Anmeldelse: Wishmaster (1997).

Wishmaster (1997).

Tagline: "Be careful what you wish for."
Set d.23/07-11
DVD.
HD-Projektor.
Runtime: 87 minutter.
Link til filmen på IMDB.
Se også: 'Leprechaun' (1993), 'Tales from the Crypt: Demon Knight' (1995), 'Brainscan' (1994).

Anmeldt af Allan Sørensen.

Vi kender alle historien, der går på at finde en gammel lampe, gnide den blidt, og en venlig ånd vil dukke op og opfylde tre ønsker. I filmen her er ånden den såkaldte Wishmaster, en ønskedæmon fra en anden dimension, og han er ikke så hooked på at dele ud af bjerge af guld, rejser til Hawaii eller en tumletur med castet fra en Russ Meyer film - i hvert fald ikke uden at det får fatale konsekvenser for den forventningsfulde "ønsker". Denne ånd, denne Djinn, er fanget i en ædelsten og kan kun slippe helt ud af sit fangeskab ved at opfylde tre ønsker, for den person som er i besiddelse af stenen. Det skulle man ikke tro ville være så svært, men når man er en overordentlig ond og bestialsk ånd, kommer alle besiddere af stenen på bedre tanker.

Dette var faktisk den kun 33årige instruktør Robert Kurtzman's anden film, men 'Wishmaster' blev præsenteret som 'Wes Craven's Wishmaster' (på min gamle On Air DVD-udgivelse står der også "Fra Skaberen Af Skræksucceserne") og det er på trods af at det eneste Wes Craven havde at gøre med 'Wishmaster' var en titel som executive producer. Snedige reklamefolk prøvede tydeligvis at indkasserne nogle penge på navnet Wes Craven - især efter den gamle horror-mesters kæmpesucces af en comeback-film, 'Scream' som udkom året før 'Wishmaster'. Robert Kurtzman der stod bag kameraet, var og er, hovedsageligt special-effect artist og har udarbejdet imponerende effekter på herligheder som Wes Craven's 'New Nightmare' (1994), 'From Dusk Till Dawn' (1996) og 'Bubba Ho-Tep' fra 2002. Kurtzman var eftersigende også den første person der betalte en hvis Quentin Tarantino for at skrive et screenplay. I stedet for at betale de $1500 for makeup-effekterne i 'Reservoir Dogs', som Robert Kurtzman var involveret i, skrev Tarantino i stedet screenplayet til "From Dusk Till Dawn" (1996). En film der er baseret på en kort vampyr/action-novelle Kurtzman havde arbejdet med i forvejen.

Tammy Lauren i hovedrollen, med den kolde antikvitetssamler spillet af Robert Englund.

Som det sig hør og bør proppede man også et par (eller sådan cirka seks) velkendte horror-ansigter ind i filmen. To af dem plejer at være uigenkendelige på grund af en hockey-maske og den anden på grund af tykke lag ansigts-latex. De 3 mest kendte personligheder er Kane Hodder (Jason Voorhees i ikke mindre end 4 film, og den eneste skuespiller der har fået rollen i mere end én film) fik en cameo som sikkerhedsvagt og den næsten 2 meter høje Tony Todd (bedst kendt for sin rolle som Candyman i franchisen af samme navn) fik også et par minutter, som pligtopfyldende dørmand. De fleste har nok gættet at den tredje cameo gik til Robert Englund. Det er faktisk ikke så meget en cameo, mere en bærende rolle, og han får heldigvis væsentlig mere tid på skærmen end hans to artsfæller. Man finder også Angus Scrimm og Reggie Bannister (henholdsvis The Tall Man og Reggie fra 'Phantasm', 1979). Ted Raimi dukker også op til festen - du har set ham aflivet på alle mulige og umulige måder i utallige film, især i film instrueret af hans noget mere kendte bror, Sam Raimi. Hvis du er vågen kan du også se Robert  Kurtzman selv i filmen. Han er offeret i en af filmens lidt mere spektakulære dødescener. Hold øje med en mand og nogle meget livagtige og blodtørstige klaverstrenge. Her er også en meget fin reference 'The Exorcist'. I den rige antikvitetssamler Raymond Beaumont's (Robert Englund) samling står der en statue af Pazuzu, dæmonen fra William Friedkin's mesterværk fra 1973.

Glem alt om Aladdin i 'Wishmaster'.

Andrew Divoff er djævelsk god som The Djinn. Ønskemesteren er en ondskabsfuld skabning, og væsnet har det med at misfortolke de dødeliges ønsker om guld og grønne skove - eller i hvert fald fordreje dem på det skammeligste. Det kommer der mange sjove og groteske situationer ud af. Andrew Divoff optræder både i fuld makeup (ala Freddy Krueger) og i mere menneskelig form i rollen som The Djinn. Makeup eller uden makeup, Andrew Divoff stråler igennem og er en af filmens helt store styrker. Hans karakter er ladet med ondskabsfuldhed, glat som en ål og sært dragende. Ønskedemonen i 'Wishmaster' fungerer perfekt, og Andrew Divoff's strålende arbejde leder tankerne hen på Billy Zane's rolle som den over-the-top, charmerende og smooth-talking dæmon The Collector i 'Tales from the Crypt' filmen 'Demon Knight' fra 1995.

"Hvad du ønsker skal du få...sådan nogenlunde"

'Wishmaster' er tydeligvis lavet af en effekt-aficionado, for den byder på en del blodige, praktiske latex-effekter (som vi kender dem fra 80'erne). De meget corny 90'er CGI -effekter, er der også blevet plads til. Det er ikke stor filmkunst, heller ikke stor genre-filmkunst, men 'Wishmaster' er en underholdende lille sag der byder på mere 80'er stemning end hvad fødselsdatoen siger, og hvis man er til den tegneseries-agtige 'Tales from the Crypt' og 'Creepshow' stil og ikke har forventninger om en nervepirrende terror-tur i hjemmebiffen, så er 'Wishmaster' et fremragende valg at sætte sig til rette med. Filmen har sine dårligdomme i form af noget hysterisk skuespil og nogle sekvenser der slet ikke rammer plet. Men alt i alt er 'Wishmaster' en flot B-film, den er ond (men ikke skræmmende), dum, underholdende i sin tegneserie-facon og til tider komisk og til tider ufrivillig komisk. Som så mange andre horror-film, som fik en smule succes, fik 'Wishmaster' selvfølgelig også en stribe af yderst uheldige efterfølgere. De kom i form af Wishmaster 2: Evil Never Dies (1999), Wishmaster 3: Beyond the Gates of Hell (2001) og Wishmaster 4: The Prophecy Fulfilled (2002) - alle film som du ikke ønsker dig at se.

Score: