26. okt. 2011

På TV: Halloween på TV.

Mandag d.31/10 er det Halloween 2011, og traditionen tro byder weekenden på rigtig mange horror-film i flimmerkassen. Her får du et overblik over hvad du kan finde af gys og gru på de danske kanaler. Det er desværre ikke ligefrem crème de la crème - det er nærmere et temmelig forkølet og kedeligt program. Der er dog et par anbefalinger. Jeg kan sige god for Quentin Tarantino's helt fabelagtige killer-car-film 'Death Proof'. Hvis du kan leve med TV3's ulidelige reklamepauser, så er remaket af 'The Last House on the Left' fra 2009 knap så ringe som man kunne frygte. Filmen besidder på ingen måde originalens beskidte ondskab og realisme, men det kan forsvares at se den. Hvis du har mod på mere gys med indlagte reklamepauser så kan episode-filmen 'Trick r Treat' fra 2007 også anbefales. Det er på ingen måde en perfekt film TV3+ blænder op for, men den leverer masser af ægte Halloween-stemning til stuen. Vil du hellere grine dig igennem Halloween, så er James Cameron's 'Piranha II: The Spawning' fra 1980 uden tvivl vejen frem...

Fredag 28/10.
Dracula (02:00 - TV3+)
Mothman (19:05 - TV2Film)
Silent Hill (00:15 - TV2Film)
Piranha II: The Spawning (02:15 - TV2Film)

Lørdag 29/10.

Hollow Man (22:00 – TV3+)
Dead Silence (02:35 – TV3+)
White Noise (03:25 – TV3+)
The Unborn (01:35 - TV3)
The Grudge (03:00 - TV3)
Scream 2 (22:00 – 6'eren)
The Reaping (00:15 – 6'eren)
Saw 4 (00:00 - Canal 9)
The Gift (02:00 – Canal 9)

Vampyrernes nat (23:15 - TCM Danmark)
Death Proof (01:40 - TV2)
Needful Things (03:00 TV2Film)

Søndag 30/10.
The Last House on the Left (23:50 – TV3)
The Unborn (02:00 – TV3)
The Grudge (03:35 – TV3)
The Walking Dead S01E02 (22:50 - DR HD)

Mandag 31/10.
The Last House on the Left (03:05 – TV3)
Trick 'r Treat (23:15 – TV3+)
Saw 5 (00:00  - Canal 9).
Poltergeist (21:00 - TCM Danmark)
Coma (22:55 - TCM Danmark)
The Hunger (00:50 - TCM Danmark)
The Haunting (02:25 - TCM Danmark)
The Seventh Sign (00:30 - TV2)

6 kommentarer:

  1. Forkølet og kedeligt? Så må jeg sige, at der godt nok skal meget til at imponere dig! :-)

    Jeg ser en god portion gysere på programmet, der rangerer fra det glimrende til det decideret mesterlige: Silent Hill (2006), The Grudge (2004, så det er godt nok remaken, men den er også go'), The Gift (2000 - so sue me, jeg kan rigtig godt li' den ;-), Poltergeist (1982), Coma (1978 - den er fremragende!) og den oprindelige Robert Wise-instruerede version af The Haunting fra 1963, som er et decideret mesterværk.

    Og ja, resten er lidt hit and miss, må man sige, men når man inden for få dage kan finde en håndfuld så gode film på TV, så er det efter min mening sgu' ikke helt ringe :-) Bare mine five cents. :-)

    SvarSlet
  2. Det eneste problem jeg har med udvalget er at det er de samme film der bliver sendt igen og igen - i hvert fald hvis vi tager udbuddet på de store kanaler som f.eks TV3 og TV3+. Hvor er eventyrlysten? TCM sender, for gud ved hvilken gang, gamle ringvrag som 'Poltergeist' og 'The Haunting'...det bliver da lidt søvndyssende.

    SvarSlet
  3. Vi kan hurtigt blive enige om, at der desværre er en tendens til idelige genudsendelser af de samme film, men det forringer jo ikke kvaliteten af filmene i sig selv! Der er jo ingen, der tvinger os til at se filmene, hvis vi har set dem før, og de, der ikke har set eksempelvis 'Poltergeist' og 'The Haunting' før, er da "in for a treat", som man siger :-)

    SvarSlet
  4. Min pointe er - har alle efterhånden ikke set film som 'Poltergeist' og 'The Haunting'? Der findes et utal af spændende, men desværre også glemte, horror-film de kunne hive frem i stedet. Hvorfor ikke skifte nogle af de gamle og trætte travheste ud? Prøve noget nyt? De ældre titler er sikkert billigere at sende, men hvorfor så ikke sende noget "nyt gammelt" som f.eks 'Lady in White' (1988), 'My Bloody Valentine' (1981), The Entity (1981) eller nu det er Halloween - 'Pumpkinhead' fra 1988? Hvad med at sende de gamle danske splatter-film 'Mørkeleg' og 'Sidste Time'? "Hvad med nyere film" - jo, hvorfor ikke tage 'The Children' (2008), 'Orphan' (2009) eller den norske 'Fritt vilt' fra 2006? Alle disse film er bare en lille dråbe i et kæmpe hav af fede horror titler. Titler som man måske kunne have overvejet at sende - i stedet for at præsentere den samme forudsigelige og uopfindsomme håndfuld titler om og om igen, år efter år.

    SvarSlet
  5. Vi er fuldstændige enige om, at det ville være rart med større opfindsomhed fra programtilrettelæggernes side - men de tænker nok mere i det sikre end de tænker på at prøve noget nyt, desværre. Men det ville klart være fedt, hvis de gad sørge for en bedre blanding af gamle kendinge og film, der ikke tidligere har været sendt.

    Men i øvrigt er jeg ikke enig med dig i, at alle efterhånden nødvendigvis har set 'Poltergeist', 'The Haunting' m.fl. Det er klart, at VI og mange andre horrorfans har set dem mange gange, men de, der først er ved at opdage genren eller de, der kun ser horrorfilm i ny og næ, har ikke nødvendigvis.

    Derfor synes jeg også det er fint, de får chancen for at se de virkeligt gode af de gamle travere. Men derudover er jeg helt enig med dig i, at større variation i udbuddet ville være dejligt!

    SvarSlet
  6. De må se at få skiftet nogle af de gamle og askegrå programtilrettelæggere ud - det ville pynte med noget nytænkning på sendefladen. DR, TV, TV3 og hvad I ellers hedder - I ringer bare...

    SvarSlet