Anmeldelse: Death Race 2000 (1975).

Årgang: 1975.
Tagline: In The Year 2000 Hit And Run Driving Is No Longer A Felony. It's The National Sport!
Instruktør: Paul Bartel.
Runtime: 80 minutter.
Medie: VOD.
Udgiver: Netflix.
Link til filmen: IMDB.
Se trailer her.
Se også: 'Rollerball' (1975), 'Deathsport' (1978), 'Death Race' (2000).

Anmeldt af Mark S. Svensson.

Efter økonomien styrtede sammen i 1975 har meget forandret sig. Amerika er nu styret af en diktator der kalder sig Hr. Præsident (Sandy McCallum), og nationalsporten er et motorløb, der ikke kun handler om at komme først over målstregen, men også om at tage livet af så mange som muligt undervejs. Frankenstein (David Carradine) er den største berømthed i denne nye verden og er nærmest en legende, da dødsracet starter i år 2000. Men alt bliver anderledes i denne omgang....

Producer Roger Corman var ikke bleg for selv at springe i en af bilerne på ‘Death Race 2000’ optagelserne, hvis stuntmændene var nervøse for at blive snuppet i offentligheden i biler, der ikke var godkendt til at køre på vejene. Således får man måske en fornemmelse af, hvilken type produktion dette var. En hurtig og billig fortælling der skulle fyres af hurtigst muligt. Det er måske det, der har gjort, at filmen er præget af stor fortællelyst. David Carradine fortæller, at han primært valgte at tage rollen i film som denne for at fortsætte med at blive tilbudt film, efter at have arbejdet på tv i mange år, og mon ikke det også har været meget sjov at få lov at tilbringe optagelserne med at ræse rundt i Frankensteins stærkt tilpassede bil. I hvert fald må Carradine have haft mere til overs for filmen end Peter Fonda, som eftersigende skulle have takket nej til filmen, fordi han mente den var for latterlig til at det kunne beskrives med ord.

Enkelte mere kunstfærdige kompositioner er også at finde i filmen.

‘Death Race 2000’ beskæftiger sig med en dystopisk fremtid på en meget letbenet facon. Det er der nogen, der har lagt filmen til last. I lyset af de mange drønalvorlige fremtidsvisioner, der findes derude, er det nu nok snarere en del af, hvad der gør filmen frisk. Science fiction kan naturligvis være helt fantastisk, når det er mørkt som ‘Blade Runner’ (1982), poetisk som ‘2001: A Space Odyssey’ (1968) eller charmerende personligt som ‘E. T. the Extra-Terrestrial’ (1982), men i modsætning til disse postulerer Paul Bartels film ikke noget altomfattende budskab eller fremsyn, blot 80 minutters sleazy underholdning. Det er fornøjeligt. Det er Sylvester Stallone, der skriger samtlige replikker af sine lungers fulde kraft. Det er David Carradine, som en beregnende kvindebedårer af en mesterracer. Det er nøgne kvinder og gejlede biler i en kitschet fremtidsvision. Alt sammen med det ene formål at få dit grin og ikke mindst din opmærksomhed. Kunne det have været interessant, hvis dette stykke uforpligtende underholdning havde haft en lidt skarpere kommentar på den satire, der løber gennem den? Helt sikkert. Men filmen gør samtidig det, den gør, ganske godt.

Frankenstein holder øje med dig!

Der bygges meget effektivt og koncist et lille univers op omkring grundpræmissen med et race, hvor formålet er at score point ved at slå flest muligt ihjel. Filmens fremdrift er effektiv, og derfor skal de små indblik i den nye samfundsform skydes ind imellem mord, ødelæggelse og selve løbet. Det gøres med en humor, som varierer fra det vellykkede til det kejtet platte. Alt accepteres, og filmen stryger videre til det næste mord, mens der stikkes disse små satiriske plader til ukritisk idoldyrkelse, forråelsen af samfundet og mediernes forstærkning af det hele. Det betyder selvfølgelig ikke, at filmen selv holder sig for fin til at skabe underholdning ud af de stakler som aflives for point, mens det publikum, som selv er potentielle ofre, jubler euforisk. Sylvester Stallone er måske ikke selv stolt af sin medvirken i denne film, i hvert fald virker han forbeholden i forhold til at lave interviews omkring den i disse dage, men hvis jeg må give mit besyv med, mener jeg, at ‘Death Race 2000’ er langt mere underholdende (og relevant) end nogen af fortsættelserne til ‘First Blood’ nogensinde blev det.

“Well America, there you have it, Frankenstein has just been attacked by the French Air Force and he's whipped their derrieres!”

Roger Corman skrev selv den oprindelige udgave af ‘Death Race 2000’ men kunne hurtigt se, at historien med en for mørk tone kunne gå hen og blive ubehagelig på en lettere hyklerisk måde: Så han videregav sin idé, og resultatet blev en utrolig fjollet film om nogle meget seriøse emner, hvilket fungerer overraskende godt. Filmen har ikke noget større budskab, men det er heller ikke formålet. ‘Death Race 2000’ er fandenivoldsk og bevæger sig fremad med samme hastighed og morderiske blodtørst som deltagerne i løbet. Dét gør den til en kompakt lille oplevelse, som på uforpligtende vis optager 80 minutter af dit liv, uden at skamme sig det mindste over det.

Score: