Anmeldelse: Nurse 3D.

Årgang: 2013.
Tagline: Your Pain is Her Pleasure.
Genre: Horror, Thriller.
Instruktør: Douglas Aarniokoski.
Runtime: 84 minutter.
Medie: Blockbuster on Demand.
Set på: 64” Plasma.
Link til filmen på IMDB.
Se trailer her.
Se også: Single White Female (1992), American Mary (2012), Fifty Shades of Grey,  (2015).

Anmeldt af Michael Sørensen.

Sygeplejerske om dagen. Morder om natten. Abby har fået nok af mænd. Især dem, der ikke kan holde ringen på fingeren, når de går i byen. Hun ser sig selv som svaret på det problem. Den koldblodige femme fatale render imidlertid ind i den unge nyuddannede Danni, som hun forelsker sig i. Danni har bare allerede en kæreste og snart har vi balladen. For Abby finder sig ikke i noget som helst. Heller ikke et afslag.

”There is no cure for the married cock. Only me. The Nurse”. Sådan starter Douglas Aarniokoskis forsøg på en moderne film noir – og så er tingene ligesom sat på spidsen fra første færd. Men ingen røg uden en ild ,og kilden til ”Nurse 3D” skal vi helt tilbage til halvfemserne, for at finde er fornuftigt svar på. Det var nemlig dengang, hvor de kloge herrer i pornobranchen opdagede, at kvinder også godt kunne lide sex, så derfor havde man et segment, der fuldkommen var blevet ignoreret siden pornoens fødsel. Resultatet blev et misfoster. En masse overpolerede erotiske historier, der ikke engang havde kunnet ophidse en skibbruden sømand, ej heller ungmøerne, som hele farcen var tilegnet. Forsøget var dog ikke spildt, for snart efter var den moderne sexkilling genfødt. Hun var ikke længere en mild huskat, men derimod en læderklædt vildkat, der i mange inkarnationer blev legemliggjort i forskellige film, tv-serier og musikvideoer.

En skuespiller i 4. Division med en røv til Superligaen.

Maneateren levede for alvor op til sit navn og pludselig var mændene det svage køn, der kunne få et los i kuglerne, hvis vi skulle foranlediges til at tro, at vi overhovedet var noget. Hun er imidlertid blevet synonym for flad underholdning for mænd, men så sandelig også for kvinder. De har ikke længere brug for læder, lak og rød læbestift for at banke mændene på plads i den moderne underholdning. Vi havde tabt kampen. Os mænd og hvad der var tilbage af vor maskulinitet. Derfor lå næste skridt i underholdning for kvinder ligefor: Husmoder S/M med mild bondage, gennemsigtigt undertøj og en intensitet, som man skal skære igennem for at få luft. Tanken, perversiteterne og de fugtige lagener blev manifesteret i bøgerne ”Fifty Shades”, der naturligvis er blevet filmatiseret med premiere til næste år. I mellemtiden blev der dannet et vakuum og her dukker ”Nurse 3D” op, som den intelligente film om dominans, sex og mænd der bare alle er nogle røvhuller, der kun kan bruges til en hurtig omgang ind og ud.

Paz De La Huerta skraber bundløst bunden.

Problemet er desværre bare tilbagevendende. Ligesom dengang med pornoen, der var tiltænkt kvinderne, formår ”Nurse 3D” intet andet end at tale ned til sit publikum. Historien er ellers simpel nok, så det burde have været muligt at lave kvalitet, men desværre formår Aarniokoski ikke at tale til mere end laveste fællesnævner. Det afstedkommer desværre et ufrivilligt genreskift, der fuldkommen tager intensitet og spænding ud af hovedparten af scenerne, der bliver morsomme, fjollede og lidt irriterende for en stor del af filmen.
Der er masser af erotik i filmen, men det bliver aldrig frækt (for hverken mænd eller kvinder), da det hele er pakket ind i en mystisk vinkel, der tydeligvis er sigtet mod at ophidse kvinder mere end mænd. Hvis man forventer sensualitet, så rammer filmen også helt forbi. De sensuelle øjeblikke er nemlig helt igennem smadret af hovedrolleindehaver Paz De la Huerta, der overspiller sin stemmeføring som en slags forkølet Betty Boop, der fuldkommen har mistet forbindelsen til resten af skuespillerne i filmen. Katrina Bowden er en lækker lille sag, der spiller sin rolle som den skræmte Danni med nogenlunde kvalitet. Desværre bliver hun kvalt af De la Huerta, der som en blanding af Jessica Rabbit og Peggy Bundy vælter rundt i et utroværdigt forsøg på at være sexet, hvilket man måske kunne overse, hvis det ikke var fordi, at hele filmen er bygget op på præcis hendes optræden som vigtigste præmis.

Nurse! We have a problem with…..the nurse!

Aarniokoski var i øvrigt også manden bag den forfærdelige ”Highlander: Endgame”, hvor han formåede at fjerne den sidste rest af charme fra originalfilmen ved at lade sine skuespillere overspille ret så voldsomt. Det er så også tilfældet her, hvor man (forhåbentligt) bevidst lader folk bliver parodier på rigtige mennesker i en film, der fuldkommen mangler intensitet, spænding og en rød tråd, som man overhovedet gider at interessere sig for.
Og når jeg nu er i gang med at brække mig, så lad mig lige slå en ting fast. 3D er noget som fanden har skabt på en mandag. ”Nurse 3D” er nemlig, ikke overraskende, indspillet i dette lorteformat, men alligevel har man lavet en 2D udgave uden hensyntagen til, at enkelte scener bliver fuldkommen latterlige i det visuelle udtryk. Det gør ikke en, i forvejen, tyndbenet film mindre åndssvag, når der pludselig er scener, der udelukkende er sat op for den udeblivende effekts skyld. Stop med det lort. NU!

Velkommen til Lægens Bord.

Så hvad har vi så lært af ”Nurse 3D”? Vi har lært, at hvis man skal lave film eller porno til kvinder, så er man som udgangspunkt nød til at tage dem alvorligt. At man af vanvare kalder kvinden for det svage køn, gør dem altså ikke til det dumme køn. De slås rigeligt med Michael Bays film for drengerøve til, at burde finde sig i denne her type film. Så med mindre du har fået filmen i gave (det fik jeg og tak for lort til Blockbusters nye streaming), så bør man altså holde sig langt væk fra denne skraldespand af en film. Med mindre man altså vil se Paz de la Huerta nøgen igen og igen. Skulle det være tilfældet, kan jeg varmt anbefale Boardwalk Empire.

Score: