Anmeldelse: The Babadook.

Årgang: 2015
Tagline: If it's in a word. Or it's in a look. You can't get rid of ... The Babadook.
Genre: Horror, Drama.
Instruktør: Jennifer Kent.
Runtime: 93 minutter.
Medie: VOD.
Set på: 64” Plasma.
Udgiver: Netflix US.
Link til filmen på IMDB.
Se trailer her.

Se også: "Babycall" (2011), "Lovely Molly" (2011), "Goodnight Mommy" (2014).

Anmeldt af Michael Sørensen.

Godnathistorien. Et forholdsvis kendt fænomen, der for de fleste familier bliver forbundet med slutningen på dagen. Et tidspunkt, hvor de små børn falder til ro, sådan så far og mor kan se nogle sløje gysere. The Babadook er titlen på en godnathistorie. I bogen bliver the Babadook præsenteret som en slags bussemand, som intetanende forældre lukker ind, for at skræmme familier fra vid og sans. Den enlige mor Amelia bor i et forfaldent hus, hvor hun danner forfalden familie med sønnen Samuel. Drengen er bange for alle former for monstre, og snart lander Babadook bogen i den opgivende mors hænder. Hun læser den, til sin store fortrydelse, højt for Samuel – og snart bryder helvede løs.

Godnatlæsning?

Har man set traileren, tænker mig straks, at bogen bringer alskens ondskab og forfærdeligheder ind i huset, som straks bliver omdannet til en slags gyserfest med den onde Babadook i hovedrollen. Det er derfor en kæmpe skuffelse, når man, efter få minutter af filmen, bliver klar over at man har med et decideret drama at gøre. Det virkelige monster er nemlig slet ikke Babadook, men derimod den magtesløse mor og den irriterende lille Samuel, der omdanner filmen til en af de forfærdelige sociale dokumentarer, som de danske stationer gerne buldrer frem med et par gange om året. Børn der ikke fungerer, forældre med slidte nerver og de konflikter, som to mennesker, der ikke forstår hinanden, skaber. Det er satme kedeligt.

We put the fun in dysFUNctional.

Man skal derfor en god time ind i filmen før tingene tager fart. Med virkningfulde effekter begynder uhyggen at spidse til – og jo, det er skam uhyggeligt, hvad der foregår i det lille hus. Som en slags ”The Omen” møder ”The Conjuring” begynder intensiteten at brede sig, for at gudskelov slutte i et forholdsvist fornuftigt klimaks. Slutningen er sjov og anderledes uden at være voldsom original, men med det lange forspil i mente, lærer man at tage til takke med de små ting, som en film som The Babadook trods alt giver af oplevelser.

Det er ikke en god børnebog, før en galning med kniv dukker op.

Jennifer Kent har både skrevet og instrueret, hvilket hun nok burde have fået noget hjælp til. Hun kommer nemlig aldrig rigtig i mål med nogle af sine forehavender, for der mangler kød på dramaet, gys på gyset og flere thrills på thrilleren. I stedet bliver The Babadook et underligt samsurium af alle tre genrer, hvor det hele falder til gulvet lidt efter lidt. Man mangler simpelthen at følge tingene helt til dørs, for nuvel er den psykiske thriller et spændende element, men man sætter sig mellem to stole, der ikke rigtig kan bære vægten, når man smider et mor/søn drama oveni, der aldrig rigtig bliver forklaret eller forløst. Måske er jeg bare en gammel sur mand, men jeg forstår måske heller ikke helt, hvem The Babadook er sigtet til. Jeg har svært ved at forestille mig teenagere, horror-fans eller folk med hang til sociale dramaer elske elementernes sammenblanding i The Babadook. Alligevel scorer filmen en score på knap 7, hvilket jeg tillægger, at der absolut er scener i filmen, der både er stærke og virksomme. 

Hvad der lurer i mørket...

Alligevel sidder man med en halvflad følelse efter The Babadook. Man er blevet pirret, underholdt og ført rundt i manegen, men den ultimative udløsning udebliver. Filmen ender med at føles som den perfekte date, der efter middag, drinks og kys ender med kolde afvaskninger. Derfor lander vi også på en karakter, der ryger i folderen for ”hurtig set, hurtigt glemt”.

Score:

* Læs evt også Allan Sørensen's vurdering af The Babadook ved at trykke her.