Anmeldelse: Halloween III: Season of the Witch.

Årgang: 1982.
Tagline: “The night no one comes home.”
Instruktør: Tommy Lee Wallace.
Runtime: 93 minutter.
Medie: DVD.
Set på: 40” LCD.
Udgiver: Another World Entertainment.
Link til filmen: IMDB.
Se også: ‘Halloween’ (1978), ‘It’ (1990).

Halloween III: Season of the Witch er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment. 

Anmeldt af Jesper Pedersen.

Da legetøjsbutiksindehaveren Harry Grimbridge dør under mystiske omstændigheder, beslutter hans datter Ellie og lægen Dan Challis sig for at undersøge sagen nærmere. Deres eneste spor er en halloween-maske, som Harry Grimbridge klamrede sig til, mens han med sit sidste åndedrag fremstammede: “De slår os alle ihjel!” Masken er fra producenten Silver Shamrock, så Ellie og dr. Challis rejser til flækken Santa Mira i Californien, hvor Silver Shamrocks kæmpestore fabrik ligger. Firmaets overhoved er ireren Conan Cochran; umiddelbart en flink, ældre herre, men det skal vise sig, at han har lagt skumle planer for Allehelgensaften. Planer som involverer gummimasker og robotter, en enerverende tv-reklame samt én af stenene fra Stonehenge!

Siden dens begyndelse har særligt to serier mere end nogen andre defineret slasherfilmgenren. Filmenes absolutte hovedpersoner, morderne, har bid for bid “slashet” sig vej til vore hjerter med henholdsvis slagterkniv og machete. Michael Myers og Jason Voorhees er slasherfilmens fædre, og på hver sin skæbnesvangre 1-3-kombinerede dato er de år efter år vendt tilbage fra de døde for at dræbe! ‘Halloween’ (1978) kom selvfølgelig først, men til gengæld har ‘Friday the 13th’ (1980) været den mest konsekvente franchise - det til trods for, at Sean Cunninghams oprindelige idé var at lave en antologi-serie, hvor horror-film, i øvrigt uafhængigt af hinanden, kunne præsenteres under den samme titel. Som bekendt valgte man i stedet at gå helhjertet efter slasher-udtrykket og Voorhees-morderen (ingen nævnt, ingen glemt - ingen spoilere!) ‘Halloween’-franchisen har været en anelse mere flagrende. De to første film udspiller sig i direkte forlængelse af hinanden, men derefter valgte man sjovt nok med ‘Halloween III: Season of the Witch’ at gå den antologi-vej, som ‘Friday the 13th’ havde droppet.

"Jeg tror, jeg ka' - jeg tror, jeg ka'!"

Hvordan det gik afspejles bedst i det faktum, at de efterfølgende dele af ‘Halloween’-antologien der skulle have fulgt efter, som årene gik, aldrig kom. ‘Halloween III: Season of the Witch’ nåede kun at indtjene sit budget fem gange, hvilket måske umiddelbart kan synes som en god forretning, men taget i betragtning af de første to films store succes, kunne man nok ane, hvor publikum var på vej hen. Og det var ikke i biografen! I stedet sparkede man atter Michael Myers ind i arenaen i 1988 med ‘Halloween 4: The Return of Michael Myers’. Fra den syvende film, ‘Halloween H20: 20 Years Later’ (1998) valgte man at ignorere handlingen i 4’eren, 5’eren og 6’eren (og 3’eren naturligvis) da Jamie Lee Curtis takkede ja til at gentage sin gamle glansrolle som Laurie Strode. Det gav kort sagt god mening at samle trådene i det reboot, som Rob Zombie som bekendt kom til at stå for i Halloween-film nr. 9 og 10. Det skal jeg ikke komme nærmere ind på her, jeg er allerede kommet alt for langt ud på et sidespor, men jeg vil dog more mig ganske kortvarigt over, at Rob Zombies næste projekt efter ‘Halloween’ (2007) og dens sequel (2009) bliver hekse-filmen ‘The Lords of Salem’ (2013). Jeg tror bestemt ikke, den kommer til at have sammenhæng med ‘Halloween III: Season of the Witch’ men det er da semimorsomt, at hekse-temaet går igen, når nu vi alligevel venter på en ‘Halloween 3’ i den nye reboot-serie...?!

Kun elskovskys kan vække hende til live igen!

Men så er det alligevel heller ikke sjovere, for det er trods alt begrænset, hvad ‘Halloween III: Season of the Witch’ overhovedet har med heksekræfter at gøre! Det er noget med, at Conan Cochrans plan kombinerer ældgammel, gælisk hekse-magi med moderne teknologi, men filmen kommer virkeligt dårligt fra at forklare det - hvilket er lidt nederen, for det er den konspirationsafsløring, hele filmen arbejder hen imod. Når det så er sagt, er jeg faktisk ret vild med idéen om at kombinere magi & teknologi på denne måde (selvom det er lidt 80’er) så jeg er ærgerlig over, det ikke forløses ordentligt. Blandingen af det traditionelle og moderne ses også ved Silver Shamrocks tv-reklamer, som tæller ned - ♪ “eight mo-ore days to Halloween” ♫ - og minder børnene om, at de skal sidde klar ved fjernsynet med deres maske klokken 21:00, Allehelgensaften, hvor der vil være lodtrækning live i reklamepausen. Primitiv, men herlig form for interaktiviet! Reklame-jinglen er i øvrigt skrevet over ‘London Bridge is Falling Down’ med en bas, der minder om John Carpenters ‘Halloween’-tema. Det er pisseirriterende at høre på, men også ret morsomt, for det er virkelig spot on på en reklame-jingle!

"Jeg vidste, jeg ku' - jeg vidste, jeg ku'!"

Jeg kan godt forstå, hvis biografpublikummet blev skuffet tilbage i 1982. Som det fremgår, har ‘Halloween III: Season of the Witch’ ikke meget med resten af franchisen at gøre, men et element, der går igen er den unge pige og den ældre læge i hovedrollerne. I ‘Halloween’ havde vi Laurie Strode og dr. Loomis, mens vi i ‘Halloween III: Season of the Witch’ stifter bekendtskab med Ellie Grimbridge og dr. Challis. Der er dog den kæmpemæssige forskel, at Ellie og dr. Challis indleder et forhold, hvilket er vanvittigt akavet! Det kommenteres da også i filmen, da dr. Challis spørger Ellie, hvor gammel hun egentlig er. “Older than I look!” svarer hun, som om det ikke var det værste, hun kunne sige! Selvom det måske var på grænsen til det ulovlige, ville det da være mindre perverst at knalde en der så ældre ud, end hun var, fremfor en der ligner en lille pige?!

Man skal se det for at forstå det... men der er ingen garanti!

Den originalitet John Carpenters ‘Halloween’ leverede i al sin rå enkelhed er fuldstændigt fraværende i ‘Halloween III: Season of the Witch’, som fremstår rodet og ærligt talt ret ligegyldig. Den kunne lige så godt have været et af mange afsnit i en tv-serie à la Twillight Zone. Når det er sagt, er jeg Another World Entertainment dybt taknemmelige over at udgive filmen på dansk DVD. Den er en stor mangel i samlingen, og selvom den egentlig ikke er en Halloween-film, så er det jo trods alt en Halloween-film?! Det er en film for samlerne, men den finder næppe nogensinde et nyt publikum udenfor den trofaste fanskare.

Score:

Anmeldelse: Maximum Overdrive.

Årgang: 1986.
Tagline: "The day horror went into overdrive."
Instruktør: Stephen King.
Runtime: 97 minutter.
Medie: DVD.
Set på: 40" LCD.
Udgiver: Universal.
Link til filmen: IMDB.
Se også: 'Killdozer' (1974), 'Christine' (1983), 'Trucks' (1997).

Anmeldt af Jesper Pedersen.

Det kan siges så usædvanligt kort: lastbilerne er blevet levende og vil køre menneskeheden over. Det samme er plæneklippere, is-biler, broer og en særdeles uhøflig pengeautomat, som kalder Stephen King for et røvhul!

Lad mig tage dig med en tur tilbage. Tilbage til dengang, gyserfilm var forbudt for børn. Det er de på sin vis stadig - vi er bare ikke børn længere! Min mor tog forbuddet meget alvorligt, og mente det var god opdragelse at slukke halvvejs i 'Jurassic Park', fordi det blev for uhyggeligt. Heldigvis havde jeg gode venner med større søskende og travle forældre, hos hvem vi kunne se præcis de gyserfilm vi ville. En del af filmene kom jeg til at stifte bekendtskab med igen og igen, mens andre var one-timers. Højst sandsynligt var det noget med, at storebroderen hele tiden overspillede VHS'erne med ugens gys på TV3, så der var meget begrænsede muligheder for gensyn. 'Maximum Overdrive' var en af disse! Hele vejen op igennem mit barne- og ungdomsliv har jeg haft flashbacks af levende plæneklippere og lastbiler uden chauffører bag rattet. Glæden var stor, da jeg som voksen fandt 'Maximum Overdrive' på DVD i et brugtmarked. Jeg havde aldrig kendt titlen, men med det samme jeg så coveret med det blodige lig mast op mod kølerhjelmen på en Mack, var jeg klar over, jeg havde genfundet en skjult skat fra fordums tid.

Dette er én kølerfigur, som ikke lige knækkes af!

Da jeg for et par år siden fandt 'Maximum Overdrive', blev jeg overrasket over, den faktisk var en Stephen King-film. Ikke alene har han skrevet det litterære forlæg, han har også instrueret selve filmen. Hans første og til dato eneste instruktørtjans! Heldigvis fristes man til at sige, for 'Maximum Overdrive' indeholder desværre ikke mange kvaliteter, der kunne pege i retningen af en egentlig evne indenfor faget. Historien er baseret på novellen 'Trucks', som findes i Stephen Kings første samling 'Night Shift' fra 1978. Faktisk indeholder filmen samtlige elementer fra novellen, der er bare smurt lidt ekstra på visse steder. Sjovt nok er der ikke smurt ekstra på dramaet eller de psykologiske rædsler, som Stephen King ellers mestrer. Novellens altoverskyggende og skræmmende dilemma ligger i, om menneskeheden vil dø eller leve videre som slaver af maskinerne, illustreret ved at caféens tilfangetagne - betydeligt færre end i filmversionen - beordres at fylde benzin på lastbilerne, hvis de vil overleve. Det samme sker sådan set i filmen, men her går de straks til benzinstanderne uden at tænke over det umoralske i at leve, mens andre må lide. Benzinpåfyldningen vises oven i købet som en tempofyldt, humoristisk montage, mens det i novellen beskrives, hvordan hovedpersonen bliver skubbet fra den ene tømte stander til den anden, syg og dårlig af benzindampene og med vabler på hænderne. Lastbilerne er ligeglade; det enkelte menneske kan ofres, for der vil hele tiden komme nye slaver til verden. Det er ægte, rendyrket Stephen King-gru, men det kommer overhovedet ikke til udtryk i 'Maximum Overdrive'.

Hvem vil ha' ketchup til sin morgenmad?!

Det er ikke svært at se novellens projekt med at belyse menneskets afhængighed overfor maskiner, som hele tiden kræver påfyldning af benzin eller genopladning af strøm. Vi er slaver af vore egne skabninger! Men dette bliver altså ikke på samme måde overført til filmen. Og når nu Stephen King alligevel har presset flere personer ind på caféen, havde det også været oplagt at undersøge, hvad der sker med os, når vi tvinges til at være sammen på begrænset plads. Men heller ikke dette formår filmen. Det der minder mest om en reel insider-trussel er caféens sadistiske ejer Bubba Hendershot - spillet af en i øvrigt veloplagt Pat Hingle - men han bliver hurtigt trynet af sine ansatte, da de indser verden alligevel er af lave. Desuden viser han sig senere som et aktiv ved at have kælderen fuld af våben. Kort sagt: det er svært at se filmens berettigelse udover den umiddelbare underholdningsværdi. Og efter det første kvarter er det oven i købet så som så med den. En af filmens første scener er en herlig massakre på en sportsplads, hvor en colaautomat skyder dåser i hovedet på børn, som kvæstede vælter om i græsset og bliver fladmast under en tromler. Den slags scener er der et par stykker af i filmen, men ikke nok til at holde den kørende udelukkende på det.

Det er altid noget, de fandt hinanden!

Stephen King har i øvrigt truffet nogle bemærkelsesværdige valg. I stedet for at lade lastbilernes levendegørelse stå uforklaret hen som i novellen, forklares fænomenet med at Jorden passerer gennem en komets bane, hvorfor himlen også bliver mere og mere slimagtig lysegrøn i løbet af filmen. Det bliver historien jo ikke mindre åndssvag af! Desuden undergraver det fuldstændigt temaet om menneskets slaveritilværelse, da Jorden nødvendigvis må slippe ud af kometens bane igen og everything will go back to normal. Til gengæld underbygger det den platte humor, som er et andet kontroversielt tiltag og sikkert endnu et led i at gøre filmen mere spiselig for det yngre publikum. Faktum er i hvert fald, at der blev lavet et par klip i the gory stuff for at komme ned på den R-rating, som tillader teenagere i biografen. Måske har Stephen King og produceren Dino De Laurentis gået efter en 'Creepshow'-stemning ved at blande den sorte humor med det makabre, men det lykkes altså på ingen måde, og når humoren fungerer bedst, er den ufrivillig. Selv AC/DCs lækre soundtrack kommer i konteksten til at lyde som intronummeret til en Chevy Chase-film. Retfærdigvis skal det siges, at dette er året før Sam Raimi på forbilledlig vis blandede plat & splat i 'Evil Dead 2' (i øvrigt også under ledelse af Dino De Laurentis), så horror/komedie-hydbriden har altså endnu været under udvikling.

"Hvad med at finde en på din egen størrelse?!"

Selvom 'Maximum Overdrive' ikke er nogen særlig god film, er jeg blevet ved at vende tilbage til den for nostalgien. Jeg har vel set den 10 gange i løbet af de sidste par år, men efterhånden er der altså mere guilty end pleasure over den. Forhåbentlig kan jeg med denne anmeldelse slutte mit forhold til Stephen Kings lille makværk og komme videre. Filmen i sig selv får én stjerne, mens den anden gives for de mange gode stunder, jeg trods alt har haft med den… hvor jeg ikke så den!

Score:

Grundet sygdom sker der ikke så meget på bloggen i disse dage...

Film-anmelder Jesper Pedersen overtager midlertidigt driften af facebook-siden og bloggen.

Nyhed: Sylvia Kristel (1952-2012).

Emmanuelle er død. Hun blev 60 år gammel. Den smukke Kristel startede som model i Holland, da hun var 17 år gammel, men hendes virkelige gennembrud kom i filmen Emmanuelle fra 1974. Filmen brød igennem lydmuren og holdte reelt sin status som en af de bedste softcorefilm i mange år. Filmen var således stadig et kæmpe hit, da VHS blev hvermandseje i firserne - og hovedårsagen til den kultstatus skal absolut findes hos Kristel, der udover at være smuk som bare fanden havde en uskyldighed, der overvældede drenge og mænd i alle aldre.


Kristel var Emmanuelle til og fra i knap tyve år, men var ikke en del af Emmanuelle-franchisens udgrening til kannibaler og andre exploitationgenrer. i 1981 spillede Kristel hovedrollen i sexkomedien Private Lessons, der blev et kæmpe hit og indtjente mere end 25 millioner dollars. Desværre havde Kristel solgt sin andel af filmen, for at kunne underholde sit kokainmisbrug, der blev starten på enden af hendes uskyldighed på skærmen og dermed hendes karriere. Hun fortsatte med at indspille film frem til 2010, der dog alle havde begrænset succes. I 2006 udgav Sylvia Kristel bogen Nude, der var en ærlig "Tell it all" biografi, som beskrev hendes voldsplagede barndom og de mange andre skyggehistorier, som blev en del af Kristels hårde liv.

Sylvia Kristel var kendt som storryger og blev allerede i 2001 ramt af hals og lungekræft, som hun overvandt - kun for at fortsætte rygningen, som hun aldrig gav op på. I Juli 2012 fik Kristel et slagtilfælde, som hun desværre aldrig kom sig over. Det er med bedrøvelse, at vi her på Sørensen Exploitation Cinema siger tak for alt og hvil i fred til Sylvia Kristel.

Nyhed: Machette dræber i 2013.

Der har været ro omkring Robert Rodriguez’s 'Machete Kills', men nu lader det  endelig til at der er lidt gode nyheder omkring produktionen. Ifølge deadline.com har Open Road Films fået rettighederne til 'Machete Kills' og filmen får dermed premiere i 2013. På rollelisten finder vi Danny Trejo Michelle Rodriguez, Sofia Vergara, Amber Heard, Charlie Sheen, Lady Gaga, Antonio Banderas, Jessica Alba, Demian Bichir, Alexa Vega, Vanessa Hudgens, Cuba Gooding Jr, William Sadler, Marko Zaror og Mel Gibson.

Første billede fra 'Machete Kills'.

Tilbud: Halloween-tilbud på film fra AWE.

CDON.com har tidligere kørt en kampagne hvor de tilbød 3 film fra danske Another World Entertainment til 99 kroner. Denne kampagne er nu aktiv igen og den er blevet opdateret med endnu flere titler. Another World Entertainment er et danske distributions-selskab og de gør sig i at udgive den slags film vi elsker herinde. Så er du ny i genren eller er du en garvet rotte, så er her masser af spændende titler at kaste sig over. Vi har anmeldt en del af de film der er på udsalg, så inden du bestiller kan du eventuelt kigge her. Gider du ikke at bruge tid på det så finder du selve tilbudet her.

Mangler du Halloween-underholding, så er her 3 stærke bud!