* Husk at du kan se en komplet oversigt over Top 10 listerne ved at klikke her.
På trods af den mildest talt idiotiske præmis som filmens titel varsler, så byder Killer Klowns from Outer Space faktisk på nogle rigtig uhyggelige scener. Især for en ikke helt færdigudviklet hjerne. Nogen menneskeædende rumvæsenser har maskeret sig som en flok groteske klovne, og deres rumskib som et stort cirkustelt. Men det er altså ikke det årlige Cirkus Stå-På-Hænder der er kommet til byen...det er noget helt andet. De besynderlige karikaturklovne går hurtigt på rov i den lille landsby, og det går ikke stille af sig skulle jeg hilse og sige. Stephen Chiodos horror-komedie er af den sorteste slags, og filmen er spækket med vanvittige påfund, humor, originalitet og nogle fantastiske old school specialeffekter.
Killer Klowns From Outer Space (1988). |
En visuelt flot eventyrfilm, der dog har sine skønhedsfejl. Man kan f.eks pege fingre af den lidt gumpetunge kærlighedshistorie, og den til tider uskarpe dialog, men det ændrer ikke på, at filmen sprudler af sværd og trolddom. Historien, som udspiller sig i en tidløs mytisk skov som bebos af feer, nisser, enhjørninger og dødelige, handler om den mystiske skovbo Jack (Tom Cruise), som af skæbnen er udset til at udføre en heltegerning. Han skal redde den smukke prinsesse Lily (Mia Sara) og besejre mørkets onde fyrste, Darkness, for ellers kastes verden ud i en evig istid. Det tryllebindende univers, er spækket med detaljer og helt vanvittigt veludførte special-effekter, i form af animatronics, dukker og makeup. Makeuppen og de praktiske effekter er ren magi. En uigenkendelig Tim Curry er filmens helt store tilløbstykke som mørkets fyrste ham selv, og det er ingen ringere end Ridley Scott der står bag kameraet.
Legend (1985). |
Den forældreløse Luke tilbringer en badeferie sammen med sin norske bedstemor. På deres hotel viser der sig samtidig at være en konference for hekse. Luke erfarer, at heksene har planer om at forvandle alle børn i England til mus. Jeg så The Witches da jeg var 10 år gammel, og der er stadig et par scener fra denne film der sidder dybt i mig - men ikke nødvendigvis på en dårlig måde. Jim Henson stod for effekterne, og det er dem jeg henviser til... Filmen disker altså - udover nogle labre 90'er effekter - også op med en ondskabsfuld og yderst veloplagt Anjelica Huston, i rollen som über-heksen. En skarp fantasy-komedie, med nogle enkelte rigtig uhyggelige scener for de små poder - især når man nærmer sig slutningen. Snup også bogen af Roald Dahl nu I er igang.
The Witches (1990). |
Fred Dekkers genopliver de klassiske universal-monstre i hans gyser fra 1987. En gruppe børn danner en klub til ære for deres gamle monster-helte, og de får deres livs chok, da disse træder ind ad døren. I filmen, som fik den danske titel "Min bedste ven, Frankenstein", får du både Dracula, Wolfman, Gillman, Mumien, Frankenstein og Van Helsing - pakket ned i én stor og fin pakke, på små 82 minutter. Filmen blev klippet 13 minutter af studiet, og det kan til tider mærkes i form af plothuller hist og her. The Monster Squad er en hyldest til den barnlige fantasi og vil uden tvivl fylde dig med nostalgisk glæde, samtidig med at den vil tryllebinde ungerne til skærmen.
The Monster Squad (1987). |
En lille havneby er ved at lukke ned. Opkøbt, udstødt og sendt til tælling, skal byen bygges om til golfbane. En lille flok af byens børn finder et skattekort, og snart er ungerne på en vild skattejagt, med hårdkogte forbrydere i hælene. Richard Donners komedie er ofte en tand for fjollet, men alligevel formår The Goonies, at underholde børn og voksne i alle aldre. Et sjovt og energifyldt eventyr, der holder tempoet gennem samfulde to timer, men som alligevel falder lidt i kurven fyldt med klichéer. Filmen bliver reddet af en sjov sammensætning af skuespillere, der alle formår at bidrage med hver deres overkarrikerede figur. Den skønne Anne Ramsey skuffer heller ikke i sin glansrolle som sur, tvær og hidsig forbryderboss.
Goonies (1985). |
Hvad gør et par yuppie spøgelser, når deres yndige hus i New England invaderes af new-age-newyorkere? De hyrer en freelance "bio-eksorcist", til at skræmme de ubudne gæster væk. Men det går slet ikke som nogen af parterne havde forestillet sig. Beetlejuice er Tim Burton når Tim Burton er allerbedst - og så er han altså rigtig god. Der er fuld knald på den sorte humor, og fantasien får frit løb i hans feberdrøm af en gyser-komedie fra 1988. Michael Keaton er i hopla som bio-eksorcisten Betelgeuse (ja, det hedder han altså), og de smarte bemærkninger og kølige comebacks bliver skudt ud af ærmet, med en forrygende sans for komisk timing, og glimt i øjet. Keatons præstation landede ham også rollen i Tim Burtons Batman året efter, men det er en helt anden snak.
Beetlejuice (1988). |
Stephens Kings `The Body`, filmatiseret af ingen ringere end Rob Reiner. En historie om venskab, virkeligheden og de sidste øjeblikke før man bliver voksen. Da fire venner får nys om et lig i skoven, begiver de sig ud på deres livs eventyr. Missionen er klar. De fire venner vil finde den døde dreng, og blive verdensberømte i den lokale by, for deres makabre fund. Filmen er en rendyrket klassiker med en fantastisk rolleliste, hvor ikke mindst River Phoenix tager stikket hjem. Filmen er særdeles velegnet til lidt større børn, hvor den tematisk stadig holder vand. En sød, stille og eftertænksom film, der bestemt også er et gensyn værd.
Stand By Me (1986). |
Instruktør Tom Holland formår på helt mesterlig vis, at blande gys og komik i hans vampyrfilm Fright Night fra 1985. Utallige håbløse forsøg vidner om, at dette er en yderst besværlig bedrift... Fright Night udkom herhjemme under titlen Gysertimen, og minder på mange måder om et langt og vellykket afsnit af Tales from the Crypt - både i henhold til tegneserien og TV-serien. Roddy McDowall er forrygende som Peter Vincent, og det samme kan siges om Chris Sarandon som den mystiske vampyr Jerry Dandrige. De gamle praktiske special-effekter står nærmest i kø for at vise sig frem. Du skal være opmærksom på, at filmen på trods af sin fine komik og til tider helt uskyldige fremtoning, stadig byder på scener af ægte og ufortyndet gys og gru.
Fright Night (1985). |
En film der forhåbentligt ikke behøver den store præsentation, for mon ikke du kender den i forvejen? Junior plager sikkert om at I skal se det nye remake, og fair nok - men ikke et sekund før at afkommet har set originalen! Bill Murray, Dan Aykroyd, Harold Ramis og Rick Moranis slås med iværksætterdrømme og spøgelser i Ivan Reitmans klassikker fra 1984. Kemien slår gnister imellem castet - der er jokes til højre og venstre, og filmen er spækket med lækker monster-action fra start til slut. Filmen fik en forsættelse i 1989, og den er ikke på samme niveau - men se den bare alligevel. Ghostbusters er på alle måder en helt genial film. Så se den, se den alene, med dine børn, med dine forældre, se den med whatever - bare at du ser den (igen).
Ghostbusters (1984). |
Hvis man vil have et kæledyr, bør man kende reglerne. Gør man ikke det, så vanker der tæsk, død og ødelæggelse. Joe Dantes første familiefilm, skrevet af Chris Columbus, er i den grad den upædagogiske udgave af den kæledyrssnak, som alle forældre må igennem. Den løse stemning og de fjollede Gremlins, er en genial opskrift på en god familieaften, til trods for et par uhyggelige scener. Det er heldigvis sjov og ballade det hele, så ingen får mareridt – måske lige undtagen dem, der med sikkerhed ved at Phoebe Cates ikke er en god skuespiller. Gudskelov er hun ikke med i særlig mange scener, men til gengæld er der masser af sjov og ballade med Gizmo og de drillesyge Gremlins, der nær splitter hele byen ad. Et absolut must, hvis man gerne vil tage sine børn en tur i tidsmaskinen, for Gremlins har det hele.
Gremlins (1984). |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar