29. aug. 2016

Anmeldelse: Pride and Prejudice and Zombies.

Årgang: 2016.
Tagline: For future. For love. For family. Everyone must fight.
Genre: Action, Horror, RomanceZombie.
Instruktør: Burr Steers.
Runtime: 108 minutter.
Medie: 4K UHD.
Set på: 65” Plasma.
Udgiver: Sony.
Link til filmen på IMDB.
Se trailer her
Se også: ”Pride and Prejudice” (1995)  ”Doomsday” (2008),  Abraham Lincoln: Vampire Hunter (2012).

Anmeldt af Michael Sørensen.

Når man, som repræsentant for det mandlige køn, render ind i hunkønsvæsner af enhver art, er der tre nødvendige onder, som man oftest må påregne at skulle overkomme, for at kunne overleve i et parforhold. Der er svigermødre, der er shopping i timevis uden mad og drikke – og så er der, og det er den værste, at man må forvente at skulle sidde igennem en uanet mængde af historiske dramaer. Disse kostume-inficeret stykker spild af ens liv, som gerne varer på den forkerte side af tre timer (hvis man er heldig), hvor eneste sande opmuntring er uudtømmelige mængder af brystpartier, der bevæger sig i en rytme som en lidt for træt hoppepude i et legerum i IKEA.
Jane Austen må være så stolt!
Jeg har, af ovenstående årsager, også set min andel af disse forfærdelige film og serier. Jeg har endda overlevet de fleste af dem, uden at stikke mig selv i ansigtet med gafler – selv om lysten ellers har været der. Derfor morede det mig kosteligt, da forfatteren Seth Grahame-Smith udgav omskrivningen af Jane Austens klassiker Pride & Prejudice. Morskaben forsvandt dog en smule, da jeg fik set traileren til denne film, som jo lignede alt det jeg hader ved de historiske dramaer. Det var derfor en lunken anmelder, der satte 4K skiven i afspilleren.
Jeg går aldrig til bal uden…hud i ansigtet.
England i starten af 1800-tallet er mildest talt i ruiner. Man har bygget en kæmpe mur og en voldgrav omkring London, for at sikre hovedstaden mod flere zombieangreb. Et angreb, der har stået på i en rum tid, hvor zombien har udviklet sig fra hjernedøde massemordere til velstående mennesker, der først taber sutten, når de har gumlet på lidt hjernemasse fra et stakkels offer. Familien Bennet er imidlertid mindre bekymret om zombier, hjernemasse og ofrer, men bekymrer sig mere for deres smukke døtre, der hver især endnu ikke har fået en mand, der kan føre slægten videre – og redde pigerne fra økonomisk ruin, der åbenbart vil opstå, skulle de være ugifte senere i livet. Den unge og meget humørforladte oberst Darcy er bestemt ikke blandt bejlerne, da hans intense jagt på zombier, kombineret med en ganske usympatisk personlighed, ikke ligefrem er i høj kurs – trods manglen på potentielle bejlere til de smukke døtre. Ikke desto mindre rykker zombiefrygten tættere på, da det går op for den slagne britiske hær, at der åbenbart er folk, der støtter zombierne i deres kamp for at vælte London og overtage magten over byen. En forestående kamp er uundgåelig. En kamp om London, England og de smukke døtre af Familien Bennet.
Lad mig sige det med det samme. ”Pride and Prejudice and Zombies” er en tosset og alligevel underholdende film. Ja, der er rigeligt med kostumer, forfinet snak og romantisk pladder, men de smukke kvinder kan slås, afhugge hoveder og smadre zombier i et væk. Der er endda stadig sammenklemte bryster i spandevis, der kombineret med en masse blod og zombieoverfald overdøver alt det snavs, der måtte være tilbage fra Jane Austens originale historie.
Date night er ved at udvikle sig til fright night.
Skuespillet er ikke noget af falde i svime over. Måske fordi at præmissen, som udgangspunkt, er helt igennem åndssvag – eller måske fordi, at man rent faktisk har lavet en film, der er ganske hæderlig med effekter og et dystert billede, der meget godt gengiver, hvordan et zombieinficeret England måtte have set ud for tohundrede år siden. Lena Headey har en alt for lille rolle som zombiedræberen Lady Catherine, der både bærer sværd og klap for øjet, hvilket må være enhver mands vildeste drøm.
Find selv på noget med Game of Thrones. 
Nu hvor zombier forhåbentlig snart går lidt af mode igen, har vi været igennem mange zombiefilm og serier de senere år. Enkelte har været gode, men hovedparten har været copy+paste af gamle historier, der kun har været let krydrede med tåbelige plots. Denne film er ingen undtagelse, når det kommer til plot og historie. Det hele er lettere tåbeligt, og man skal absolut ikke se filmen, hvis man regner med noget og spændende. Men er man alligevel, ligesom jeg selv, fanget i et parforhold hvor den ultimative straf for alting i forholdet har været timevis af historiske dramaer, så er der alligevel noget at komme efter. En slags hævn om man vil, for hvem kan i ramme alvor sætte sig ned og se den originale ”Pride and Prejudice” uden at ikke lige savne en zombie eller to.

Score:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar