20. dec. 2017

De bedste udgivelser i 2017.

Salget af de fysiske medier er retræte, men det ændre heldigvis ikke på at der stadig kommer en masse udgivelser til os der holder af hårde pakker. så her kommer mit bud på de bedste udgivelse i 2017 - på tværs af genre. Jeg vil starte med at fremhæve 4K UHD udgivelserne af klassikkerne Dracula (1992) og Blade Runner. De er helt fantastisk flotte og har man setuppet, så skal man altså nappe dem. Her er snak om REAL HD og det kan ses. Jeg vil også lige nævne en nyere film, en film som netop er udkommet på 4K. Dunkirk var i min optik den bedste film i 2017 og 4K versionen skuffer heldigvis ikke. Det hele står snurre skarpt og lyden af projektil-regnen og vrælet af Stuka'erne der styrtdykker vil uden tvivl sende dig i flyverskjul bag sofasen.


Derudover kommer vi ikke uden om Arrow - min favorit distributør. De har udgivet deres sidste box i Woody Allen føljetonen; Woody Allen: Seven Films 1986-1991 og den er som de to foregående rigtig lækker. Derudover kom de med en smuk udgivelse af en af de bedste horror-sequals nogensinde; Psycho II. Vi kommer heller uden om deres forrygende udgivelse af The Thing - deres limited edition blev udsolgt på ingen tid og det var der god grund til. Den er pakket med alt hvad der findes omkring filmen og den tilblivelse. Prisen for mest vanvittig udgivelse går til Arrow's udgivelse af den obskure slasher Pieces fra 1982. Den fik the royal treatment med en meget limited edition (1000 stk) - blandet andet med puslespil og soundtracket på blodrød vinyl. En virkelig tosset men også super lækker udgivelse. Den udkom også i en mere "fornuftig" og prisbillig version (se det sidste billede). Alt i alt et fint år for filmsamlere, men uden de helt store overraskelser.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar