Anmeldelse: Saw VI.

Årgang: 2009.
Tagline: "The Game Comes Full Circle.”
Genre: Horror, Splatter, Saw.
Instruktør: Kevin Greutert.
Runtime: 92 minutter.
Medie: Blu-ray.
Udgiver: Scanbox Entertainment.
Link til filmen på IMDB.Se trailer her.Se også: "Saw" (2004), "Saw II" (2005), "Saw III" (2006).

Anmeldt af Mark S. Svensson.

Den nye Jigsaw-morder (Costas Mandylor) er i færd med at afslutte den oprindelige Jigsaws (Tobin Bell) arv. Turen er nu kommet til nogle af de største skurke, morderen har kunnet finde frem til: De forsikringsfolk, der hver dag afviser massevis af mennesker hjælp. Gennem endnu en række flashbacks får vi samtidig seriens endegyldige forsøg på at binde de efterhånden mange morderiske individer, serien har budt på, sammen.
Klipper Kevin Greutert tager denne gang plads i instruktørstolen, som således holdes indenfor “Saw” familien. Men kan der efterhånden vrides mere ud af “Saw” citronen? Allerede i anmeldelsen af “Saw V” blev det nødvendigt at overveje, hvorvidt den endegyldige forkludring af tidslinjen, som “Saw IV” stod for, skulle blive ved at have en indvirkning på de følgende film. Fordi “Saw” serien i så høj grad nyder at gribe tilbage i foregående kapitler og give tilskueren glimt af tidligere films indhold, er det svært at give slip på de fejl, man mener eksisterer i historiens overordnede forløb. I “Saw VI” er det heldigvis nemmere at give slip på forvirringen. De flashbacks, der er, fokuserer på ting, der er sket forud for begivenhederne i den første film eller i løbet af de tre oprindelige films kontinuitet. Man vælger heller ikke længere at svælge i den fjollede idé om, at Jigsaws forskellige arvtagere ikke har kendt til hinanden. I stedet giver man netop deres sammenspil en plads. Desværre ændrer det ikke på, at der ikke rigtig er mere tilbage for serien at sige om sine karakterer. Der er måske nok mulighed for at tilføre flere twists, hvilket skaberne ikke overraskende også gør, men det er svært for alvor at tilføre dem nye aspekter. Filmen selv er ikke det rene skidt, og der er atter engang gode idéer blandet ind i det fortsat meget søgte stykke fiktion, vi her præsenteres for.

“The Jigsaw Killer may be dead but the murders still continue...“

Efter denne anmeldelse får jeg ikke mange yderligere muligheder for at rose Jigsaw og den drivende kraft bag ham: Tobin Bell. Så hvorfor ikke slå det fast en sidste gang? Karakteren Jigsaw er utvivlsomt det, der gør filmserien værd at se efter det første kapitel. Tobin Bell nægter at lade karakteren blive patetisk og holder i stedet for fast i, at der skal være en vis kontinuitet i karakterens motiver. Hvad “Saw VI” i den forbindelse gør godt er, at serien på mange måder rundes endegyldigt af med denne film. Selvom jeg mange gange tidligere har konstateret at jeg mener “Saw III” burde have været enden på franchisen, hvilket jeg stadig står fast på, er der alligevel en større endegyldighed til denne films finale. Det føles her oprigtig talt som om, der har været en overordnet målsætning med de mange mord, og selvom slutningen kunne have afsluttet Costas Mandylors karakter en smule mere definitivt, hvilket ville have været rart, bliver det fleste tråde afsluttet så godt, som det er muligt i en serie, der har en del forkludringer filmene imellem. Særligt er filmens afsluttende momenter ret vellykkede, og de to fælder, der afslutter filmen, er yderst effektive.

Det ser ikke godt ud for denne deltager i legen...

Til trods for, at “Saw VI” ikke er seriens sidste film, mener jeg fint, den kunne have været det. Mest af alt fordi den som enkeltstående film næsten når de første tre films højde. Således er det også mange af de samme positive såvel som negative elementer, der er indeholdt her. Karaktererne er atter karikerede, og det gælder i særdeleshed Mark Rolstons forsikringsmand, der i sin introduktion er enormt ensidig og svær at forestille sig nogen holde af. Det havde muligvis været mere interessant, hvis han reelt var sympatisk, men det gøres der lidt op for undervejs, hvor han når at fremvise enkelte menneskelige kvaliteter. Derudover føles det også som typisk for “Saw” franchisen, at man på denne måde har en karakter, der bliver symbol for noget, skaberne vil stille i fokus som et moralsk problem. I dette tilfælde bliver satiren ret fremtrædende, i og med det er en forsikringsagent, vi her har med at gøre, og en af de mest arrogante af slagsen, filmmediet har budt på. Deri ligger på sin vis filmenes styrke. Når “Saw” er bedst, er den i stand til at prikke til samfundsmæssige betændte elementer, og det øger underholdningsværdien for de, der ikke bare leder efter innovative nye fælder.

“You want a chance? I'll give you a chance.“

“Saw VI” giver ikke just nyt liv til franchisen, men afliver den meget passende både effektivt og endegyldigt, hvilket atter kan få kapitel 7 til at virke som en meget tvivlsom størrelse, som undertegnede ikke føler et synderligt behov for at få set lige med det første. “Saw VI” ligger tæt op ad de originale film i forhold til kvalitet. Den er en underholdende størrelse i sin egen ret. Hvad der alligevel gør at den ikke helt når op på niveau er, at filmen i sin jagt efter nye retninger at tage franchisen i, laver nogle drejninger, som gør det overordnede indtryk en smule rodet.

Score: