Anmeldelse: Darkman (1990).

Darkman (1990).
Tagline: "Now, Crime Has a New Enemy, And Justice Has a New Face!"

Blu-ray.
HD-Projektor.
Runtime: 90 minutter.
Udgiver: Soul Media.
Link til filmen på IMDB.
Se også: 'Darkman II: The Return of Durant' (1995), 'Darkman III: Die Darkman Die' (1996).

Darkman er venligst stillet til rådighed af Soul Media.

Anmeldt af Allan Sørensen.

Dr. Peyton Westlake er tæt på et større gennembrud i sin forskning inden for kunstig hud, da en bande, ledet af den sadistiske Robert G. Durant, lægger hans laboratorium i ruiner. Westlake, der er blevet forbrændt til ukendelighed og ændret af eksperimenterende medicin, forsøger at genopbygge sit laboratorium og genoprette forbindelsen til sin ekskæreste, Julie. Men hans største udfordring er inden i ham selv - skal han hævne sig på Durant eller leve et nyt liv sammen med Julie? Peyton Westlakes alias "Darkman" påtager sig mange forskellige identiteter i denne flotte og hæsblæsende actionthriller, der er instrueret af Sam Raimi. 

I slut 80'erne og start 90'erne begyndte instruktøren Sam Raimi at pusle med ideen om at lave en superheltefilm. Denne type film var ikke så populære som i dag, med de mange Marvel film der bliver spyttet ud, og Raimi mødte da også modstand fra pengemændene da han prøvede at sælge dem ideen. Instruktøren løb panden endegyldigt mod muren mens han prøvede at forhandle rettighederne til The Shadow helt på plads, og det lykkedes aldrig for Raimi at få styr på situationen omkring det gamle tegneserie ikon fra 30'erne. I 1994 kom 'The Shadow' faktisk op på det store lærred, med Alec Baldwin i hovedrollen og med Russell Mulcahy i instruktørstolen. I stedet for The Shadow-karakteren kastede Sam Raimi sig ud i at skabe sin helt egen figur, og dette resulterede i superhelten, Darkman, og filmen af samme navn. En figur der havde mange ligheder med 30'ernes tegneserie-superhelten The Shadow, men her set i en mere grotesk og mørk udgave. Altså en typisk Sam Raimi vision (inden Hollywood fik sine klamme klør i struben på ham). 'Darkman' kom lige i kølvandet på den succesfulde 'Evil Dead II' (1987) og inden den tredje og foreløbig sidste film om den hårdtprøvede, gevær-skydende og motorsavs-svingende Ash, nemlig 'Army of Darkness' (1992).

I en Sam Raimi film ved vi at hyggestunder som denne har en meget kort levetid.

At 'Darkman' udkom imellem de to film fra Evil Dead-trilogien er meget tydeligt. Filmen oser nemlig af Sam Raimi! Som i hans tidligere film er karaktererne over the top og karikerede, tegneseriestilen har høj prioritet, praktiske speciale effekter, masser af green screen effekter, farvepaletten er mørk men samtidig kulørt - hele cinematografien er MEGET typisk Raimi. Derudover kender filmen kun ét tempo, og det er fuld fart frem. Et andet af Raimi's typiske kendetegn, er hans evne til at blande horror og komik uden at det virker malplaceret eller bliver utåleligt. Dette bliver også prøvet af i 'Darkman', men slet ikke i samme grad som i f.eks Evil Dead-filmene. Castet er på papiret temmelig imponerende. Liam Neeson, der i øjeblikket nyder et mindre revival i form af bærende roller i diverse, forholdsvis anbefalelsesværdige, action-film og thrillers, tager sig af hovedrollen som den splittede Dr. Peyton Westlake aka Darkman. Desværre skaber Liam Neeson sig en tand for meget og er til tider tåkrummende overspillet i sin rolle som den plagede superhelt. Det virker som om at Neeson prøver at spille Bruce Campell, og det virker mildest talt ikke efter hensigten. Lidt sjovt er det, at det faktisk var meningen at netop Bruce Campbell skulle spille rollen som Darkman, men producerne bag filmen mente ikke at Campell kunne bære rollen og gav Raimi besked på at finde en anden mere anerkendt skuespiller til at tage sig af hovedrollen - stor fejl! I rollen som Dr. Peyton's kæreste (og filmens bedste performance) har vi den altid seværdige Frances McDormand - en af Coen brødrenes opfindelser og yndlings skuespillerinder - du har sikkert set hende i 'Fargo'. Hende var Sam Raimi ved at hive hovedet af ved flere lejligheder, da hun efter sigende skulle havde været yderst vanskelig at arbejde sammen med. Larry Drake spiller Darkman's nemesis, gangsterkongen Robert G. Durant. Derudover får vi selvfølgelig også den sædvanlige håndfuld cameos når vi snakker Sam Raimi's film - Dan Hicks, brormand Ted Raimi og Bruce Campbell kigger som altid forbi.

Intet går den nedtrykte Darkman's vej - nu er der heller intet godt i flimmerkassen.

Soul Media's udgivelse af 'Darkman' er totalt bare bones. Som vi så det med deres udgivelse af 'Maniac Cop' er skiven strippet for alt tænkeligt  ekstramateriale, og selv om det for fans er lidt ærgerligt, er det helt sikkert noget der hjælper til med at holde den vejledende udsalgspris på fornuftige 99 kroner - og til den pris får vi oven i købet også en DVD med af filmen. Billedkvaliteten er klart over gennemsnittet for en film af denne årgang, selv på blu-ray. Dialogen står skarpt og actionsekvenserne lyder...ikke helt af nok - for desværre findes lydsporet kun i stereo og det er lidt skuffende når ellers både eksplosioner, øretæver og kugler flyver om ørerne på Darkman. Hvis du er fan af den originale 'Darkman' er det glædeligt at Soul Media også har valgt at udgive de to efterfølgere i trilogien; 'Darkman II: The Return of Durant' (1995) og 'Darkman III: Die Darkman Die' fra 1996. Det kunne være lækkert hvis de valgte at give Maniac Cop-franchisen samme tur.

BOOOOM - men desværre ikke i surround sound.

Alle Raimi's trademarks er på plads, og fans af instruktørens stil vil finde sig godt underholdt af hans fanden-i-voldskhed og sindssyge tegneserieagtige påfund. Der er noget 'Wile E. Coyote and Road Runner' over hans vanvittige film og dette gælder også for 'Darkman'. Sætte vi alle de gode ideer og skæve påfund til side kan det desværre ikke ændre på at filmen er hæmmet af ujævne præstationer fra skuespillerne og indeholder store plothuller der skæmmer helhedsindtrykket. Produktionen var plaget af store interne stridigheder og filmen lever da heller ikke op til sit potentiale. Det er ikke uden grund, at det er 'Batman' fra 1989 folk husker og ikke 'Darkman'. Når det er sagt så hæver filmen sig alligevel over gennemsnittet af denne type campy b-film. Ved hjælp af sin opfindsomhed, de hæsblæsende actionscener og en masse vanvittige og morsomme påfund, formår filmen at holde underholdningen oppe på et fornuftigt niveau. Det er dynamisk og sær superhelte-sjov og filmen er et kærkomment alternativ til de glansbilledeagtige og højpolerede Marvel-produtioner, som har oversvømmet filmmarkedet de sidste år.

Score: