Spil-anmeldelse: Resident Evil 7: Biohazard (PS4, uden VR).

"Resident Evil 7" (R.E.7) udspiller sig i 2017, cirka fire år efter begivenhederne i "Resident Evil 6". Vi befinder os i steghede Louisiana's bayou, hvor vi lander i skoene på Ethan Winters der leder efter sin forsvundne kone, Mia. Mia har nemlig givet et livstegn fra sig, på trods af hun har været savnet i tre år. Ethans søgen driver ham i kløerne på Baker familien, i deres ensomt beliggende landejendom. Resten må du selv opdage...

R.E.7 starter i bedste The Shining stil.

Ethan Winters er civilist, og altså det stik modsatte af de slagkraftige actionmænd og kvinder, som vi har haft kontrollen over i de tidligere spil. Ethan er ikke en kriger der er vandt til at slå på tæven, og det smitter af på os der har kontrollen over ham. Væk er den selvsikre swagger attitude der følger med at kontrollere en hårdpumpet heltetype, pakket med guns'n'ammo. Panikken sætter hurtigere ind når vi kan relatere til protagonisten - og jeg ved ikke med dig, men jeg er altså noget tættere på Ethan "ordinary Joe" Winters, end jeg er på Arnold Schwarzenegger.

Velkommen, du kommer lige til spisetid.

Det er en omgang imponerende grafik der bliver presset ud af PS4'eren i R.E.7, og er du udstyret med en stor skærm (i mit tilfælde "65) er det virkelig med til at forstærke oplevelsen en hel del. Derudover er lyddesignet meget detaljeret, og stemmeskuespillet er top notch. Styringen er som vi kender den fra diverse first person shooters, og derfor lige til at gå til. I enkelte kampscener kan den dog føles lidt klodset. Når det er sagt, så fejler det tekniske bestemt ingenting - her er kun et par små glitches hist og her.

Spar på kuglerne - du får brug for dem.

R.E 7 udfolder sig i point of view, og altså ikke i third person som vi ellers kender det fra de tidligere spil. Det er der uden tvivl en del gamle fans der vil stejle over, men jeg syntes at det er en fordel i denne genre. Gyset bliver meget mere nærværende og intenst, samtidig med at paranoiaen stiger stødt, når man ikke ved hvad der er lige bagved en. Derudover trængte franchisen virkelig til noget nyt, for det sidste GODE spil i serien udkom helt tilbage i 2005 (Resident Evil 4). Noget der til gengæld er helt ved det gamle er, at her stadig er masser af puzzles at gå i kødet på. De skal som regel udføres under pres hvor man konstant kigger sig over ryggen - just in case at nogle er ved at plante en økse imellem skulderbladende, imens man står og fedter med puslespil. Det er til tider frustrerende, men giver også noget udfordring - for de fleste af dem er ret godt udtænkt.

Jeg tvivler på at disse VHS'er indeholder det bedste fra America's Funniest Home Videos.

De første to-tre timer minder mest af alt om en blanding af The Texas Chainsaw Massacre og Evil Dead - og bare det er jo i sig selv nok til at få en stor anbefaling herfra! Det klæder virkelig spillet, at udviklerne i Capcom er vendt tilbage til rødderne i en franchise, der ellers var blevet for højtflyvende og spundet ud af kontrol. Det her er oldschool, svedig og beskidt sydstats-horror når det er grummest, og det betyder altså at vi sidder med et af de bedste survival-horror spil nogensinde - helt oppe på højde med "Alien: Isolation". For den fulde effekt, så husk at sluk lyset, på med hørebøfferne, op med lyden og få pakket familien i seng. Jeg er bange for at jeg igen i aften må en tur i galehuset med R.E.7.

And stay down!