Nyhed: Den danske horror-kortfilm '318'.
Vores anmelder her på Sørensen Exploitation Cinema, Claus Reinhold, er i gang med en horror-kortfilm der går under navnet '318'. Der kommer snart en længere feature om dette projektet her på bloggen, med en masse spændende billeder og bag-om stof. Filmen er blevet til på ca. 23 dage og med et budget på bare 500 kr. '318' er hovedsageligt blevet til for at deltage i dette års Movie Battle 2012. Hvis du ikke er bekendt med dette fænomen, så er Moviebattle en konkurrence for genre-kortfilm, hvor både nye og garvede filmfolk kan være med. Konkurrencen har eksisteret i seks år, og har tidligere haft temaer som f.eks. 'Grindhouse' og 'Post-Apocalypse'. Filmene skal først igennem en udvælgelsesproces og derefter vil de bedste film går videre til den rigtige konkurrence, som finder sted under filmfestivalen CPH PIX den 18. april i Palads. På aftenen vil filmene blive vist for første gang for et publikum - og en særlig inviteret jury vil kåre årets vinder. Publikum får også mulighed for at stemme på netop deres favorit. Dette arrangement udspiller sig d.18/04-2012 i Palads i København. Indtil videre kan du læse om projektet på 318's facebook-gruppe. Vi ønsker Claus og hans med-kompagnoner alt muligt held og lykke!
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgyl87eOVn1G2wCrODJZWZle5YFNfFSP7T1nCtji_2RxpCWbyMctQHTxd1fGYcj7mB_M5BrRTLS6PHw66y37ThpyzkBVElaV9hOryK-y9ncm4i5Y2afJSdXizqrIGQEqziRlqITtDWRCP27/s640/318+poster.jpg)
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj09VAwev_X_0gi4Tk1CncImNani09DWZWEVP_lx3ppHXdV-OS4yC0zSmz8su6efqzKCV2-FD-VXeUPR3HqKxW_GN48ucSSC2PQ_A2RX9UM3QK-p9aHURvAWuLhyphenhyphenEJXLIxVI1ZlXolVsiPf/s640/318+Claus.jpg)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar