Anmeldelse: Sleep Tight.

Årgang: 2011.
Genre: Thriller.
Instruktør: Jaume Balagueró.
Runtime: 97 minutter.
Medie: DVD.
Udgiver: Another World Entertainment.
Link til filmen på IMDB.
Se trailer her.
Se også: “Vertigo” (1958), “Maniac” (1980), “One Hour Photo” (2002), “The Resident” (2011).

“Sleep Tight” er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

Anmeldt af Mark S. Svensson.

César (Luis Tosar) lever et tilsyneladende stille liv som vicevært i en boligblok i Barcelona. Men den afdæmpede César gemmer på en mørk og uhyggelig hemmelighed: Hans eneste mål i livet er, at andre mennesker ikke må føle sig lykkelige. Da han får øje på den altid glade Clara (Marta Etura), eskalerer hans syge fantasier. Claras liv skal ødelægges - for enhver pris...

Den ene del af instruktørteamet bag de to første “[Rec]” film, Jaume Balagueró, har instrueret “Sleep Tight”. Sammenligningerne mellem de to film er dog ikke mange. Der er skruet helt ned for gyset, som her er af den snigende og realistiske slags. Found footage filmene “[Rec]” besidder også en vis realisme, men monstrene er af en helt anden kaliber. Den ondskab, der dyrkes i filmen her, er beregnende på en måde, som de glubske monstre i hans tidligere film ikke havde hjernekapacitet til at præstere. Gys kan virke allerbedst, når det virker som noget, der kunne ske for beskueren. Det er nemt at distancere sig fra monstre af den mest ekstreme slags, men det mørke, der gemmer sig indeni et tilsyneladende helt almindeligt menneske, er svært at flygte fra. Balagueró og hans manuskriptforfatter Alberto Marini giver her deres bud på, hvordan en sådan ondskab kan se ud.

Nogen er bange for uvidende at indtage kryb, mens de sover - andre ville bare ønske deres stalker ville bruge natten i sin egen seng.

Luis Tosar får lov at kropsliggøre den perverst indesluttede César. Den lille skaldede mand er på mange måder en perfekt forbryder, fordi han formår at gå i et med væggen. Han bliver en del af rutinen og derfor ikke bemærket. Historien fortæller os imidlertid hurtigt, at der er noget helt galt med César. Hans egen mangel på lykke vender han aktivt ved at nægte andre den. Det, han lusker omkring, og laver i den uvidende Claras lejlighed er vederstyggeligt. Luis Tosar spiller rollen med en manipulerende lethed, som gør ham yderst skræmmende. Lige så indestængt rasende han kan fremstå bag lukkede døre, lige så venligt imødekommende er han udenfor disse. Det er i virkeligheden lidt af en drømmerolle, og Tosar præsterer brilliant. Mest af alt er det imponerende, hvor ærefrygtindgydende han formår at fremstå, når hans problemer eskalerer.

Pludselig får jeg flashbacks til “I Spit on Your Grave” (1978).

Filmen følger på mange måder sin hovedfigurs forbillede. Klipningen er rolig og dvæler ved begivenhederne. Samtidig er der også en glidende lethed, der igen spejler Césars effektivitet i sine gøremål. Der er vitterligt meget langt til found footage og shaky cam. Indstillingerne er smukke, selv når indholdet er allermest grufuldt, og rædslen er sjældent stærkt visuelt ansporet. Gyset plantes som ubehag i seerens bryst og udfolder sig som en sand blomst af stiltiende rædsel. Césars behov for at hævne sig på alle og enhver, der har et gran lykke i deres tilværelse, kan ikke tilfredsstilles ved simple, sårende handlinger alene. Hellere end at dræbe ønsker han at dele sin ulykke med de uheldige udvalgte. Hans bidrag til deres liv skal være blivende i deres pinsels fulde grumhed.

Somebody’s watching me...

“Sleep Tight” er voyeurisme på et ambitiøst plan. De ting, som filmens hovedperson gør, er grænseoverskridende og sandsynlige, og det er derfra, at filmen henter sin uhygge. Balagueró opbygger spænding yderst effektivt, og den ene gang, hvor han forløser den ved hjælp af en chokeffekt, er det så virkningsfuldt, at det rammer seeren som et slag i brystet. Historien om den ulykkelige César er godt spillet, smukt eksekveret og i det hele taget godt fortalt: En foruroligende rejse ind i et perverteret, sygt og skruppelløst sind.

Score: