Anmeldelse: Among the Living.

Originaltitel: ”Aux jeux des vivants”.
Årgang: 2014.
Genre: Slasher.
Instruktør: Alexandre Bustillo og Julien Maury.
Runtime: 85 minutter.
Medie: DVD.
Set på: 40” LCD.
Udgiver: Another World Entertainment
Link til filmen på IMDB.
Se trailer her.
Se også: "Inside" (2007), "My Soul to Take” (2010), ”Super 8” (2011).

”Among the Living” er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

Anmeldt af Jesper Pedersen.

Victor, Tom og Dan formår alle tre at få eftersidning på den sidste skoledag inden sommerferien, men i stedet for at sidde og svede til langt ud på eftermiddagen med deres heks af en lærerinde, stikker vennerne af. De ligger i en lille robåd og ryger smøger, da de pludselig ser en rusten kranbil køre op mod det forladte Blackwood Studios med en personbil på slæb. Nysgerrige som de er, spæner knægtene med op til det faldefærdige filmstudie, hvor en cowboyby og et piratskib har ageret scenografi for mange gode lege i deres barndom. Desværre havner drengene selv i en helt anden genre, da det viser sig, at de engang så øde kulisser nu er beboet af Isaac Faucheur og hans misdannede søn Klarence, og at personbilen fra før tilhører en ung kvinde, som i øvrigt ligger kneblet og forslået i bagagerummet. Victor, Tom og Dan kommer til at stikke deres små snuder alt for langt frem, og får kun med nød og næppe trukket dem til sig igen. Men farmand Faucheur og sønnike ved, hvor drengene bor!

Olsen Banden som børn?!

Puha, hvor jeg kender det. Det der med at stikke snuden for langt frem. Jeg husker alt for tydeligt de der detektivlege, hvor man udspionerede byens store drenge og endte med at se noget, man ikke skulle have set. I al sin barnlige nysgerrighed og naivitet kan man slet ikke forestille mig, at der findes noget, det er bedre, man ikke ved. Dumdristigheden skygger for samtlige advarselslamper, og de fuldstændigt uforudsete konsekvenser bliver, at man føler sig forfulgt i skolegården flere uger derefter. På en måde er det genialt at lade tre skoledrenge være hovedrollerne i en slasher. Vi råber altid op om, hvor dumt det er, at ham med mullerne og hende med de store patter går halvnøgne ned ad trappen for finde ud af, hvorfor gulvet knirker og lyset blinker, når nu de er alene hjemme, og døren er låst. 12-årige drenge behøver ingen motivation for at gøre dumme ting. Det ligger dybt i deres pubertetsgener.

"Sig: Aaaaaaaargh!!!"

”Among the Living” er skabt af den franske instruktørduo Alexandre Bustillo og Julien Maury, som tidligere har givet os ”Inside” (2007) og ”Livid” (2011). Efter succesen med ”Inside” blev Bustillo og Maury et par hotte navne, og Hollywoods grise lugtede med det samme gyldne trøfler i den franske muld. I lang tid var instruktørduoen tilknyttet en genindspilning af ”Hellraiser”, men i sidste ende vandt integriteten over griskheden, og de forlod projektet på grund af det, man vist på filmsprog kalder ”kreative uoverensstemmelser”. Siden er de blevet tilbudt både ”Nightmare on Elm Street” og ”Halloween”, og i skrivende stund er de på toppen af ønskelisten til en ny ”The Texas Chainsaw Massacre”. Det virker dog som om, Bustillo og Maury bare går i den modsatte retning, for ”Among the Living” er finansieret af private fans igennem crowdsourcing. Men selvom Bustillo og Maury virker efter mantraet ”et lavt budget er prisen for frihed”, er det måske kun et spørgsmål om tid, før de giver sig i kast med en af de store franchises. Jeg synes, det kunne være spændende at se, hvad de kan udrette – deres landsmand Alexandre Aja har klaret det umådeligt godt med film som ”The Hills Have Eyes” (2006), ”Piranha 3D” (2010) og ”Maniac” (2012).

Béatrice Dalle fra "Inside" medvirker i en lille rolle, som fans nok skal klappe i hænderne over.

Den første halve time af ”Among the Living” er som en moderne Huckleberry Finn-historie, eller Orla Frøsnapper, hvis vi skal værne lidt om vore nationale antihelte. Victor, Tom og Dan er nogle uvorne møgunger, men de er skidecharmerende, og så er de fandeme gode kammerater. Et øjeblik tror man, det er en familiefilm, man er ved at se, men så kommer man i tanker om filmens prolog, som på ganske få blodige minutter fortæller historien om familien Faucheur; hvorfor de må skjule sig i de underjordiske gange på et forladt filmstudie, og hvorfor der i øvrigt ingen mor er. ”Among the Living” er sgu ingen familiefilm, og skulle man have glemt prologen, så bliver man mindet om det igen cirka halvvejs, da den to meter høje Klarence iført klovnemaske begynder at opsøge de nysgerrige skarnsknægte. Særligt da Klarence til sidst finder frem til Victor, hans forældre og to mindre søskende bliver volden udpenslet. Den når dog aldrig rigtigt samme niveau af splat som ”Inside”, men mindre kan vel også gøre det.

Du gætter aldrig, hvor Klarence Faucheur har gemt sig!

Jeg er kæmpefan af ”Inside”, som jeg så under de allergunstigste omstændigheder; i julemåneden og med en højgravid kæreste. Forventningerne var enorme til ”Livid”, men de var desværre aldrig i nærheden af at blive indfriet, og derfor var jeg forbeholden med hensyn til ”Among the Living”. Som ventet, placerer den sig imellem ”Inside” og ”Livid”. Om det er budgettet, der får Bustillo og Maury til at holde igen, eller om det er fordi, der er børn på settet, ved jeg ikke, men jeg savner, at de skejer mere ud med effekterne. De fleste mord sker offscreen, og ikke nok med at det er utilfredsstillende for min blodhunger, så efterlader det mig også med en, formoder jeg, utilsigtet tvivl om, hvorvidt personerne rent faktisk er døde. Desuden har ”Among the Living” forholdsvist mange ligegyldige sidehistorier i forhold til ”Inside”, som fungerede så godt i al sin simpelhed. Vi må vel give lidt credit til instruktørerne for så stædigt at insistere på at prøve kræfter med nyt, selvom der er tilbud nok om remakes og sequels, men samtidig skal de vide, at der er ingen bad feelings herfra, hvis de i fremtiden skulle få lyst til at arbejde sammen med Leatherface, Michael Myers, Pinhead eller Freddy Krueger.

Score: