26. dec. 2015

Anmeldelse: Inside.

Årgang: 2007.
Genre: Horror, Splatter.
Instruktør: Alexandre Bustillo & Julien Maury.
Runtime: 79 minutter.
Medie: DVD.
Udgiver: Another World Entertainment.
Link til filmen på IMDB.
Se trailer her.
Se også: "Broken" (2006), "The Strangers" (2008), "The Clinic" (2010).

“Inside” er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

Anmeldt af Mark S. Svensson.

Fire måneder efter sin mands død overfaldes den gravide Sarah (Alysson Paradis) pludseligt af en mystisk kvinde (Béatrice Dalle) i sit hjem. Kvinden vil have Sarahs ufødte barn - og hun accepterer ikke et nej! Snart har Sarah barrikaderet sig på badeværelset, mens kvinden slagter alle, der forsøger at komme hende til undsætning.
Bustillo og Maury giver os her en ekstrem blodig og på mange måder grufuld historie, som er visuelt velfortalt og således burde være en anbefalelsesværdig affære. Desværre er dette kun en del af sandheden. Alysson Paradis skal portrættere en kvinde, der har mistet sin mand og at vise sådan en sorgproces er en stor opgave, som Paradis og hendes figur ikke lever op til. Filmisk er der nogle scener, der viser sorgen ret fint: I en scene ser Sarah sin afdøde mand for sig holdende om hende blot for at blive afbrudt af et pludseligt og voldsomt flashback til det biluheld, der slog ham ihjel. Det er en fin måde at vise seeren lidt af Sarahs indre liv, men det er også det nærmeste, vi kommer det. Det bliver aldrig rigtig udfoldet, hvor meget eller hvor lidt, Sarah derudover savner sin mand. Hendes sorg kommer mest af alt til udtryk som muthed og apati, hvilket selvfølgelig kan være reele reaktioner på et traume, men når filmen dvæler så længe ved dem, bliver det uinteressant og svært at leve sig ind i hovedpersonen.
"Jeg beklager, men du har heller ikke bestået køreprøven denne gang."
Til gengæld har filmen en god evne til at skabe atmosfære i forhold til den utryghed, der opstår omkring Sarah. Noget af det allermest skræmmende i filmen er en simpel scene, hvor den kvinde, der er efter Sarah, blot står bag hende i mørket, mens Sarah taler i telefon. Hun bevæger sig lige i skyggerne og er til tider kun næsten synlig. Det er fremragende afviklet, og derudover er det en del af en glimrende opbygning til de blodsudgydelser, som seeren har i vente. Béatrice Dalle er dygtig i rollen som kvinden, der ikke vil lade Sarah være i fred. Dalle er både barsk og sært omsorgsfuld i visse øjeblikke. Alt sammen har det en forklaring, som faktisk giver en fin lille krølle på filmens historie. Den mystiske kvinde er også den eneste figur, der virker drevet af en motivation, der, i det mindste til slut, giver mening. Mange af de andre figurer lider slemt af nogle gyserfilms frygtelige evne til at lade sine personer træffe nogle usandsynligt dårlige valg igen og igen. Særligt en lille gruppe politimænd tager nogle helt tossede beslutninger undervejs.
Edward...wait for it...Saksehånd!...

Jeg har allerede nævnt, hvorledes filmens visuelle udtryk er veludført - her ser vi bort fra den animerede baby, filmen løbende præsenterer sin seer for. Filmens splat er dens største aktiv. Det er helt ufravigeligt dette aspekt af filmen, der har vundet den opmærksomhed fra genrefans. Effekterne er meget overbevisende og udfoldes med hastighed og heftig aggression. Der hentes inspiration fra alverdens store gyserfilmskabere, og det er helt tydeligt, at skaberne af “Inside” ved, hvad de vil skabe for et udtryk. Hvad end filmen ellers kunne have valgt at beskæftige sig med, drukner i de ikke uanseelige mængder af blod, der er filmens virkelige hovedrolleindehaver. “Inside” er helt forgabt i sin egen vold, og det er også, hvad seeren vil huske filmen for. Det havde bare været mere fascinerende med en film, der både kunne præstere tøjlesløs vold, såvel som en mere omfattende historie med flere niveauer og nuancer.
Er du gravid? Så skal du ikke trykke "Play" på remoten...
Bustillo og Maury har fuldstændig styr på deres virkemidler, når det kommer til gys, gru og blodsudgydelser. Hele den tekniske og visuelle del af denne film er imponerende at overvære. Desværre lykkedes det ikke de to filmskabere at fortælle en historie, der engagerer fra start til slut. Der er bestemt interessante bidder undervejs heriblandt slutningen, men det alene giver ikke en helstøbt filmoplevelse. “Inside” er værd at se for sine effekter og interessante billedlige indfald men indenunder den fængende overflade, er det svært at finde oprigtigt engagement i denne filmoplevelse.

Score:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar