Anmeldelse: The Pack.

Årgang: 2015.
Tagline: "No bark. All Bite.” 
Genre: Animal Attack, Horror, Home Invasion.
Instruktør: Nick Robertson
Runtime: 90 minutter.
Medie: Streaming. 
Udgiver: Sandrew Metronome.
Link til filmen på IMDB.
Se trailer her.
Se også: “The Birds” (1963), “Jaws” (1975), “Cujo” (1983), “The Breed” (2006).

“The Pack” er venligst stillet til rådighed af Sandrew Metronome.

Anmeldt af Mark S. Svensson.

En gruppe vilde hunde er løbet løbsk. Familien Wilson er i forvejen hårdt trængte og forsøges lagt under pres for at sælge deres landsted. Vildhundene får snart færten af den lille familie, som bliver fanger i deres eget hjem. Familien tvinges til at kæmpe for deres liv og slås sammen for at fordrive bæsterne.

Der er en retrobølge i disse dage. Den koncentrerer sig særligt om ‘80erne, dens ofte elektroniske soundtracks og dens virkemidler. Det er en bølge, der har bevæget sig gennem undergrunden og er slået igennem til et bredere publikum bl.a. med Netflix-serien “Stranger Things” (2016). Men også i filmenes univers kigges der bagud, hvilket bl.a. har kunnet ses med film som “It Follows” (2014), der dyrkede en atmosfære, som lignede den John Carpenter opnåede i “The Thing” (1982). “The Pack” skriver sig ind i denne bagudskuende (i ordets mest positive forstand) bølge på flere måder. Først og fremmest er filmen et remake af “De blodtørstige” (1977). Derudover kan filmen betegnes som en animal revenge film - en film hvor dyr af den ene eller anden slags går til angreb på mennesker. Disse film havde deres storhedstid i kølvandet på “Jaws” (1975), og selvom de stadig dukker op, er det sjældent at se et forsøg så alvorligt som “The Pack”.

“All bite” indeed.

“The Pack” er et oprigtigt forsøg på at lave en skræmmende film. Den er med andre ord mere “Cujo” (1983) end “Sharknado” (2013). Skaberne bruger klassiske greb for at skræmme sit publikum. I stedet for at gribe til computerskabte effekter, klarer filmen sig med nogle veltrænede hunde, klipning og ikke mindst ved at skjule bæsterne i mørket. Skuespillerne er dygtige, særligt Anna Lise Phillips, der spiller mor Carla. Der er et fint øjeblik i filmen, hvor hendes mand kommer spænende ind ad hoveddøren og smækker den i efter sig, hvilket Carla reagerer på ved at smile uforstående, næsten som om hun forestiller sig, at det er en spøg. Det er et meget menneskeligt øjeblik, og virker langt mere ægte, end hvis hun blot var gået i øjeblikkelig panik. Manuskriptet kan ikke altid leve op til sine skuespilleres fine indlevelse. Særligt replikkerne kan være klicheprægede og fremstå flade. Heldigvis foregår filmen i en stor del af sin spilletid i stilhed, når familien sniger sig rundt og forsøger at undgå de indtrængende kræ.

Carla holder lige en kort pause...

I historiens begyndelse præsenteres familiens landsted som et meget smukt sted. Vi ser billeder af det yngste barn, der leger med sin hund under den store åbne himmel og på tværs af de endeløse vidder. For det lille barn er stedet et eventyrland, mens storesøster opfatter stedet som et fængsel, fordi det er så langt fra byen og livet. For forældrene har landstedet været et fristed: En måde for dem at leve livet, sådan som de syntes det skulle leves, og alt dette er nu truet. Først af økonomiske årsager og senere af de vilde hunde, der gør dem til fanger i deres eget hjem. “The Pack” udvikler sig på den måde nærmest til en home invasion film, og det fungerer overraskende godt for den. Selvom de mange vilde hunde, aldrig rigtig bliver skræmmende nok til, at filmen kryber under huden på mig. Historien bevæger sig fremad på en måde, der næppe vil overraske nogen og det er dens største svaghed.

En anden af filmens flere sjove taglines: “Sit, roll over, play dead.”

“The Pack” er klassisk gys. Den gemmer sine “monstre” i skyggerne og viser dem ofte først, når angrebet er nært forestående. Når de går til angreb, bliver filmen bidsk som dyrene selv. Klipningen bliver intens, og oplevelsen bliver blodig, lynhurtig og brutal. “The Pack” er solidt produceret, og tager sig selv og genren alvorligt. Den ligner i høj grad noget, mange vil have set før, men hvis du er i humør til en koncentreret dosis klassisk gys - og ikke er alt for sart over for dyr, der slår og bliver slået ihjel på film - er “The Pack” måske noget for dig.

Score: