I Grindhouse-æraens storhedstid blev der spyttet den ene genre-film ud efter den anden. Griske producenter prøvede konstant at sælge filmens indhold, ikke bare med eksplosive trailers, men også med vildere og voldsommere plakater. Mange af filmene kunne tit og ofte slet ikke leve op til hvad de vågede og blodige plakater lovede af sex, død og ødelæggelse - men det betød ikke noget, bare publikum så filmen! Dette "våben-race" resulterede i at 50'erne, 60'erne, 70'erne og 80'erne bød på nogle af de flotteste og mest opfindsomme posters filmbranchen nogensinde har set. I en tid hvor vi ser den ene fantasiløse Photoshop'ed plakat efter den anden, er det en sand fryd at se tilbage på denne gamle kunstart. Du kan finde mange flere på The Wrong Side of Art.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar