Anmeldelse: Machete.

Årgang: 2010.
Tagline: "They just fucked with the wrong Mexican!”
Genre: Action, Exploitation, Grindhouse.
Instruktør: Robert Rodriguez.
Runtime: 105 minutter.
Medie: Blu-ray.
Udgiver: Sony.
Link til filmen på IMDB.
Se trailer her.
Se også: “Desperado” (1995), “Hobo with a Shotgun” (2011), “Machete Kills” (2013).

Anmeldt af Mark S. Svensson.

Den hårdkogte mexicaner, der blot bliver kaldt Machete (Danny Trejo), kommer til USA efter at have set sin kone og datter blive dræbt af den magtfulde narkobaron Rogelio Torrez (Steven Segal). Han kommer til USA som ulovlig immigrant og hyres kort efter til at myrde Senator McLaughlin (Robert De Niro), som er udtalt modstander af al indvandring. Machete opdager snart, at han er blevet snydt af Michael Booth (Jeff Fahey), som hyrede ham, og indleder et hævntogt.
“Machete” (2010) lægger ikke skjul på hvad den er for en film. Siden den oprindelige trailer, er det blevet gjort klart, at filmen er en hyldest til tidligere tiders rå exploitation actionfilm. Det er præcis, hvad den komplette film leverer. Mere end halvanden times hårdtpumpet action serveres med et politisk budskab til at dyppe i. Det er befriende, hvor uprætentiøs denne film er i såvel sine replikker som sin stil. Filmen er klar over, at den er corny og leverer massevis af one-liners, som er en væsentlig del af underholdningsværdien. Selvom filmen langt hen ad vejen ikke tager sig selv særlig seriøst, er den politisk, på en ikke just subtil facon. Samtidig er den ganske reel og tydeligvis er der noget, folkene bag filmen ønsker at komme ud med. Derudover er Robert Rodriguez’ stil meget tydeligt til stede. Især vækkes der gentagne gange mindelser om den fremragende "Desperado" (1995).

“Machete don’t text.”

Der er heldigvis også masser af nytænkning i den måde, der udøves action i filmen. Få instruktører formår at skabe action som Rodriguez, særligt når han får lov at slå sig løs uden at være begrænset af fjollede ting som “god smag”. En anden faktor, der medvirker til at gøre filmen fængende, er det overraskende store karaktergalleri. Danny Trejo er i front, men en række andre større navne dukker op. Robert De Niro spiller Senator McLaughlin med en vis mængde selvironi og lader til at more sig med rollen. Jessica Alba finder sin indre krigerkvinde frem og forsøger sit bedste. Det er svært ikke at føle, at Alba tager sin rolle en smule for alvorligt. Det får hende til at stikke en smule ud i forhold til resten af castet. Michelle Rodriguez spiller atter den hårde kvinde med et hjerte af guld. Hun har spillet masser af lignende roller i eksempelvis "Fast and the Furious" (2001), men i Machetes univers passer hun utrolig godt ind. Der er usædvanligt mange karakterer i "Machete", men de fleste af dem håndteres relativt godt og gives plads. Særligt imod slutningen er det store cast en bonus og gør filmens finale til det ekstravagante udstyrsstykke den er.

Selvfølgelig er Michelle Rodriguez med!

Kvaliteten i "Machete" skal findes i dens underholdningsværdi. Ligesom det var tilfældet med “Planet Terror” (2007), er målsætningen at skabe en film der holder tilskuerne i sædet. På blu-ray udgivelsen er der sågar inkluderet et lydspor, hvor publikum kan høres juble når filmens største actionscener udfolder sig. Det er en film beregnet til at flygte fra den virkelige verden i halvanden time. Derfor er det politiske aspekt problematisk. Det er stærkt karikeret og så længe det er tilfældet, er det ikke et problem. Det bliver det til gengæld når det kommer til at fylde for meget undervejs i filmen. Det fine ved føromtalte “Planet Terror”, var at den ikke lagde den store vægt på plot. Dens historie var til stede for at engagere publikum, men dog så tilpas løs at den ikke ødelagde filmens uforpligtende karakter. Den balance har “Machete” en smule sværere ved at mestre.

[Indsæt selv liderlig 70' porn-music]

"Machete" er så underholdende i sin action, at det i sig selv havde været længe rigeligt, til at gøre filmen engagerende. Den type film Rodriguez hylder, blev ikke just set for deres dybde. Selvom det er en fin ide at tilsætte en smule relevans, i form af et politisk budskab, sker det ikke tilstrækkeligt organisk, til at det for alvor fungerer. “Machete” er anbefalelsesværdig men ingenlunde at foretrække til fordel for de tidligere "Planet Terror" og "Death Proof", som lykkedes bedre med deres stemning og nostalgi.

Score: