Årgang: 1979
Tagline: "If this one doesn't scare you, you're already dead!”
Genre: Sci-fi, Horror
Instruktør: Don Coscarelli
Runtime: 88 minutter.
Medie: Blu-ray
Udgiver: Arrow Video
Link til filmen på IMDB.
Se trailer her.
Se også: “Re-Animator” (1985), “Phantasm II” (1988), “Phantasm III: Lord of the Dead” (1994).
Anmeldt af Mark S. Svensson
Noget mærkeligt er på færde på Morningside Cemetery. En mand, der ikke var der før, vandrer rundt og samler kister. Hvad der derefter sker med dem, ved ingen. Da den unge Mike begynder at få færten af, at noget er galt, begynder han pludselig at opleve særprægede ting, som ingen vil tro på er virkelige.
Don Coscarelli ringede op til Angus Scrimm og fortalte ham, at han ville have ham med i sin næste film. Scrimm spurgte ind til, hvad han skulle spille og fik at vide, at han skulle påtage sig rollen som en “alien”. Dette tolker Scrimm som, at han skal spille immigrant. Måske af irsk afstamning? Han begynder at overveje accenter, han vil kunne præstere. Coscarelli havde dog ingen planer om at lave en film af den type, som Scrimm så for sig. Den “alien” Coscarelli talte om var et vaskeægte rumvæsen. Noget mystisk fra et sted helt anderledes end jorden. Han talte om den såkaldte The Tall Man, der siden er blevet et trademark for serien og et holdepunkt for dens fans. Måske netop derfor fortsatte Scrimm også med at spille rollen i de resterende af filmens 4 fortsættelser, den sidste af hvilke, blev produceret kort før Scrimms død i 2016.
Coscarellis originale film er først og fremmest visuelt slående. Det er svært at tænke på filmen, uden at se nogle af dens særegne billeder for sig. Hvid marmor fremhæver de røde blodsprøjt produceret af den sølvfarvede kugle, der så effektivt myrder løs i filmen. Ligeledes er filmens musik også tæt bundet sammen med filmens udtryk. Den insisterende rytme lyder næsten som John Carpenters tema til “Halloween” (1978) og tilføjer en ubekvem stemning til filmen. Disse ting får “Phantasm” til at føles som noget særligt i mængden af b-films agtig sci-fi. Der bliver ikke brugt tid på at forklare, hvad i alverden der foregår, der udfoldes bare flere og flere syrede ting. Hvad The Tall Man kan og ikke kan er derfor totalt uklart, men det gør ikke så meget, når han er så intimíderende, hver gang han er på skærmen. Det er en absolut fornøjelse at se Angus Scrimm i denne dybt mærkelige rolle, som i sandhed er, hvad mareridt er gjort af.
Et eksempel på filmens sære indfald, der aldrig bliver forsøgt forklaret: The Tall Man får på et tidspunkt i filmen skåret nogle fingre af. En finger gemmes i en æske i dens eget weird ass gule blod, og inden længe forvandler fingeren sig til et edderkoppelignende væsen. Det er sådan, det åbenbart fungerer. Ingen ved hvorfor. Og vi er egentlig også lidt ligeglade. Der er noget vidunderligt kitsch over denne film: Skuespillet, filmens effekter og det faktum, at den bruger dværge som en slags zombievæsner. Samtidig med alt dette lugter af b-film og old time sci-fi weirdness, er der noget, der trækker i den anden retning. Kvaliteten af billederne er slående, filmens mysterie er fængende og der er en række vellykkede gys. Derudover er filmens slutning i sig selv meget spændende, fordi den roder rundt i grænselandet mellem virkelighed og drøm. Hvad er der reelt set sket til sidst? Det efterlades vi (for nu) uden et helt tydeligt svar på, og det gør ikke så meget.
“Du spiller spillet godt knægt,” siger The Tall Man. “Men nu er spillet slut. Nu skal du dø!”. Kan I høre det? Det er lyden af den futuristisk udseende kugle, der kommer for at bore sig vej ind i dit kranie og tag dit liv. Det er lyden af undergang og af en film, der har inspireret en intens “phanbase”, fordi den åbner en masse døre. Vi får lov at skimte en smule af, hvad der gemmer sig i alle rummene bag, men det fulde billede fortaber sig: “Phantasm” er mystik, og stemningen af, at noget skæbnesvangert er lige om hjørnet.
Score:
