Tagline: "Rush week just became death week."
Set 18/10 2011
DVD.
42” LCD.
Runtime: 116 minutter.
Udgiver: Synapse Films.
Link til filmen på IMDB.
Se også: 'Slaughter High' (1986), 'The Dorm That Dripped Blood' (1982), 'Final Exam' (1981).
Anmeldt af Claus Reinhold.
Bobby (Rane Jameson) har netop taget eksamen fra high school og er klar til at starte på college efter sommerferien, hvor han vil søge ind i sin storebror, Seans, (Chris Prangley) broderskab, Delta Iota Epsilon. Under ferien, da han og nogle venner er på vej til stranden, bliver deres bil ramt af en spritbilist og Bobby ender i koma. Han forbliver i koma, indtil det præcise øjeblik, en anden tragedie indtræffer på universitetet. Hans bror, Sean er blevet slået ihjel, hvilket på et eller andet åndeligt plan, resulterer i Bobbys opvågning. Efter at have hørt om sin brors død og langsomt kommet til hægterne igen, starter Bobby på universitetet og søger ind i Seans gamle broderskab for at finde ud af sandheden bag hans død og straffe de ansvarlige. Det tager ikke lang tid før han bliver venner med de skyldige broderskabsbrødre, ledet af den psykotiske præsident, Mark (Jon Fleming), hvis ekstreme optagelsesritualer omfatter ydmygende fysisk og psykisk tortur. Han ledte Sean, og nu også Bobby, ned af et rædselsvækkende spor af død og ødelæggelse, men Bobby er mere end noget andet opsat på blodig hævn.
Som med Alex Pucci’s forgående film fra 2005, 'Camp Daze', eller 'Camp Slaughter' som den kom til at hedde på DVD, er 'Frat House Massacre' en tilbagevenden til grindhouse æstetikken og 70’ernes og 80’ernes slasher film. Dette ses tydeligt i både skuespillet, scenografien, kostumerne og titelskiltet, ligesom det høres i musikken. Desværre lykkes det bedre for Pucci at lave et ”period-piece” frem for en god film. 'Frat House Massacre' byder på blodig sadisme, rå vold, latent homoseksualitet og masser af disco musik, hvilket går fint i spænd med de film den gerne vil ligne, nemlig de tidlige 80’er slasher film. Men den lider kraftigt under en semi-forvirrende historie, der lejlighedsvis trodser al logik. Filmens set-up lyder ellers enkelt nok, men måden det er udført på er en anelse for rodet, hvilket resulterede i, jeg måtte have gang i fjernbetjeningens rewind-knap et par gange, for at finde ud af hvad jeg lige havde set og hvordan det hang sammen.
 |
| Det homo erotiske element er ikke specielt subtilt i 'Frat House Massacre'. |
Der er en unødvendig grad af forvirring i de mange college drenge og piger, der stort set alle ligner hinanden, og samtidig vil Alex Pucci simpelthen for meget med sin historie, der er lige dele slasher, tortur, teen drama, sex og plat toilet humor, hvilket resulterer i et forvirrende samsurium hvor det er svært at finde rundt i handlingen og holde styr på de mange karakterer. Og så er der elementet med Seans død og Bobbys pludselige opvågnen fra sit koma. Det bliver aldrig forklaret, men det ligger i luften at i det øjeblik Sean bliver slået ihjel, overtager han nærmest sin brors krop, hvilket så resulterer i at Bobby vågner fra sin dybe søvn, og dermed kan den efterfølgende gengældelse ses som Seans hævn over sine tidligere brødre i Delta Iota Epsilon. Heldigvis gør Pucci ikke meget mere ud af at forklare eller uddybe dette deciderede åndssvage element, hvilket nok er meget heldigt.
 |
| En af filmens vellykkede special effects. |
Selvom man kan fornemme at størstedelen af instruktørens opmærksomhed er gået til at udvikle hovedkaraktererne, er ingen af dem udviklet godt nok. Blandt andet får man ingen forklaring på, eller blot et hint til, hvorfor Mark er blevet den brutale sadist han er, ligesom både Sean og Bobby er så svagt udviklede karakterer, at man som tilskuer ikke fatter den mindste sympati for dem.
De fleste af skuespillerne er dog OK og gør hvad de kan, men materialet de har at arbejde med gør det ikke nemt og dialogen er samtidig både stiv og teatralsk, hvilket gør at de ender med at fremstå som tredjerangs skuespillere i en TV-soap. Teknisk set tager 'Frat House Massacre' sig ellers godt ud med en utrolig flot fotografering, skudt på Super 16mm, god brug af både kran og steadycam, en lækker lyssætning og en flot scenografi. Dertil kommer selvfølgelig et godt og ret cool score i bedste 70’er stil og de bloddryppende special effects er ligeledes i topklasse. Men netop derfor er det også så ærgerligt at resten af filmen trækkes ned på et så infantilt niveau som det er tilfældet. Med sin platte humor, forvirrende historie og mange genre-sammenblandinger, kan ’Frat House Massacre’ nemlig til tider virke lidt som en parodi på sig selv, hvilket nok ikke har været hensigten. Filmen og dens plot ville have været langt mere effektiv og skræmmende hvis Alex Pucci havde valgt at lave en alvorlig film med en langt strammere struktur og en mere simpel historie.
 |
| Sådan kan det gå når man ikke har lavet sine lektier. |
For at opsummere, så har jeg ikke noget problem med misantropi, kvindehad, latent homoseksualitet eller sadisme, så længe det figurerer i en fiktiv fortælling der blot er rimeligt anstændigt struktureret og fortalt, og samtidig gerne må have et budskab, hvor svagt det end måtte være. Men dette er desværre ikke tilfældet i exploitation- og slasher hyldesten, 'Frat House Massacre', som i sidste ende mest virker som et alt for uoverskueligt projekt med sine mange karakterer og genre-sammenblandinger, og som en undskyldning for at vise den ene kvindefjendske, homo erotiske og bloddryppende scene efter den anden, efterfulgt af lidt intetsigende plat humor, der oftest handler om sex. Dertil kommer filmens alt for lange spilletid på hele 116 minutter, hvilket heller ikke hjælper på det samlede indtryk. Det er simpelthen for langt, for en film der i forvejen vil for meget. Nej, der er ikke meget positivt at komme efter og alt i alt er dette simpelthen for kedeligt, den ellers så attraktive titel til trods.
Score:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar