Anmeldelse: Wild Beasts.

Årgang: 1984.
Tagline: “Gennem årtier har vi ødelagt naturen... Nu skal regningen betales.”
Instruktør: Franco E. Prosperi.
Runtime: 88 min.
Medie: DVD.
Set på: Plasma 51”.
Udgiver: Another World Entertainment.
Link til filmen: IMDB.
Se også: 'Mondo Cane' (1962), 'Tentacles' (1977), 'Killer Crocodile' (1989).

Wild Beasts (under titlen 'Rovdyrenes Nat') er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

Anmeldt af Mark S. Svensson.

En øko-katastrofe truer en europæisk storby, da vandforsyningen bliver forurenet af det narkotiske stof PCP. Stoffet bevirker, at dyrene i byens zoologiske have får hallucinationer og bliver aggressive. Snart skaber tusindvis af blodtørstige dyr panik i byens gader, og myndighederne må forgæves kæmpe for at holde situationen under kontrol. Rovdyrenes nat kan begynde..!

Før de italienske kannibalfilm, var det et andet emne, der fangede de italienske exploitation filmskaberes interesse. Inden instruktør Franco Prosperi nåede til fiktionsfilm som 'Wild Beasts', var han med til at skabe en bevægelse af exploitation dokumentarfilm, som nu blot går under navnet Mondo film. Sammen med Gualtiero Jacopetti skabte Prosperi i 1962 filmen 'Mondo Cane', der, som udgangspunkt, kaldes en dokumentarfilm, men til tider har enten opstillede eller stærkt manipulerede scener inkluderet. Pointen var næsten selvsagt at chokere vestlige publikummer med nogle autentisk synende ubehagelige fra andre kulturer, hvad der velsagtens også er årsagen til, at Mondo-filmene siges at have inspireret de senere kannibalfilm som 'Cannibal Holocaust' (1980), som også både sigter efter et autentisk/dokumentarisk udseende og i øvrigt også har overtaget 'Mondo Cane's komponist: Riz Ortolani. Yderligere 4 Mondo film blev det til for Prosperi og Jacopetti inden de med 1975s 'Mondo Candido', som fik påklistret ordet mondo af studiet, der ville tjene på duoens tidligere succes'er, lavede deres første fiktionsfilm: En filmatisering af Voltaires bog 'Candide'. Filmen er i øvrigt ikke voldsomt omtalt men bliver i en brugeranmeldelse på IMDb kaldt en: "Typisk italiensk ulækker og sexet 70er komedie." For at vende tilbage til udgangspunktet og den film, vi egentlig skal beskæftige os med her, er 'Wild Beasts' et meget naturligt næste skridt for Prosperi set i forhold til Mondo-filmene, fordi filmen fortsat beskæftiger sig med dyr, og hvilke grimme ting de kan gøre ved mennesker, hvilket også lader til at have været et tema i Mondo filmene. Gualtiero Jacopetti, som døde i 2011, afsluttede sin instruktørmæssige karriere med den tidligere omtalte 'Mondo Candide', mens Prosperi altså lige nåede at få lavet 'Wild Beasts', inden han afsluttede sit arbejde med mediet.

Hovedpersonen i filmen er med nød og næppe ikke Tom Savini, selvom hans enorme overskæg til forveksling kunne ligne make-up mesterens!

I modsætning til 'Tentacles' (1977), som både var stemningsforladt og på alle måder klodset, er der i 'Wild Beasts' nogle vellykkede momenter. Dermed ikke sagt at filmen ikke har massevis af de klodsede, ufrivilligt morsomme replikker og det kluntede skuespil, som man kunne forvente af en film af denne type. Det forekommer meget naturligt at starte med det positive, da filmen selv også indledes på en ret positiv tone, helt bogstaveligt. Daniele Patucchi herligt 80erprægede soundtrack kombineres med billeder af den mørke storby, som faktisk skaber gode forventninger til filmens indhold. Derefter tager det ikke filmen længe at komme i gang med at få kastet nøgenhed og falsk blod i ansigtet på seerne, hvilket ligeledes er meget underholdende. Det bliver straks en smule mere kluntet, når vi skal til at have forklaret omstændighederne omkring dyrenes særprægede opførsel. Film som 'Zombi 2' (1979) er måske nok ikke mesterlig i dens levering af forklarende dialog, men det sløver ikke filmen, fordi det leveres samtidig med, at der sker andre ting. Franco Prosperis film kan ikke på samme måde multitaske, og hver gang, der skal leveres dialog, der er væsentlig for det ellers ret simple plot, ryger filmen ned i gear. Det er et ret alvorligt problem for en film, der det meste af tiden udmærket virker til at være klar over, at det er mennesker, der aflives af dyr, den profilerer sig på og ikke plot.

"You know what elephants are? Elephants! Not lice!

Undertiden når vi ud af den smule forklaring, der er, og filmen, der som nævnt allerede fra start har mord inkluderet, kommer herefter til at føles som en lidt for lang slasherfilm. Der er trods alt en grænse for, hvor længe det bliver ved at være underholdende at betragte dyr dræbe mennesker, uanset hvor store dyrene så i øvrigt er. Medgives skal det, at der undervejs er en del morsomme dialoger, som er så bøvede, at det er svært ikke at more sig. Særligt er det tilfældet, når karaktererne støder på elefanter og af flere gange udtrykker deres overraskelse over de store dyr. Ikke desto mindre bliver det en smule langt at sidde igennem filmens længste flade, som hurtigt kommer til at savne lidt variation. Det gør filmens slutning dog en smule op for, og selvom jeg langt fra er blandt de horrorfans, der altid finder børn skræmmende på film, synes jeg filmen gør et ret fint stykke arbejde med at skabe en sælsom stemning omkring de sidste, sære minutter af filmen. I øvrigt skal Properis film roses for at være tidligt ude med at understrege, at den har en miljøpolitisk symbolsk overtone (ikke at det er noget, der for alvor påvirker oplevelsen), og derudover synes jeg rent faktisk, at den er ret fint sat sammen på den tekniske side. Ikke at det er Dario Argentos visuelle niveau, der opnås her, men der er massere af liv og kreativitet på billedsiden. Guglielmo Mancoris billedside har en vis stil, som bestemt er oplivende, og selvom det til tider er nemt at gennemskue, hvornår der er tale om levende dyr i optagelserne, og hvornår der ikke er, gøres der tydeligvis en indsats for at skabe noget ubehagelighed.

De udstoppede dyr er overraskende nok mere skræmmende end de levende!

Udover at filmens titel er svær at fremsige uden at tænke på den bombadistiske måde, som trailer voiceovers plejede at blive leveret på, er 'Wild Beasts' er nogenlunde underholdende film et stykke ad vejen. Den bliver en smule repetitiv undervejs, og både de dialogtunge dele såvel som de mere splatteragtige momenter bliver mere og mere fjollede, jo længere man når hen i filmen. Er man glad for genren, og kan man tolerere eller grine af nogle fjollede replikker, er filmen alligevel værd at bruge sin tid på. Men virkelig god, det er den ikke.

Score: