Anmeldelse: Almost Human (2013).

Årgang: 2013.
Tagline: An unspeakable horror has come home.
Genre: Sci-fi, Slasher.
Instruktør: Joe Begos.
Runtime: 80 minutter.
Medie: Blu-ray.
Set på: 55' LED Smart TV.
Udgiver: IFC Midnight.
Link til filmen på IMDB.
Se trailer her.
Se også: 'The Thing' (1982), 'Xtro' (1983), 'Body Snatchers' (1993), 'Fire in the Sky' (1993).

Anmeldt af Allan Sørensen.

Kalenderen skriver kold oktoberaften, 1987, i backwoods-byen Patten, Maine, da den lokale beboer Mark Fisher forsvinder i et hav af blåt lys, for øjnene af sin bedste ven Seth Hampton. Siden har ingen hverken hørt eller set mere til den savnede Mark. Sådan forholder det sig, lige indtil et par storvildts-jægere to år senere, finder en nøgen mand i skoven flere hundrede kilometer væk fra gerningsstedet. Straks efter bliver lokalområdet ramt af en bølge af brutale mord og lemlæstelser, og Seth finder til sin store overraskelse ud af, at det er hans savnede ven der er vendt tilbage. Har de forfærdelige hændelser og Mark's tilbagevenden noget med hinanden at gøre?

Ring a bell?

Low-budget horror har fået en revival de sidste år. Det er blevet billigere og billigere for håbefulde film-aspiranter at komme i besiddelse af gear, der gør dem i stand til at skyde film der på den tekniske side, både lyder og ser ud som de skal. Dette har givet os nogle originale og nytænkende gysere, og skæve splatterfilm! 'Almost Human' er lidt af det hele - og det er på trods af, at den hverken er særlig original eller nytænkende. 'Almost Human' er nemlig inspireret af film som John Carpenter's science fiction/horror klassiker 'The Thing' og 'Body Snatchers', og det prøver den på ingen måde at lægge skjul på.

Daniel Radcliffe har droppet Harry Potter...

Med 'Almost Human' føler man sig kastet tilbage til slut-firserne, med bjerge af store VHS-kassetter i lækre snap-covers, tonstung Moviebox nede fra den lokale film-pusher og bumser i hele masken. Og for en gang skyld er det ikke dårlig stil, at instruktøren spiller på vores kærlighed til nostalgien, for 'Almost Human' formår at gøre det på en respektfuld og troværdig måde. Hvor mange andre film har prøvet (og stadig prøver) at gøre det samme, og har fejlet ved at virke for udspekulerede og kalkulerede i deres forsøg på at få os til at huske tilbage på vores guilty pleasures fra 80'erne, så gør 'Almost Human' det på den helt rigtige måde. Filmen virker med andre ord ægte og oprigtig i sin kærlighed til genren, og ikke mindst til genrens fans.

Alien-Hobo With a Shotgun.

Filmen er godt pacet og udspiller sig hurtigt og brutalt. Med sine bare 80 minutter, hvor otte af dem er rulletekster (der kommer selvfølgelig en sidste scene helt til sidst), har det måske heller ikke været den helt store udfordring for instruktør Joe Begos at holde damp på kedlerne. 
Med sin korte spilletid bliver der heller ikke meget tid tilovers til at forklare publikum, hvad der rent faktisk er løs i det lille søvnige lokalsamfund. Det bliver ikke til meget historie, plot eller karakterudvikling, og det er ærgerligt at filmen ikke får mere ud af sin præmis, og det hele ender en smule uforløst. Vi får altså ingen forklaring på, hvad der foregår eller ligger til grund for de voldsomme handlinger - ikke andet end at der er noget ondt løs, og at det skal stoppes, koste hvad det vil.

Ingen low budget splatter uden en motorsav.

Skuespillet er bedre end forventet for en film med dette budget. Især Graham Skipper i hovedrollen som Seth Hampton gør det godt, og det samme kan siges om den storskæggede og skovmandsskjorte-bærende Josh Ethier, der virker dybt engageret i rollen som sympati-løs dræbermaskine - kalder du ham lumber-sexual bare én enkelt gang, får du prompte en flækøkse i baghovedet. De ærefulde nik til filmens inspirationskilder falder nærmest over hinanden, men det bliver på intet tidspunk for meget af det gode. Effekterne er blodige og voldsomme, og de ser samtidig ud til at være komplet strippet for computer-effekter, nøjagtig som vi kan lide det. 'Almost Human' ender med at være mere stiløvelse end stor filmkunst. Når det er sagt, så er den samtidig det helt perfekte skud adrenalin at smide ind, i en filmaften med gys og gru-vennerne i hjemmebiografen.

 Score: