6. nov. 2012

Anmeldelse: Galaxina.

Årgang: 1980.
Tagline: "In the 31st Century Man finally created a machine... with feeling!"
Instruktør: William Sachs.
Runtime: 95 minutter.
Medie: DVD.
Set på: 40" LCD.
Udgiver: Another World Entertainment.
Link til filmen: IMDB.
Se også: 'Barbarella: Queen of the Galaxy' (1986), ‘The Creature Wasn’t Nice’ (1983), 'Spaceballs' (1987).

Galaxina er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

Anmeldt af Jesper Pedersen.

Besætningen på politi-rumskibet Infinity har fået en særlig opgave. De skal rejse til planeten Altar One og få fat i den Blå Stjerne, før den falder i de forkerte rumvæsenhænder. Der er blot en hage ved opgaven; Altar One ligger 27 lysår fra Infinitys position, så det er bare med at få sat stikket til kryo-boksene i kontakten og så ellers drømme sødt om al den herlige overtidsbetaling der venter forude. Ét besætningsmedlem behøver dog ikke gå i hi; Galaxina er en androide som skal styre skibet mod Altar One. Hun er formet som en menneskekvinde, efter alle kunstens regler - men mens hun er alene på skansen udvikler hun stærke følelser... for sergent Thor, det heldige rum-asen!


Jeg har en udtalt passion for spoof-filmen! Derfor blev jeg da også lidt ekstra varm om hjertet, da det gik op for mig, at ‘Galaxina’ dybest set var netop det; en spoof på den science fiction-genre, som i slutningen af 70’erne for alvor havde vundet anerkendelse. Den første Star Wars-film og Ridley Scotts ‘Alien’ er begge fra denne periode, ligesom ‘Star Trek’ blev genoplivet med sin første spillefilm. Disse er tre overikoniske franchises, som skriger på parodier! Og selvom skriget ikke kan høres i rummet blev det alligevel besvaret med blandt andet Zucker/Abraham/Zuckers ‘Airplane!’ (1980) og ‘The Creature Wasn’t Nice’ aka ‘Naked Space’ (1983) begge med spoofmeisteren Leslie Nielsen samt selvfølgelig Mel Brooks' ‘Spaceballs’ (1987)... og så altså 'Galaxina'! Den gode spoof-film skal i mine øjne finde en gylden middelvej mellem den velfungerende historie og den sketchbaserede komik. Dette er (var) ZAZ og Mel Brooks mestre i, men jeg synes egentlig også ‘Galaxina’ formår at hive den hjem. Den er ikke nær så præcis i sine komiske optrin, men omvendt giver den heller ikke ved dørene som nyere tids frygteligt leflende "Movies" fra helvedes-duo'en Friedberg & Seltzer.

Hvorfor sker den slags aldrig for mig?!

Ligesom ‘Star Wars’ foregår ‘Galaxina’ på et tidspunkt, så langt ude i fremtiden, at langt det meste af universet er blevet afsøgt og koloniseret. Nye planeter er blevet opdaget og de mange forskellige arter af aliens er emigreret ud i alle yderkanter af det ydre rum og bor nu på kryds og tværs. ‘Galaxina’ er fyldt med sjove masker og heldragter, og særligt én scene på en prostitutionsasteroide er helt fantastisk. Inden de skal på deres 27 år lange rejse, får mandskabet på Infinity et døgns orlov med fri udnyttelse af universets fineste spacehookers. Og her er altså tale om aliens i alle mulige afskygninger... det eneste generelle man kan sige er, at dem med den smukkeste krop også er dem med det grimmeste fjæs. Heldigvis har man også 1000 år ude i fremtiden papirsposer at gemme ansigtet bag. Der er altså virkelig nogle sjove og overraskende veludførte udklædninger - dog er de noget statiske og i bedste fald bevæger de bare læberne op og ned.

"Hold godt fast, Galaxina... nej, endnu strammere!"

Hvad 'Galaxina' ikke har i sammenhængende historie har den i sin unikke visuelle stil. Rumskibet Infinity er tilsyneladende skabt ud fra en total hvid kulisse, som fuldstændig forandrer udseende ved hjælp af forskellig lyssætning. Det er enkelt, men fandens effektivt! Noget lidt i samme stil blev brugt tilbage i den originale 'Star Trek'-serie, men der var trods alt lidt flere detaljer i selve scenografien. Da Infinity lander på Altar One viser det sig, at lyset på planeten skaber et rødt skær i alt, så selv diamanten, den Blå Stjerne bliver rød. Hele filmen har naturligvis bare fået en rød colorgrading, men jeg synes sgu, det er en fed måde at forklare, at vi nu er havnet på en anden planet. Det bliver desværre ikke brugt til noget i selve historien - man kunne have lavet en forveksling mellem den Blå Stjerne og en anden diamant, som i forvejen var rød, men nej...

Hellere lille og vågen...

'Galaxina' har egentlig to historier, den gerne vil fortælle. For det første en spændingshistorie om et lille rumskib, som må rejse ud at finde den Blå Stjerne og for det andet den rørende historie om en androide, som udvikler menneskelige følelser. Den ene historie bliver så at sige katalysator for den anden, men man kunne måske have ønsket sig en anelse mere fokus på den egentlig ganske interessante historie om Galaxinas forvandling. Det sprænges relativt hurtigt over den tid, hvor hun er alene på skibet, hvilket er en skam og faktisk også en anelse uforståeligt for mig. Filmen har tidligere vist, at den tør lade skuespillerne folde sig ud i længere scener, som egentlig fungerer ganske glimrende. Måske viste det sig bare, at Playboy-modellen Dorothy Stratten ikke var den store skuespiller og derfor ikke kunne bære disse lange soloscener? Men lækker, det er hun fandeme i sin sølvgrå spandex, og det er vel også værd at tage med. 'Galaxina' er måske ikke for alle og enhver (selvom jeg ikke vil udelukke, at alle kan få glæde af den under de rette omstændigheder) men har man kendskab til periodens science fiction-film og er man til kitsch og kult er det næsten garanteret, at man vil synes godt om 'Galaxina'!

Score:

2 kommentarer:

  1. Jeg er stor sci-fi fan, og har det rigtig godt med vellykkede spoofs; hvilket Galaxina i min bog ikke går ind under.

    Selvom jeg ikke er enig i bedømmelsen, så er det en fin gennemgang af filmen, som desværre kedede mig - det meste var desværre for plat til min smag (ligesom The Creature Wasn't Nice).

    Dejligt er det dog at en kultfilm som denne får noget omtale - uanset hvad jeg nu synes om den ;-)

    SvarSlet
  2. Jeg skal helt sikkert se denne film ved lejlighed... ellers tjek også FLESH GORDON 1 og 2 ud... de er helt klart også værd at se, når det kommer til anerkendte Sci-fi spoofs...

    SvarSlet