Anmeldelse: Crimson Peak.

Årgang: 2015.
Tagline: "Love makes monsters of us all.“
Genre: Drama, Horror.
Instruktør: Guillermo Del Toro.
Runtime: 119 minutter.
Medie: VOD.
Udgiver: Viaplay.
Link til filmen på IMDB.
Se trailer her.
Se også: “Notorious” (1946), “House of Usher”  (1960), “Sweeney Todd: The Demon Barber of Fleet Street” (2007).

Anmeldt af Mark S. Svensson.

Den unge håbefulde forfatter Edith Cushing (Mia Wasikowska) er i årevis blevet opsøgt af sin mors spøgelse, som hver gang gentager den samme advarsel: “Beware of Crimson Peak”. Edith har aldrig forstået, hvad det betyder, eller hvad Crimson Peak er. Da hun møder Thomas Sharpe (Tom Hiddleston), kommer hun tættere på at finde svaret.

Guillermo Del Toro: Manden bag “Pan’s Labyrinth” (2006), som er en af de mest visuelt velfortalte og dragende filmoplevelser fra 00erne, har lavet en film, der indeholder incest, blod og op til flere ansigter, der bliver smadret på forskellig vis. Hvorfor manden er så fascineret af at molestrere menneskeansigter på film er ikke til at sige, men det er i hvert fald noget, han dyrker med stor fornøjelse. Mia Wazikowska, Tom Hiddleston og Jessica Chastain er på den absolutte a-liste blandt filmstjerner, og deres kønne ansigter pryder langt størstedelen af denne i det hele taget utroligt kønne film. Del Toro har på ingen måde mistet sin sans for det visuelle, og der er en del billeder, der er æstetisk slående.

“Ghosts are real, that much I know. I've seen them all my life...“

Modsat “Pan’s Labyrinth” er billedernes skønhed ikke i så høj grad koblet med fremdrift af historien. I det hele taget er “Crimson Peak” en mere tom film. Den er ikke kedsommelig eller langtrukken men blot en smule forglemmelig. Der er ikke rigtig gods i karaktererne og heller ikke i historien. Der er ikke et dybere univers at fornemme eller en forhistorie, der rækker særlig langt ud over det, vi ser på skærmen. Det er basalt set en kærlighedshistorie med et twist af ubehag smidt ind i form af et hjemsøgt palæ - kaldet Allerdale Hall. Wazikowska og Hiddleston udspiller i første del af filmen deres romance, som var de med i en Jane Austen filmatisering. Imens har Jessica Chastain fornøjelsen af at skumle rundt i skyggerne og antyde, at der er noget lusk på færde. Når Chastain for alvor får lov at folde sig ud, bliver hun en af filmens mest underholdende dele, men mest fordi hendes rolle er så tynd, at hun kan give fuld gas og overspille den ondskabsfulde og hadske kvinde.

Jessica Chastain er vanligt solid i en af filmens primære roller. 

“Crimson Peak” er en film med spøgelser i mere, end det er en spøgelsesfilm, hvilket den selv er helt bevidst om. Det er alligevel lidt skuffende. For de stemningsfulde plakater, der blev produceret til filmen, fik den til at ligne en retro spøgelsesgyser ala “The Woman in Black” (2012). Det er bestemt ikke, hvad den tilbyder. Spøgelserne, vi støder på, virker som Del Toros greatest hits, når det kommer til design og ideer. “Crimson Peak” er simpelthen ikke skræmmende på noget plan. Måske med undtagelse af de få brutale scener, der involverer ansigter, der på den ene eller anden led destrueres.. Visuelt er filmen overdådig. Det røde ler, som spiller en stor rolle i filmens historie, bruges igen og igen til at skabe nogle slående billeder. Produktionens kvalitet er i det hele taget ikke at underkende: Kostumer, kulisser og effekter er alle solidt og grundigt gennemarbejdede.

“A house as old as this one becomes, in time, a living thing. It starts holding onto things... keeping them alive when they shouldn't be.“

Nogle gange skal man have noget andet, end det man forventer, fordi genrens konventioner skal udfordres, men det er ikke hvad “Crimson Peak” gør. Del Toro præsenterer os for en kærlighedshistorie, der er banal og pakket smukt ind visuelt, men samtidig runger hult. Mest af alt, fordi den forsøger at lade sig bære af nogle karakterer, der ikke er stærke nok. De har ben i næsen og er ikke kedsommelige at betragte, men de er uendeligt endimensionelle. I sidste ende synker “Crimson Peak” ligesom Allerdale Hall langsomt ned i det røde ler og bliver glemt.

Score