Tagline: "They won't stay dead!"
Blu-ray.
42" LCD.
Runtime: 96 minutter.
Udgiver: Optimum Home Entertainment.
Link til filmen på IMDB.
Se også: 'Dawn of the Dead' (1978), 'Day of the Dead' (1985), 'Land of the Dead' (2005).
Anmeldt af Mark S. Svensson.
De døde er vågnet og hungrer efter de levendes kød. Panikken breder sig hurtigt over hele verden! En lille gruppe mennesker søger tilflugt i et forladt hus, barrikadere sig, og gør klar til at kæmpe for deres liv. Mens hæren af de levende døde vokser, opdager gruppen langsomt, at den største trussel mod deres overlevelse allerede er i blandt i dem.
Det er snart 45 år siden, at en gruppe unge filmentusiaster satte sig for at skabe "Night of the Living Dead". Siden da er filmen ikke alene blevet en klassiker men har samtidig dannet grobund for den enorme mængde zombie-film, som er fulgt efter. Selvom det kan diskuteres, hvor zombier først er blevet fremvist, er det utvivlsomt George Romeros version af filmmonstrene, som har skabt den egentlige zombie-mytologi, og det endda helt uden at referere til væsnerne som zombier. Udover filmens enorme betydning for horrorfilm generelt er filmen også blevet genudgivet et utal af gange og i et totalt ukontrolleret antal af versioner. Årsagen til dette er, at filmen hører under det, der kaldes 'public domain', og derfor ikke er beskyttet af copyrightlovgivningen. Det har resulteret i den førnævnte mængde af udgivelser, men også i en stor mængde forskellige udgaver. Der er således udgivelser tilgængelige på markedet, som har scener, som ikke blev filmet eller var indsat i den originale version af filmen. Alt sammen har det gjort, at mange af de, der medvirkede i skabelsen af filmen, er blevet snydt for en enorm mængde penge, som retteligt burde være gået til dem. Hovedmanden bag det hele var imidlertid George A. Romero, som med intet mindre end 5 fortsættelser til den oprindelige film ikke synes at have travlt med at give slip på zombierne. Det var først og fremmest de originale to fortsættelser "Dawn of the Dead" (1978) og "Day of the Dead" (1985), som tjente Romero succes, og særligt "Dawn of the Dead" er bredt anset for værende et ligeså, eller måske endnu større fænomen, end originalen i sin tid var.
At caste en sort mand i form af Duane Jones i filmens hovedrolle var i 1968 et provokerende træk. Det er heller ikke et ubevidst træk fra Romeros side. For ligesom Romero i sin senere "Dawn of the Dead" gjorde meget ud af at have et underliggende statement i sin film, er castingen af Duane Jones og måden, hans rolle er skrevet i forhold til det øvrige cast, en tydelig del af pointen. En pointe som i øvrigt understreges meget fornemt af filmens ganske tunge afslutning. Jones spiller sin rolle meget ligefremt og er i kraft af en logisk tilgang til problemstillingerne, en sympatisk karakter fra første øjeblik, og det bliver kun nemmere filmen igennem at synes om Jones' karakter. Årsagen skal blandt andet findes i Karl Hardmans karakter Harry, som udvikler sig til en relativt usympatisk fyr, selvom han i virkeligheden blot forsøger at beskytte sin familie. Hardmans præstation er her tilpas manisk og desperat til, at tilskueren er i stand til at købe, at manden vitterligt blot er et offer for sin egen beskyttende (og til tider kujonagtige) natur. Mindre vellykket er biroller, som dem Keith Wayne og Judith Ridley leverer. Uden at de som sådan ødelægger filmen, er de en knivspids for fortegnede og lider under deres meget begrænsede nødvendighed for historien. Judith O'Deas rolle Barbra var oprindeligt ikke tiltænkt en skuespillerinde med O'Deas talent. Den ordknappe rolle ender alligevel med at blive central for historien, og det er i høj grad gennem O'Dea, at filmens klaustrofobi og foruroligende natur bliver tydelig. Det er pragtfuldt at en rolle, der snildt kunne være blevet overdrevet hysterisk eller direkte fjollet, bliver spillet så tilpas tilbageholdende, at oplevelsen ikke væltes omkuld.
Den allerede nævnte klaustrofobi er helt central for "Night of the Living Dead", for det er den, der for alvor løfter filmen. Det er ligeledes netop den stærkt opbyggede stemning, som mange der har forsøgt sig med zombie-genren, har fejlet i at kunne genskabe. For selvom filmen blev lavet for få penge, er pengene tydeligvis blevet benyttet de rigtige steder. Filmens sort/hvide billeder giver en mildest talt overvældende intensitet og realisme til oplevelsen, og det dystre men samtidigt meget teknisk velbelyste look er en enorm force for filmen. Igen har Romero helt tydeligt været sin egen genistreg bevidst, da han nåede til at skulle lave fortsættelsen, som ikke forsøger at genskabe stemningen fra den første, men i stedet går efter, hvad instruktøren selv har kaldt en mere tegneserie-agtig stil. Udover det primære casts fine præstation i "Night of the Living Dead", gør også de relativt mange statister sig også godt. Zombierne, som statisterne fremstiller, er skabt simpelt men også effektivt. I stedet for at dvæle ved zombierne af flere omgange, gøres det kun i enkelte momenter, og det tilføjer til seerens oplevelse, idet vi ligesom karaktererne ikke nødvendigvis er forberedt på, hvad der foregår eller vil ske. Enkelte mere grafiske detaljer bliver der også plads til, men bortset fra de enkelte organer, der fortæres i filmen, er zombiernes tilstedeværelse i høj grad blot et værktøj, med hvilket skaberne kan drive filmens karakterer til kanten, og få dem til at vise deres sande personligheder.
George A. Romeros originale zombie-film er i denne anmelders øjne et mesterværk. Med få stærke virkemidler formår holdet bag filmen at opbygge en fyldig stemning, som trækker seeren med ind i oplevelsen på en måde, der er helt abnormt stærk. Uden at skulle repræsentere et surt opstød, må denne underskrift erklære, at der ikke laves mange gyserfilm som denne i disse dage. Den tålmodighed, "Night of the Living Dead" har i sin opbygning og sit tempo, forventes for sjældent af den moderne filmseer. Lader man sig imidlertid opsluge af filmen, er der en stærk, stemningsfuld og på mange måder mesterlig rædselsfortælling i vente.
Score:
De døde er vågnet og hungrer efter de levendes kød. Panikken breder sig hurtigt over hele verden! En lille gruppe mennesker søger tilflugt i et forladt hus, barrikadere sig, og gør klar til at kæmpe for deres liv. Mens hæren af de levende døde vokser, opdager gruppen langsomt, at den største trussel mod deres overlevelse allerede er i blandt i dem.
Det er snart 45 år siden, at en gruppe unge filmentusiaster satte sig for at skabe "Night of the Living Dead". Siden da er filmen ikke alene blevet en klassiker men har samtidig dannet grobund for den enorme mængde zombie-film, som er fulgt efter. Selvom det kan diskuteres, hvor zombier først er blevet fremvist, er det utvivlsomt George Romeros version af filmmonstrene, som har skabt den egentlige zombie-mytologi, og det endda helt uden at referere til væsnerne som zombier. Udover filmens enorme betydning for horrorfilm generelt er filmen også blevet genudgivet et utal af gange og i et totalt ukontrolleret antal af versioner. Årsagen til dette er, at filmen hører under det, der kaldes 'public domain', og derfor ikke er beskyttet af copyrightlovgivningen. Det har resulteret i den førnævnte mængde af udgivelser, men også i en stor mængde forskellige udgaver. Der er således udgivelser tilgængelige på markedet, som har scener, som ikke blev filmet eller var indsat i den originale version af filmen. Alt sammen har det gjort, at mange af de, der medvirkede i skabelsen af filmen, er blevet snydt for en enorm mængde penge, som retteligt burde være gået til dem. Hovedmanden bag det hele var imidlertid George A. Romero, som med intet mindre end 5 fortsættelser til den oprindelige film ikke synes at have travlt med at give slip på zombierne. Det var først og fremmest de originale to fortsættelser "Dawn of the Dead" (1978) og "Day of the Dead" (1985), som tjente Romero succes, og særligt "Dawn of the Dead" er bredt anset for værende et ligeså, eller måske endnu større fænomen, end originalen i sin tid var.
 |
| Judith O'Deas Barbra føler sig mere sikker, da hun først er kommet ind i det lille hus, men trygheden varer ikke ved. |
At caste en sort mand i form af Duane Jones i filmens hovedrolle var i 1968 et provokerende træk. Det er heller ikke et ubevidst træk fra Romeros side. For ligesom Romero i sin senere "Dawn of the Dead" gjorde meget ud af at have et underliggende statement i sin film, er castingen af Duane Jones og måden, hans rolle er skrevet i forhold til det øvrige cast, en tydelig del af pointen. En pointe som i øvrigt understreges meget fornemt af filmens ganske tunge afslutning. Jones spiller sin rolle meget ligefremt og er i kraft af en logisk tilgang til problemstillingerne, en sympatisk karakter fra første øjeblik, og det bliver kun nemmere filmen igennem at synes om Jones' karakter. Årsagen skal blandt andet findes i Karl Hardmans karakter Harry, som udvikler sig til en relativt usympatisk fyr, selvom han i virkeligheden blot forsøger at beskytte sin familie. Hardmans præstation er her tilpas manisk og desperat til, at tilskueren er i stand til at købe, at manden vitterligt blot er et offer for sin egen beskyttende (og til tider kujonagtige) natur. Mindre vellykket er biroller, som dem Keith Wayne og Judith Ridley leverer. Uden at de som sådan ødelægger filmen, er de en knivspids for fortegnede og lider under deres meget begrænsede nødvendighed for historien. Judith O'Deas rolle Barbra var oprindeligt ikke tiltænkt en skuespillerinde med O'Deas talent. Den ordknappe rolle ender alligevel med at blive central for historien, og det er i høj grad gennem O'Dea, at filmens klaustrofobi og foruroligende natur bliver tydelig. Det er pragtfuldt at en rolle, der snildt kunne være blevet overdrevet hysterisk eller direkte fjollet, bliver spillet så tilpas tilbageholdende, at oplevelsen ikke væltes omkuld.
 |
| Et eksempel på en af filmens mere ekstravagante "effekter" og en bid af filmen, der tidligt skaber en fornemmelse af, at man ikke kan føle sig sikker nogen steder. |
Den allerede nævnte klaustrofobi er helt central for "Night of the Living Dead", for det er den, der for alvor løfter filmen. Det er ligeledes netop den stærkt opbyggede stemning, som mange der har forsøgt sig med zombie-genren, har fejlet i at kunne genskabe. For selvom filmen blev lavet for få penge, er pengene tydeligvis blevet benyttet de rigtige steder. Filmens sort/hvide billeder giver en mildest talt overvældende intensitet og realisme til oplevelsen, og det dystre men samtidigt meget teknisk velbelyste look er en enorm force for filmen. Igen har Romero helt tydeligt været sin egen genistreg bevidst, da han nåede til at skulle lave fortsættelsen, som ikke forsøger at genskabe stemningen fra den første, men i stedet går efter, hvad instruktøren selv har kaldt en mere tegneserie-agtig stil. Udover det primære casts fine præstation i "Night of the Living Dead", gør også de relativt mange statister sig også godt. Zombierne, som statisterne fremstiller, er skabt simpelt men også effektivt. I stedet for at dvæle ved zombierne af flere omgange, gøres det kun i enkelte momenter, og det tilføjer til seerens oplevelse, idet vi ligesom karaktererne ikke nødvendigvis er forberedt på, hvad der foregår eller vil ske. Enkelte mere grafiske detaljer bliver der også plads til, men bortset fra de enkelte organer, der fortæres i filmen, er zombiernes tilstedeværelse i høj grad blot et værktøj, med hvilket skaberne kan drive filmens karakterer til kanten, og få dem til at vise deres sande personligheder.
 |
| Filmen leveres på BD udgivelsen i sit oprindelige format og ser ganske fremragende ud, når alder og budget tages i betragtning. |
George A. Romeros originale zombie-film er i denne anmelders øjne et mesterværk. Med få stærke virkemidler formår holdet bag filmen at opbygge en fyldig stemning, som trækker seeren med ind i oplevelsen på en måde, der er helt abnormt stærk. Uden at skulle repræsentere et surt opstød, må denne underskrift erklære, at der ikke laves mange gyserfilm som denne i disse dage. Den tålmodighed, "Night of the Living Dead" har i sin opbygning og sit tempo, forventes for sjældent af den moderne filmseer. Lader man sig imidlertid opsluge af filmen, er der en stærk, stemningsfuld og på mange måder mesterlig rædselsfortælling i vente.
Score:
Awesome : D
SvarSletRigtig god anmeldelse af en klassiker
SvarSletMange tak for feedback apokalyptisk. Godt at du fornøjede dig med læsningen.
SvarSlet