Anmeldelse: [Rec] 4: Apocalypse.

Årgang: 2014.
Tagline: "Welcome aboard.”
Genre: Horror.
Instruktør: Jaume Balagueró.
Runtime: 92 minutter.
Medie: DVD.
Udgiver: Another World Entertainment.
Link til filmen på IMDB.
Se trailer her.
Se også: “[Rec]” (2007), “[Rec]² (2009)”, “[REC]³: Genesis”  (2012).

“[Rec] 4: Apocalypse” er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

Anmeldt af Mark S. Svensson.

Der er gået flere timer siden de gruopvækkende hændelser i den gamle bygning i Barcelona udspillede sig i [REC 1 & 2]. Militæret har infiltreret bygningen med en specialenhed og sprænger stedet i luften for en gang for alle at sætte en stopper for mareridtet. I sidste øjeblik lykkes det dog for Angela Vidal, den unge TV-reporter, der gik ind i bygningen sammen med brandmændene, at slippe ud i live, og hun sættes straks i karantæne for at sikre, at missionen er lykkedes... Hvad ingen ved, er, at Angela bærer på et forfærdeligt virus, der snart spredes i al sin rædsel. Lad Apokalypsen begynde...

Manuela Velasco er tilbage som den hårdtprøvede Ángela Vidal.


Egentlig er det et prisværdigt forsøg Jaume Balagueró gør med denne fjerde film i “[Rec]” franchisen. Serien var oprindeligt found footage og beroede i høj grad på gru og spænding som virkemidler. Med “[Rec] 3: Genesis” skete der en forandring. Found footage formen blev smidt til siden, og endvidere blev tempoet også sat i vejret, hvilket resulterede i en mere actionpræget film. Det er den stil, der bygges videre på i denne fjerde ombæring. Historien har linje direkte tilbage til de første film, og det er det, der gør den interessant i udgangspunktet. “[Rec] 4: Apocalypse” forsøger at udforske den mystiske sygdom, som har været omdrejningspunktet i alle de hidtidige film, men er vi overhovedet interesserede i at vide mere om sygdommen? Er det den medicinske årsag til alle ubehagelighederne, der gjorde det spændende at følge med på Ángelas første mareridtsoplevelser tilbage i 2007?

Sumatran rat-monkey anyone?

Det korte svar er: “Nej!” Det var netop manglen på viden om årsag og omfang, der gjorde, at den første “[Rec]” var en spændende filmoplevelse. Selvom det som nævnt er prisværdigt, at Balagueró gør et forsøg på at samle trådene fra de foregående film, er resultatet ikke i sig selv vellykket. Det er fedt at se Ángela vende tilbage og få bundet et par knuder tilbage til originalen, men hun er desværre også filmens eneste seværdige karakter. De øvrige medvirkende er stereotyper: Den kyniske videnskabsmand, computernørden og den gamle kvinde, der primært er med for at skabe kontinuitet med film 3. Ok, den sidste er måske ikke just nogen gængs karaktertype... men det er nu alligevel rigtigt, at hun mest er i vejen for historiefortællingen. Det er ikke fordi, at personerne er usympatiske, de er bare utrolig brugte og med til at gøre hele historien forudsigelig. Ismael Fritschi er computernørden, der spiser for meget chokolade og er lidt små pervers, men til trods for de dårlige odds, er Fritschi nu alligevel karismatisk i rollen. Hans figur er blandt de få, hvis ansigt det rent faktisk vil være muligt at genkalde sig, når filmen er slut.

Vi får nogle helt habile effekter i “[Rec] 4: Apocalypse.

“[Rec] 4: Apocalypse” tager et yderligere skridt i retning af actiongenren. Dermed kommer franchisen endnu længere væk fra den suspense og det reelle gys, som var, hvad der var den helt store kvalitet til at begynde med. Med det etableret er denne anmeldelse ikke nødvendigvis en sammenligning med tidligere film, men et kig på denne films egne kvaliteter. I den afdeling er udfordringerne heller ikke små. “[Rec] 4: Apocalypse” er i sin opbygning ekstremt klichépræget. Selv med sit lille (og jeg mener lille) twist af blood and guts er filmens udtryk fladt og uengagerende. Den er ikke dårligt produceret men modsat den ellers så udskældte “[Rec] 3: Genesis” har den ingen personlighed hverken visuelt eller i sin fortælling. At placere historien på havet er slet ikke nogen dårlig idé, da det giver mening i forhold til historien, og samtidig bibeholder en smule af den klaustrofobi, som i et eller andet omfang er en del af seriens varemærke. Men som det lader til at være symptomatisk for denne film, falder de gode idéer til jorden.

Påhængsmotor vs ansigt! Sejren går ubestridt til påhængsmotoren...

“[Rec] 4: Apocalypse” sluttes på en måde, der i den grad lægger op til, at en fortsættelse kunne være i farvandet. Personligt er jeg nok efterhånden landet der, hvor mange fans af franchisen befandt sig efter at have set seriens tredje ombæring: Det er fint at runde af her. Filmens forsøg på at kombinere originalens figurer med treerens mere traditionelle visuelle og fortællemæssige stil mislykkedes på mange måder. Det efterlader os med en film, der er usigeligt jævn, og nogle enkelte gode takter til trods ikke er videre seværdig.

Score: