - 23:40 på TV2 ZULU, har du mulighed for at stifte bekendtskab med Neill Blomkamp og Terri Tatchell's dystre, men også humoristiske, sci fi-thriller 'District 9' fra 2009. Den New zealandske film er produceret af Peter Jackson, og var nomineret til fire Oscars og er uden tvivl en af de bedste sci fi-film nyere tid. Den er skarpt skrevet og instrueret og Sharlto Copley, der spiller hovedpersonen, den uheldige Wikus Van De Merwe, er en sand fornøjelse at overvære. Copley har da også landet sig en rolle i Spike Lee's kommende remake af 'Oldboy' og fantasy-filmen 'Maleficent' der har premiere i 2014. Han bliver i det hele taget en spændende skuespiller at følge fremover.
'District 9' udspiller sig i en flygtningelejr for rumvæsner. For over tyve år siden fik et rumskib motorstop over Sydafrika, og over en million utroligt grimme, men også fredelige rumvæsener, blev interneret i flygtningelejren District 9 uden for Johannesburg. Det private firma MNU fik jobbet med at passe på de fremmede skabninger, men det er i virkeligheden kun interesseret i at lære hemmeligheden bag de fremmedes kraftfulde våben at kende. Da en af selskabets medarbejdere Wikus Van De Merwe (Sharlto Copley) bliver smittet med en virus og begynder at mutere, så han kan betjene våbene, vil MNU have fat i ham. Wikus har kun ét sted, hvor han kan gemme sig: District 9!

3. jul. 2012

Top 10: Bedste edderkoppe-gys.

Det er muligt, den kommende Spider-Man-film er helt uden Sam Raimis og Bruce Campbells indflydelse, men til gengæld er der dømt øgleskurk og en instruktør med efternavnet Webb. Lidt godt må der komme ud af det! I anledning af at der, i skrivende stund, blot er par dage til 'The Amazing Spider-Man' har premiere, er Sørensens Exploitation Cinema stolte af at kunne præsentere en top 10 over edderkoppe-gysere.

Jeg er bange for edderkopper! Måske ikke direkte araknofob, men det er eddermaneme tæt på. Som en slags filmisk selv-terapi fik jeg idéen til denne top 10, og det har været en stor fornøjelse at følge subgenren fra dens fødsel i klassikeren 'Tarantula' og op til hvad man vel med rette kunne kalde dens død i SyFy's 'In the Spider's Web' 50 år senere. Jeg har valgt listens film ud fra hvilke, der så mest interessante ud og samtidig supplerede hinanden, hvorfor det måske er en smule misvisende at kalde dette en ”top 10”. Om ikke andet giver listen her god inspiration til de, som måtte have lyst til at udforske edderkoppe-gyset, og jeg har da også rangeret filmene  fra 1 til 10 alt efter underholdningsværdi. 


* Husk at du kan få en komplet oversigt over vores Top 10- og Top 5 lister ved at klikke her.

Skrevet af Jesper Pedersen.

10. IN THE SPIDER'S WEB (2007).
Der er ingen grænser for, hvor meget skidt de seneste års dyregys-trend har kastet af sig. Mockbusters-kongerne hos Asylum og tv-kanalen SyFy kyler den ene lavbudget-film efter den anden på markedet, og 'In the Spider's Web' er blot endnu én i rækken af totalt ligegyldige og usammenhængende historier om menneskets kamp mod naturens unaturligheder. Filmen er fuld af uinspirerende effekter og bundelendigt skuespil, men aldrig et gran selvironi! Traditionen tro har man hyret et "navn" til rollelisten, som i dette tilfælde er Lance Henriksen. Jeg så dog primært filmen på grund af den irske skuespiller Michael Smileys medvirken, men hans elskværdige accent bruges ikke til andet end at lange sarkastiske man-tugter-den-man-elsker-replikker efter hovedpersonen. SyFy har produceret flere edderkoppe-gys og har stadig flere på vej, men kvaliteten på deres produktioner er generelt så dårlig, at de næsten ikke engang fortjener en plads på denne liste. Under alle omstændigheder bliver det en sidsteplads! Hvor indbydende det end måtte synes at se en "dårlig gyserfilm" vil jeg fraråde alle at se SyFys bras. Hvis det så bare var rigtigt dårligt. Det er bare så... intetsigende!
”The damn spiders are gods!”
9. EARTH VS. THE SPIDER (2001).
Quentin Kemmer arbejder som vagt på et laboratorium men drømmer om at blive superhelt ligesom sit tegneserie-idol Arachnid Avenger. Da han får sprøjtet super-edderkoppe-dna ind i kroppen begynder han at få stærkere kræfter og skærpede sanser... betydeligt mere kropsbehåring, kindtænder fulde af gift samt fire ekstra ben! Som en anledning til 'The Amazing Spider-Man' (2012) har 'Earth vs. the Spider' i den grad gjort sig fortjent til en plads på denne liste. Det er måske ikke det bedste edderkoppe-gys... eller... det er det helt sikkert ikke. Men den nørdede undskyldning-for-sig-selv af en hovedperson og hans drøm om at få edderkoppe-evner leder unægteligt tankerne hen på spejderdrengen over dem alle! 'Earth vs. the spider' blev produceret som en del af serien Creature Features bestående af fem tv-film baseret på eller blot opkaldt efter gamle genre-klassikere. Den har som sådan intet at gøre med Bert I. Gordons film fra 1958, bortset fra titlen, og sjovt nok er handlingen mere inspireret af 'The Fly', hvis succes den gamle 'Earth vs. the Spider' udnyttede i sin markedsføring. Men altså, det her er en ret kedelig film, som dog liver op et par sekunder til sidst, hvor en ret cool edderkoppe-dragt afsløres. Det er vel egentlig på sin plads at nævne, at 'Earth vs. the spider' kom året før både Sam Raimis 'Spider-Man' (2002) og 'Eight Legged Freaks' (2002) og altså ikke engang blev produceret i et forsøg på at udnytte førnævnte films succes.
”Something very cool is happening to me!”
8. SPIDERS (2000).
Modsat hvad titlen antyder har vi i denne film at gøre med ganske få edderkopper. En rumfærge, som er blevet brugt til outer space-laboratorium styrter ned på Jorden med sin besætning. Inden den sidste astronaut dør, lægger en forsøgsedderkop et af sine genmanipulerede æg i hans bug, og så går det løs! Det er ikke svært at se referencen til 'Alien' (1979) i denne film, hvor face-huggeren er byttet ud med en stor edderkop, hvis fødsel i øvrigt er vendt på hovedet, da ægget kommer ind gennem mavsen og ud af munden. Udover sådanne vellykkede effekt-scener er der ikke meget at komme efter i 'Spiders'. Hovedpersonens udvikling er visuelt beskrevet som en Ugly Betty, der i løbet af filmen smider briller og overtøj, slår håret ud og springer på hovedet i et vandbassin i sin hvide top. Det er selvfølgelig alt sammen for at skjule, at hun – ligesom resten af castet – er en hamrende elendig skuespiller i en handlingsløs B-film. Man skulle ellers tro, instruktøren Gary Jones havde lidt bedre styr på sine teknikker efter at have arbejdet sammen med Sam Raimi og Robert Kurtzman, startende med 'Evil Dead 2' i 1987. Men der er jo nok en grund til, Gary Jones ikke fik lov at komme med på de store Hollywood-produktioner, og i stedet måtte nøjes med tv-serierne om Hercules og Xena. For os danskere er der en sjov lille detalje i Hollywood-housewife'n og botox-bøtten Simone Levins medvirken som rumvæsen... og nej, hun behøver naturligvis ingen sminke for at komme til at ligne noget fra en anden planet.

”This is creepy... like a bad science fiction movie!”
7. HORRORS OF SPIDER ISLAND (1960).
Efter at have læst den ene negative anmeldelse efter den anden af denne tyske, engelsk-dubbede, soft porn horror-film, må jeg indrømme, jeg blev meget positivt overrasket, da jeg endelig så den. Historien om otte strippere, der flyver fra New York til Singapore med en natklubejer og pludselig styrter ned på en øde ø er intet mindre end fænomenal og megafræk. Hvilken måde at nyfortolke 'Fluernes Herre' på?! Hele sidehistorien med en stor edderkop, som ved et bid forvandler alpha han'en til edderkoppemanden er fjollet og ligegyldig, ikke mindst fordi det er en så forsvindende lille del af plottet - men på den anden side er det udelukkende derfor jeg har haft fornøjelsen af at se 'Horrors of Spider Island' og kan anbefale den videre. All right, det hele er meget overfladisk, og skulle man genindspille den kunne man med fordel fokusere en anelse mere på at få skruet et godt drama sammen. Men filmen lever højt på sin idé og det faktum, at der altid er noget smukt at se på. De otte piger er billedskønne 60'er-chicks med lidt godt på sidebenene og torpedo-bh'er. Og de danser. Og de skifter tøj. Og de bader. Nøgne! Jeg er fan!
”A hammer! There must be someone on this island! A hammer... with a long handle... It must be for the purpose of excavating some sort of metal, most probably Uranium!”
6. EARTH VS. THE SPIDER (1958).
Hvordan forklarer man, at en ganske almindelig edderkop pludselig er blevet på størrelse med en elefant? Bert I. Gordon vælger den nemme løsning slet ikke at forklare det i 'Earth vs. the Spider', hvor to teenagere pludselig finder  kæmpeedderkoppen i en grotte. Og selvom deres biologi-lærer kræver at undersøge den, når han ikke til en konklusion, før krybet slipper løs i byen. Ligesom 'Tarantula' gør 'Earth vs. the Spider' brug af matte-teknikken, som effektivt og enkelt gør det muligt at skabe illusionen af eksempelvis et stort monster ved at lægge flere optagelser sammen til et enkelt billede. Instruktøren Bert I. Gordon er velkendt med denne teknik, som han brugte i mange af sine film, hvor både insekter, dyr og mennesker blev blæst op til gigant-størrelse. Modsat den tre år ældre 'Tarantula' springer 'Earth vs. the Spider' let henover elementer som drama og handling og hengiver sig i stedet til at være en fuldbyrdet horrorfilm, allerede fra den første blodige scene. Den er actionpacked og effektfuld, i hvert fald i en grad, man kan forvente af en årgang '58. Det er en underholdende film, hvis sidste halvdel dog trækker noget i langdrag, ikke mindst grundet manglen på en ordentlig handling. En sjov sidehistorie om filmen er, at den i sin tid havde to titler. På plakaten, og kun der, hed den 'The Spider', da man som tidligere nævnt ville lukrere på den succes 'The Fly' havde opnået blot få uger før.
”Call the pest control people in Springdale and have 'em send out all the DDT they can find!”
5. GIANT SPIDER INVASION (1975).
For en gangs skyld kommer edderkopperne ikke fra et militært laboratorium eller en opdagelsesrejsendes rygsæk. Mennesket fritages for al skyld i 'Giant Spider Invasion', hvor krybene kommer fra en helt anden dimension via en tilfældig sprække i tid og rum. Man kan more sig over behårede tøjdyr som springer op af kommodeskuffen, blævrende gummidyr syet fast til tyld i dørkarmen samt en ordentlig mother-fucker af en sort enke bygget op omkring skelettet af en Volkswagen. Det er sjovt at sammenligne 'Giant Spider Invasion' med 'Kingdom of the Spiders' som kom to år senere. Budgetterne var næsten lige store, eller små, men filmene prioriterer helt forskelligt, og derfor fremstår 'Giant Spider Invasion' meget mere som en B-film. Det et dog en ganske charmerende én af slagsen med et kejtet persongalleri, hvor særligt Robert Eastons fordrukne, sidespringende ægtemand samt Alan Hale Jr.'s sherif, som konstant taler i telefon giver filmen noget, måske utilsigtet, underholdningsværdi.
”You ever see the movie Jaws? It makes that shark look like a goldfish!”
4. EIGHT LEGGED FREAKS (2002).
Den gode b-film underholder som regel, fordi filmfolkene på grund af pengemangel tvinges ud i kreativitetens yderste afkroge. Men hvad sker der så, når man forsøger at lave en b-film på et 30 millioner dollars budget? Så bliver filmen en meget underlig, ambivalent oplevelse! 'Eight Legged Freaks' er vel i bund og grund tænkt som en parodisk meta-hyldest til Big Bugs-genren med alt hvad dertil hører af kemisk udslip og neongrønt slim. Men jeg tror, det var de færreste, der fangede joken - selvom de blev hjulpet på vej med 'Scream'-skuespilleren David Arquettes (miserable) medvirken - og i stedet for at grine med filmen, kommer man til at grine ad den. Det er som om, filmfolkene i postproduktionen har erkendt filmens ufrivilligt morsomme fremtoning og forsøgt at komme den i møde ved at skrue ekstra op for fjolle-knappen. 'Eight Legged Freaks' indeholder ellers et par fine elementer; som scenen, hvor en håndfuld unge fyre på motocross jagtes af springedderkopper. Desværre er scenen ikke helt actionpacked nok til at skjule den lidt stive animation af krybene. Til gengæld er filmens kæmpestore tarantel utroligt livagtig og klam! Det værste ved filmen er uden sammenligning, at dyreimmitatoren Frank Welker får edderkopperne til at lyde som Abu fra 'Aladdin'. Det bedste; at én af edderkopperne cremer udover en halvnøgen Scarlett Johansson!
”Get back you eight-legged freaks!”
3. TARANTULA (1955).
Professor Gerald Deemer har skabt et stof til at fremskynde væksten hos dyreunger og sørge for hurtigere føde til Jordens stigende befolkningstal. Af uransagelige årsager har den ellers fornuftige videnskabsmand valgt at afprøve sin opfindelse på en tarantel, som ved et uheld slipper ud af sit terrarium og vokser sig gigantisk i det fri! Instruktøren Jack Arnold er et af 50'ernes store science fiction-ikoner med flere velkendte værker på cv'et - blandt andet 'The Incredible Shrinking Man' (1957), som også indeholder en klassisk edderkoppe-scene. Men selvom 'Tarantula' er en monsterfilm, er den løsslupne spindler egentlig blot en suspense-skabende sidehistorie i en klassisk (nogle ville sige klichéfyldt) mysterie-fortælling om den velmenende videnskabsmands moralske deroute - det er først til allersidst, tarantellen begynder at mæske sig i cowboys og kvæg. Hver gang tarantellen titter frem bag ørkenbakkerne er det den ægte vare, som er blevet blæst op og klippet ind i optagelserne. Trods enkelte gange, hvor de lodne ben forsvinder i den blå luft, fungerer det eddergodt! Teknikken bruges massivt i filmens flotteste scene, hvor professorens laboratorium introduceres med kæmperotter og ditto marsvin.
”The history of medicine is the history of the unusual!”
2. KINGDOM OF THE SPIDERS (1977).
Kort tid før det årlige dyrskue skal finde sted, oplever en landmand fra Verde Valley, Arizona nogle besynderlige dødsfald i sin bestand, forårsaget af forgiftning. Det viser sig, at alle landets taranteller på grund af fødemangel har påbegyndt en migration sydpå med Verde Valleys sandørken som samlingpunkt - og tarantellerne er sultne! William Shatner spiller hovedrollen som den lokale dyrelæge Robert Hansen (ja, det hedder han altså) i denne film, som skiller sig ud fra andre film i genren ved at omhandle ganske almindelige edderkopper, men rigtigt mange af dem! Det er lidt imponerende at se alle de taranteller samlet på et sted og ikke mindst overvære, hvordan skuespillerne har dem siddende overalt på kroppen. Uanset hvor store økonomiske kvaler jeg nogensinde måtte få efter at have spillet Kaptajn Kirk, skulle jeg sateme ikke nyde noget! Der må være blevet brugt flere tusinde eksemplarer under optagelserne - og jeg talte i hvert fald de første hundrede, der rent faktisk bliver brændt, mast eller druknet. 'Kingdom of the Spiders' er en ganske underholdende omgang med en historie så enkel, at det lave budget aldrig rigtigt bliver en hæmsko. Filmen udmærker sig især ved sin grumme slutning, samt den spøjse start, hvor vi ser et slasher-agtigt intro-kill... af en ko!
”Are you crazy lady? This is our home, and no damn spiders are gonna run us out!”
1. ARACHNOPHOBIA (1990).
En nyopdaget giftedderkop fra Venezuelas jungle lander ved et uheld i en amerikansk landsby, hvor den parrer sig med en almindelig husedderkop og skaber en hær af smidige, små, dødsensfarlige under-kopper! Steven Spielberg har flere gange bevidst sig som mester i at gøre den dårlige smag spiselig for et alment publikum. Sammen med sine faste samarbejdspartnere, ægteparret Frank Marshall og Kathleen Kennedy har han formået at skabe en edderkoppe-gyser for hele familien - som rent faktisk er værd at se! Den er kriblende ulækker og skræmmende, og uden at være decideret falden-på-halen-sjov leverer Jeff Daniels med sine sarkastiske hænder i lommen og John Goodman med sin (selv)fedme en passende mængde komik, til at man ikke udelukkende væmmes af de små gummi-agtige kryb, som kravler ned i sutskoen eller sætter sig bag toiletbrættet. 'Arachnophobia' er fyldt med gode idéer, og nogle er mere crazy end man kunne have forventet. Den afsluttende nærkamp mellem Jeff Daniels araknofobiske læge og edderkoppe-”generalen” er skøn, og det samme er en brusebadsscene, hvor en ung pige lærer; at hellere få sæbe i øjnene end at have en edderkop rutschende ned mellem patterne.
The itsy-bitsy spider crawled up the water spout; down came the rain and washed the spider out.

Nyhed: I juli står den på kryb og kravl, machete til ansigt og ufortyndet 80'er-action.

Så kom juli og vi bringer jer som altid nyheder og en god håndfuld anmeldelser. Månedens højdepunkt bliver uden tvivl en ny Top 10-liste. Jesper Pedersen kommer med sine 10 bud på de bedste edderkoppe-gys nogensinde. Vi holder os til edderkoppe-temaet (i hvert fald i titlen) når vi anmelder Jack Hill's 'Spider Baby' fra 1968, med blandt andet Sid "Captain Spaulding" Haig på rollelisten. Vi anmelder også Israels første skrækfilm 'Rabies' aka 'Kalevet' fra sidste år. Det er jo sommer, så i vandet skal vi også, og det kommer vi med 'Tentacles' fra 1977. Traditionen tro anmelder vi en film fra Friday the 13th-franchisen når der er en fredag d.13 i måneden og det er der i juli. Fredag d.13/07 Vi tager med Voorhees i rummet i 'Jason X' fra 2001. Vi ser frem til The 'Expendables 2' og anmelder noget ægte 80'er-action - den danske blu-ray udgivelse af 'Red Scorpion' fra 1988 med Dolph Lundgren.

Red Scorpion.

2. jul. 2012

Nyhed: Universal Classic Monsters i HD.

Endelig sker det! De klassiske monstre fra Universal bliver endelig udgivet på blu-ray og vi kan dårlig nok vente. Universal har udsendt en pressemeddelelse hvor de gør opmærksom på at de vil udgive et box-set med alle de klassiske film, lige fra The Bride of Frankenstein all til The Creature from the Black Lagoon. Her får du pressemeddelelsen med synopsis og detaljer omkring ekstramaterialet der følger med de 8 film. I bunden af artiklen finder du også et par billeder af den kommende monster-udgivelse.

Fra pressemeddelelse:

“For the first time ever, eight of the most iconic cinematic masterpieces of the horror genre are available together on Blu-ray™ as Universal Classic Monsters: The Essential Collection debuts on October 2, 2012 fromUniversal Studios Home Entertainment. Digitally restored from high resolution film elements in perfect high-definition picture and perfect high-definition sound for the first time ever, Universal Classic Monsters: The Essential Collection brings together the very best of Universal’s legendary monsters—imaginative and technically groundbreaking tales of terror that launched a uniquely American movie genre. This definitive collection features eight films on Blu-ray™, a collectible 48-page book featuring behind-the-scenes photographs, original posters, correspondence and much more.  Each iconic film is accompanied by an array of bonus features that tell the fascinating story of its creation and history, including behind-the-scenes documentaries, filmmaker commentaries, interviews, storyboards, photo galleries, and trailers. Especially appealing for fans are a never-before-seen featurette about the restoration of Draculaand the first ever offering of Creature from the Black Lagoon in its restored Blu-ray™ 3D version.

From the era of silent movies through the present day, Universal Pictures has been regarded as the home of the monsters. Universal Classic Monsters: The Essential Collection honors the studio’s accomplishments with the most iconic monsters in motion-picture history includingDracula, Frankenstein, The Mummy, The Invisible Man, Bride of Frankenstein, The Wolf Man, Phantom of the Opera and Creature from the Black Lagoon. Featuring performances by legends of the horror genre, including Bela Lugosi, Boris Karloff, Lon Chaney, Jr., Claude Rains and Elsa Lanchester, these eight iconic films also feature groundbreaking special effects and innovative makeup that continue to influence filmmakers into the 21st century. Sure to be a Halloween favorite for years to come, Universal Classic Monsters: The Essential Collection is the ideal gift for film buffs and horror aficionados alike.

Dracula (1931). The original 1931 movie version of Bram Stoker’s classic tale has for generations defined the iconic look and terrifying persona of the famed vampire. Dracula owes its continued appeal in large part due to Bela Lugosi’s indelible portrayal of the immortal Count Dracula and the flawless direction of horror auteur Tod Browning. The Universal Classic Monsters: The Essential Collection includes the original version of this chilling and evocative tale, as well as the rarely seen Spanish version of Dracula.  Filmed simultaneously with the English language version, the Spanish version of Dracula is an equally ominous vision of the horror classic shot with the same sets and script. Cinematographer George Robinson and a vibrant cast including Carlos Villarias and Lupita Tovar deliver a chilling and evocative tale filled with the same terror, mystery, and intrigue.

Bonus Features:
Dracula, the 1931 Spanish version, with Introduction by Lupita Tovar Kohner
The Road to Dracula
Lugosi: The Dark Prince
Dracula: The Restoration – New Featurette Available for The First Time!
Monster Tracks: Interactive Pop-Up Facts About the Making of Dracula
Dracula Archives
Score by Philip Glass performed by the Kronos Quartet
Feature Commentary by Film Historian David J. Skal
Feature Commentary by Steve Haberman, Screenwriter of Dracula: Dead and Loving It
Trailer Gallery

Frankenstein (1931). Boris Karloff stars as the screen’s most tragic and iconic monster in what many consider to be the greatest horror film ever made. Dr. Henry Frankenstein (Colin Clive) dares to tamper with the essential nature of life and death by creating a monster (Karloff) out of lifeless human body parts. Director James Whale’s adaptation of the Mary Shelley novel and Karloff’s compassionate portrayal of a creature groping for identity make Frankenstein a timeless masterpiece.

Bonus Features:
The Frankenstein Files:  How Hollywood Made a Monster
Karloff: The Gentle Monster
Monster Tracks: Interactive Pop-Up Facts About The Making of Frankenstein
Universal Horror
Frankenstein Archives
Boo!: A Short Film
Feature Commentary with Film Historian Rudy Behlmer
Feature Commentary with Historian Sir Christopher Frayling
100 Years Of Universal: Restoring the Classics
Trailer Gallery

The Mummy (1932). Horror icon Boris Karloff stars in the original 1932 version of The Mummy in which a team of British archaeologists accidentally revives a mummified high priest after 3,700 years. Alive again, he sets out on an obsessive—and deadly—quest to find his lost love. Over 50 years after its first release, this brooding dream-like horror classic remains a cinematic masterpiece.

Bonus Features:Mummy Dearest:  A Horror Tradition Unearthed
He Who Made Monsters:  The Life and Art Of Jack Pierce
Unraveling the Legacy of The Mummy
The Mummy Archives
Feature Commentary by Rick Baker, Scott Essman, Steve Haberman, Bob Burns and Brent Armstrong
Feature Commentary by Film Historian Paul M. Jensen
100 Years Of Universal: The Carl Laemmle Era
Trailer Gallery

The Invisible Man (1933). Claude Rains delivers an unforgettable performance in his screen debut as a mysterious doctor who discovers a serum that makes him invisible. Covered by bandages and dark glasses, Rains arrives in a small English village and attempts to hide his amazing discovery, but the drug’s side effects slowly drive him to commit acts of unspeakable terror. Based on H.G. Welles’ classic novel and directed by the master of macabre, James Whale,The Invisible Man fueled a host of sequels and features revolutionary special effects that are still imitated today.

Bonus Features:
Now You See Him: The Invisible Man Revealed
Production Photographs
Feature Commentary with Film Historian Rudy Behlmer
100 Years of Universal: Unforgettable Characters

Bride of Frankenstein (1935). The acclaimed sequel to the original Frankenstein has become one of the most popular horror classics in film history. The legendary Boris Karloff reprises his role as the screen’s most misunderstood monster, now longing for a mate of his own. Colin Clive is back as the proud and overly ambitious Dr. Frankenstein, who creates the ill-fated bride (Elsa Lanchester). The last horror film directed by James Whale features a haunting musical score that helps make The Bride of Frankenstein one of the finest and most touching thrillers of its era.

Bonus Features:
She’s Alive! Creating The Bride Of Frankenstein
The Bride Of Frankenstein Archive
Feature Commentary with Scott MacQueen
100 Years of Universal: Restoring the Classics
Trailer Gallery

The Wolf Man (1941). Originally released in 1941, The Wolf Man introduced the world to a new Universal movie monster and redefined the mythology of the werewolf forever. Featuring a heartbreaking performance by Lon Chaney Jr. and groundbreaking make-up by Jack Pierce, The Wolf Man is the saga of Larry Talbot, a cursed man who transforms into a deadly werewolf when the moon is full. The dreamlike atmospheres, elaborate settings and chilling musical score combine to make The Wolf Man a masterpiece of the genre.

Bonus Features:
Monster by Moonlight
The Wolf Man: From Ancient Curse to Modern Myth
Pure in Heart: The Life and Legacy of Lon Chaney, Jr.
He Who Made Monsters: The Life and Art of Jack Pierce
The Wolf Man Archives
Feature Commentary with Film Historian Tom Weaver
100 Years of Universal: The Lot
Trailer Gallery

Phantom of the Opera (1943). This lavish retelling of Gaston Leroux’s immortal horror tale stars Claude Rains as the masked phantom who haunts the Paris Opera House. A crazed composer who schemes to make beautiful young soprano Christine DuBois (Susanna Foster) the star of the opera company, the Phantom also wreaks revenge on those he believes stole his music. Nelson Eddy, as the heroic baritone, tries to win the affections of Christine as he tracks down the murderous, horribly disfigured Phantom.

Bonus Features:
The Opera Ghost: A Phantom Unmasked
Production Photographs
Feature Commentary with Film Historian Scott MacQueen
100 Years of Universal: The Lot
Theatrical Trailer

Creature from the Black Lagoon (1954). Captured and imprisoned for scientific study, a living “amphibious missing link” becomes enamored with the head researcher’s female assistant (Julie Adams). When the hideous creature escapes and kidnaps the object of his affection, a crusade is launched to rescue the helpless woman and cast the terrifying creature back to the depths from which he came. Featuring legendary makeup artist Bud Westmore’s brilliantly designed monster, Creature from the Black Lagoon is an enduring tribute to the imaginative genius of its Hollywood creators.

Bonus Features:
The Creature From The Black Lagoon in 3D
Back to The Black Lagoon
Production Photographs
Feature Commentary with Film Historian Tom Weaver
100 Years of Universal: The Lot
Trailer Gallery


1. jul. 2012

Nyhed: Gæt vores 40 film-billeder i juli-udgaven af thehorrorquiz.

Endnu engang er Sørensen Exploitation Cinema blevet bedt om at leverer materialet til billed-quizen på TheHorrorQuiz.com! Så sæt din indre filmnørd på prøve og kom og gæt på de 40 screenshots taget fra nye som gamle horror-film. Det er gratis at deltage, det eneste der kræves er at du opretter et login og er i besiddelse af en masse gåpåmod - for nemt er det ikke! Quizzen er online hele juli, så der er masser af tid at gruble i. Det skal siges at quizzen er meget sensitiv overfor om du skriver titlen på filmen HELT korrekt, så dobbelttjek evt på IMDB, inden du skyder dit svar af sted. Man kan heldigvis svarer på det samme billede, lige så mange gange man har lyst. Du finder Danmark's bedste film-quiz på TheHorrorQuiz.com

  • En månedlig quiz, startende den første dag i hver måned.
  • Består af omkring 40 billeder fra kendte og mere eller mindre ukendte horror-film.
  • Afhængigt af hvor mange film, hver brugere har gættet, får brugeren tildelt en rang.
  • Quizzen vil løbe indtil den første dag i den kommende måneden, det er - når den nye quiz starter, den gamle slutter.