Anmeldelse: Hellraiser: Revelations.

Årgang: 2011.
Genre: Horror, Hellraiser.
Instruktør: Victor Garcia.
Medie: Netflix USA.
Set på: 64” Plasma.
Runtime: 75 minutter.
Link til filmen på IMDB. 
Se trailer her.
Se også: "Hellraiser" (1987), "Hellraiser 2: Hellbound" (1988), "Hellraiser V: Inferno" (2000), "Hellraiser VII: Deader" (2005).

Anmeldt af Michael Sørensen.

Når man er en drengerøv, så har man det med at ønske sig ting, som man et eller andet sted godt ved aldrig ville kunne ske eller lade sig gøre. Nogen vil have superheltekræfter. Andre vil have at Peter Jackson aldrig have opdaget Tolkiens værker. Mig? Ja, jeg ville bare gerne have en Hellraiser reboot, som ligesom startede det hele forfra. Bare så jeg kunne opleve det hele igen. Det vidste jeg jo godt, at jeg ikke ville få med Revelations, men alligevel fik jeg sat forventningerne op.
To unge fyre tager på druk og hor turné til Mexico. Planerne bliver imidlertid afkortet drastisk, da de ved et uheld får slået en luder ihjel. I en bar møder de en vagabond, der forærer dem en velkendt æske. Fast forward til deres familier, der har modtaget en video (uhhh…found footage) og en sjov guldfarvet æske fra politiet efter begge drenge sporløst er forsvundet. Videoen bliver startet og snart er alle familiemedlemmer i fare.

Undskyld! Undskyld Doug Bradley!

Det er makeup effects designer Gary Tunnicliffe, der af uransagelige årsager er forfatteren bag Revelations. Han er velkendt i Clive Barker universet for sit arbejde på blandt andet Candyman effekterne, men det er helt nyt at han også er manden bag skrivemaskinen. Dette har dog alligevel en naturlig forklaring, da Revelations er en film, der er lavet for knap $300.000 – og af en årsag alene. New Dimensions rettigheder til franchisen var ved at udløbe, så man skyndte sig at forlænge ved at producere en film mere. Derfor det lave budget. Derfor the særprægede valg af manuskriptforfatter. Alting kan forklares.

Ansigtsløftning...

For den slags penge får man åbenbart ikke Doug Bradley i rollen som Pinhead, hvilket i og for sig kunne være det samme. For den nerve som Pinhead og de andre Cenobites bringer til hovedparten af de andre franchises, eksisterer simpelthen ikke i denne film. Hovedparten af de mørke scener foregår ved, at man ser andres reaktion til den found footage, som er hele (den lidt stupide) grundidé til plottet. Det er enormt kejtet udført, for man har helt tydeligt ikke haft lyst eller behov for at instruerer castet af ukendte skuespillere, der mildest talt stiller forfærdelige ansigtsudtryk op med en mimik, som var de en integreret del af Muppet Show. Især skuespillet lider voldsomt under det begrænsede budget, der ellers har nogle ganske fine effekter, der fungerer overraskende godt, hvis man tager filmens setup i betragtning.

Kløen i halsen? Snup en Vicks!

Stephan Smith Collins har overtaget rollen som Pinhead, men et eller andet sted har man tabt sutten helt og holdent. Hvor man, for begrænsede midler, havde kunne bevare kultfigurens udseende, har man i stedet valgt at give ham en slags flødebolle uden overtræk udtryk, der hverken klæder franchisen eller figuren Pinhead. Skuespilleren gør det sådan set fint, men det er svært at abstrahere fra, at han ligner en parodi på Pinhead, og man ender med at have det bedre med de scener, hvor andre figurer bare reagerer på Cenobites, uden at vi andre faktisk ser dem.

Et kig ind i helvede….der åbenbart ligner en garage i en forstad.

Skal man lede efter gode ting i Revelations, så er der faktisk stadig noget at komme efter, hvis man altså ikke er stået af, fordi konceptet generelt er en lille smule åndssvagt. Pinhead er igen en figur, der afmåler nydelse, lyst og alle de sadomasochistiske mellemregninger, der ellers måtte være gemt. Det er en slags back to basics, der rent faktisk fungerer – så længe at Pinhead ikke er på skærmen. Der er en overraskende stor del splat at hente. De voldelige scener er ret godt ramt, og virker absolut både groteske og voldsomme. Instruktør Victor Garcia, der sjovt nok også har en fortid i speciel effects, havde ikke meget at gøre med, men det holder ham gudskelov ikke fra, at vise en smule nøgenhed oveni de groteske scener. Man får ikke meget for $300.000 i Hollywood, men der har da været råd til lidt nøgenscener med ludere, hvilket absolut er et plus, da det bryder lidt med følelsen af, at filmen forfalder til at appellere til et yngre publikum.
I sidste ende er der nok større chance for, at der dukker en drengerøv op med superkræfter - eller at Peter Jackson en gang for alle opgiver Tolkien, for jeg tror simpelthen ikke på, at Dimension er i stand til en Hellraiser reboot, der vil gøre franchisen den tjeneste, som både den, Clive Barker og Pinhead i den grad fortjener.

Score: