Anmeldelse: Saw V.

Årgang: 2008.
Tagline: "In the end all the pieces will fit together.”
Genre: Horror, Splatter, Saw.
Instruktør: David Hackl.
Runtime: 95 minutter.
Medie: Blu-ray.
Udgiver: Scanbox Entertainment
Link til filmen på IMDB.
Se trailer her.
Se også: "Saw" (2004), "Saw II" (2005), "Saw III" (2006).

Anmeldt af Mark S. Svensson.

Torturlegene fortsætter i “Saw V”, hvor arven efter Jigsaw stadig holdes i live af den nye Jigsaw-morder (Costas Mandylor). Filmen går en smule tilbage til rødderne, og vi følger en lille gruppe mennesker, som udsættes for en såkaldt “leg” for livet. Igennem en række udfordringer må den lille gruppe lære hinanden at kende for at forsøge at overleve den situation, de er landet i.
Tidligere produktionsdesigner på “Saw” franchisens 2., 3. og 4. kapitel: David Hackl, overtager i “Saw V” styringen og sætter sig i instruktørsædet. For overhovedet at komme så langt som seer, kræver det naturligvis, at man har haft fornøjelse ud af den rodede forgænger, og for at komme igennem dette kapitel, skal man også være villig til at acceptere nogle plothuller af ret omfattende størrelse. Det gør, at den del af plottet, der følger den nye Costas Mandylors karakter er noget forfærdeligt rod at komme igennem. Denne del af historien skifter mellem at give mere og mindre mening i forhold til de andre film. Fælles for alle dele af denne historie er, at den føles utrolig forceret. Ikke engang Tobin Bell kan længere redde denne del. Det var relativt interessant at se genkendelige scener fra tidligere film, og hvad der gik forud for disse i “Saw III”, er det her begyndt som resten af filmen, at fremstå som et noget desperat forsøg på at fastholde seerens interesse. Costas Mandylor er en smule mindre overspillende i denne omgang, men særligt i scenerne mellem ham og Tobin Bell, bliver det helt tydeligt, hvor meget karisma han mangler i forhold til sin forgænger.

“If youre good at anticipating the human mind. It leaves nothing to chance.“

Den anden del af historien, som sender tankerne tilbage i retning af “Saw II” er filmens sande force i denne ombæring. Hvad der fungerede i den film fungerer også her og sågar en smule bedre. Forholdene mellem karaktererne er mindre karikerede, og personerne selv virker væsentlig mere intelligent skrevet. Helt modsat klassiske horrorkarakterer gør disse personer, hvad de beslutter sig for hurtigt og med stor egoisme. Det skaber en kant, der var stærkt savnet i “Saw IV”. Hvad der også vendes en smule tilbage til her er uhyggen, som trinvist er blevet afløst af gore over de seneste titler i serien. Filmen nærmer sig originalens klaustrofobiske kvaliteter og er et skridt tilbage mod, hvad franchisen plejede at handle om. Filmen er igen en lettere skizofren oplevelse, og selvom trådene forsøges samlet, bliver det ligesom resten af filmen; utrolig forceret.

Filmens tagline lover at alle brikkerne vil passe sammen til sidst, et løfte, som måske er lige ambitiøst nok.

Stilmæssigt er der ikke meget nyt at komme efter. Instruktør David Hackl følger i høj grad formen, der blev lagt ud i de foregående film. Hvad der virkelig gør forskellen i dette femte kapitel, er et manuskript, der er en smule strammere og væsentligt bedre skrevet. De bedste karakterer heri er mere troværdige end nogen, serien tidligere har leveret, og særligt Julie Benz (kendt fra tv-serien “Dexter”) gør et fremragende job med at vise en stærk men også koldblodig og egoistisk kvinde. Filmen kan også roses for at holde sin længde nede og sørge for en bedre fremdrift. “Saw” filmene har aldrig været stor filmkunst, men underholdningsværdien afhænger i særdeleshed af, at historien forbliver så koncis som muligt. Med andre ord er det høje tempo efterhånden et krav for seriens respektive tilføjelser, og det overholdes her.

“This is redemption. Just giving you an option. That's all.“

Fem film inde i “Saw” franchisen handler det efterhånden udelukkende om at finde de små kvaliteter, i en overordnet rodet fortælling. Problemerne er mange, men den del af plottet, der fungerer, er vitterligt seværdig. Kan man komme sig over problemerne med kontinuiteten, kan Mandylor-delen også fungere. Det til trods for at glæden ved at gense glimt af tidligere films lokationer er mindre her end i “Saw III”. Filmens tilbagevenden til tidligere tiders nærmest satiriske form placerer filmen en smule bedre end forgængeren. “Saw V” gør med andre ord, hvad den kan ud fra et rodet udgangspunkt. For fans er filmen en lille sejr, men for de fleste andre vil denne omgang torturunderholdning være lige så overflødig som “Saw IV” var det.

Score: