Anmeldelse: Creep.

Årgang: 2004.
Tagline: "Your journey terminates here."
DVD.
HD-Projektor.
Runtime: 85 minutter.

Udgiver: Pathé!
Link til filmen på IMDB.
Se også: 'Death Line' (1973), 'Mimic' (2005), 'The Midnight Meat Train' (2008).

Anmeldt af Allan Sørensen.

Det er midnat i London. Kate er faldet i søvn på en undergrundsstation og finder sig helt alene, da hun vågner op. Chokeret opdager hun, at hun er blevet låst inde på den underjordiske stationen. Da et mennesketomt tog standser op, griber hun chancen og hopper på. Desværre stopper toget pludseligt midt i det massive mørke - Kate er på vej ind i et mareridt, hun ville ønske, hun kunne vågne fra.

Instruktør Christopher Smith er stor fan af horror-genren, og det skinner tydeligt igennem i hans creepy debutfilm, 'Creep' fra 2004. Han voksede op under den såkaldte video nasty-æra i Storbritannien i slut 70'erne og op igennem 80'erne. Her blev bunkevis af genre-film blacklistet og (næsten) brændt på bålet af vrede og emsige forældre og censurboards. Dette har heldigvis ændret sig drastisk og siden 2004's 'Creep' har den nu 41-årige instruktør rystet hele 3 vellykkede horror-film ud af ærmet. 'Severance', 'Triangle' og sidste års dystre middelalder-take på 70'er klassikeren, 'The Wicker Man': 'Black Death'. 'Creep' udkom på et tidspunkt hvor horror-toget virkelig bumlede af sted for fuld smadder i England, og det væltede ud med stærke titler. Dette var Smith klog nok til at udnytte og fik dermed sparket sin egen karriere, indenfor genren, i gang. Desværre blev hans debut ud i det horrible en anelse overset, og det må der nu rådes bod på!

Er du allerede skeptisk omkring at anvende offentlige transportmidler - så bliver det ikke bedre efter at have set 'Creep'.

Vores hovedrolle, Kate, spilles effektivt og troværdigt af tyske Franka Potente. På tidspunket for filmens tilblivelse, var hun en af de helt store tyske filmstjerner, og også en af de meget få, der havde nydt et mindre gennembrud i Hollywood. Potente havde et par år tidligere slået sit navn fast i Hollywwod, med sin rolle som Jason Bourne's flirt i 'The Bourne Identity'  og 'The Bourne Supremacy'. På trods af hendes deltagelse i megasucceserne om den glemsomme agent, så var det Potente's rolle som Lola i den tyske film 'Run Lola Run' fra 1998 der gjorde, at Christopher Smith var yderst interesseret i at få Franka hooked på rollen som Kate (begge karakterer løber godt nok også helt utrolig meget). Dette lykkedes, til den meget grønne debutant-instruktørs store overraskelse, og pludselig var hans subway-slasher på skinnerne. Filmens biroller tager (for os ikke-britiske) forholdsvis ukendte ansigter sig af. Heldigvis har de alle det tilfælles, at de gør et godt og solidt arbejde. Her er ingen der falder igennem, eller på nogen måde trækker filmen ned.

"Skal vi lege doktor" får en helt ny og mere ubehagelig betydning når der er ham her der spørger.

Den vigtigste rolle i denne type film er som altid antagonisten. I 'Creep' er denne person heldigvis et temmelig klamt og yderst foruroligende bekendtskab. Det væmmelig undergrunds-væsen spilles helt forrygende af den engelske karakter-skuespiller, Sean Harris ('Red Riding' og ' A Lonely Place to Die'), og han er som født til rollen. Hans ansigt har ligheder med en vis smittebærende gnaver, og det er altså inden de 8 timer i makeup-stolen! Plastret til i uhyrlig sminke, spiller han stort set hele rollen, udelukkende ved hjælp af hans mimik og sit unikke kropssprog - og det gør han altså helt afsindig godt. Krybet minder om en pestbefængt, menneskelig rotte...med hundegalskab, og det virker yderst  overbevisende på skærmen når han jagter og piner sit bytte i mørke og klamme kloaker. Ligesom krybet selv, er alle omgivelserne kolde, tomme, beskidte og besudlede. De nedlagte stationer og jernbanetunneler er et perfekt fundament at bygge en horror-film op omkring, og den uhyggelige undergrund giver publikum masser af næring til fremtidige mareridt om metroen. Jo længere vores uheldige Kate begiver sig ind i London's underjordiske mørke, jo mere gotisk og truende bliver omgivelserne. Filmen er skudt på både ægte locations og på opbyggede scener, og de er alle både uhyggelige og fascinerende at blive ført rundt i. Instruktøren har heldigvis valgt at respektere sine gamle idoler fra video nasty-æraen og holder det hele old school med praktisk effekter, plus masser af sprøjtende teaterblod, silikone og proteser.

Creep uddeler også nogle onde olferter - kender hans ondskabsfuldhed da slet ingen grænser?!

Den forholdsvis korte spilletid på 85 minutter arbejder til filmens fordel, og er med til at sikre, at den simple historie og det temmelig tynde plot ikke løber tør for brændstof før tid. 'Creep' er hektisk og intens horror-underholdning, hvor der ikke bliver spildt tid på unødigt ævl og kævl eller flad og unødvendig udvikling af karakterene. Vi får sat præmissen op og får lige nøjagtig nok at vide om personerne, til at danne os et billede af dem - og så er det ellers bare derud af! Det er godt balanceret og dynamisk filmet, med håndholdt kamara (men knap så shaky som man kunne frygte), tilsat nogle effektive og stemningsskabende lyseffekter og kuliser. Til gengæld bliver vi desværre plaget med nogle af de sædvanlige genre-klicheer, som f.eks den til tider frustrerende ringe dømmekræft og de usædvanligt ulogiske handlinger filmens karakterer gør sig hist og her. Når det er sagt, så skal det også siges, at filmen ikke pakker noget ind, eller prøver at være noget den ikke er. Dette er et bevis på, at instruktøren tydeligvis har respekt for genren og ikke mindst for sit publikum. 'Creep' er rå, upoleret og basal horror der formår at holde pulsen på publikum oppe i det røde felt, hele vejen igennem, når jagten går igennem de fascinerende og skræmmende settings i den engelske undergrund.

Score: