2. feb. 2014

Søndags-Zombier 2: De levende døde i det Vilde Vesten #1.


I februar præsenterer Sørensen Exploitation Cinema stolt det nu tilbagevendende segment; Søndags-Zombier, som i løbet af måneden vil grave dybt i en zombie-subgenre og se på forskellige zombiefilm, som alle har noget helt særligt til fælles. I denne 2. sæson er overskriften "Levende døde i det Vilde Vesten", så den står på cowboys og indianere og naturligvis masser af zombier! 
GALLOWWALKERS
, 2012. Af Jesper Pedersen.


Jeg har hørt en del om ‘Gallowwalkers’ i løbet af det sidste års tid, men endnu ikke ét pænt ord. En zombiedræbende western-version af Wesley Snipes med dreadlocks og seksløber er åbenbart ikke noget, der tiltaler folk. Når man hører så meget skidt om en film, sker der jo ofte det, at forventninger daler proportionelt, og det kan vise sig at være til filmens fordel. Tillad mig at være den første til at anbefale ‘Gallowwalkers’!


Første gang man hørte om ‘Gallowwalkers’ var tilbage i 2005, hvor den gik under navnet ‘The Wretched’, og havde Chow Yun Fat i hovedrollen. Læser man synopsis fra dengang kan man genkende detaljer fra den endelige version, men det er tydeligt, man dengang har haft en mere konventionel zombiefilm i tankerne. Af producenterne blev ‘The Wretched’ beskrevet som ‘A Fistful of Dollars’ møder ‘Dawn of the Dead’.
‘Gallowwalkers’ endte med at blive en anden film med et lidt mere originalt tag på zombierne og ikke mindst en helt anden hovedrolleindehaver, som faktisk blev årsag til filmens mange år i production hell. Det var nemlig i høj grad på grund af Wesley Snipes’ fængselsdom i en sag om skattesnyd, at ‘Gallowwalkers’ først kunne få premiere i 2013, selvom produktionen begyndte helt tilbage i 2007.Wesley Snipes spiller den ensomme og mystiske rytter Aman, som søger hævn for at en gruppe lovløse, anført af den ubehagelige Kansa, har voldtaget og dræbt hans elskede. Aman har egentlig allerede fået sin hævn og skudt de lovløse, mens de sad hjælpeløse bag tremmer, men på mystisk vis er de døde vendt tilbage til livet. De fleste af dem i hvert fald, for af én eller anden grund forbliver Kansas søn stendød, og dermed er Kansa utilfreds!

Disse levende døde, gallowwalkers eller galgegængere som en lynhurtig oversættelse kunne lyde, er ikke hjernedøde kadavre, som vi kender dem. De tænker og taler, og for at skjule deres forrådnede ansigter bærer de masker, eller iklæder sig huden fra folk, de slår ihjel på deres vej. I denne detalje lægger en del gode visuelle idéer: én har taget slangeskind på baghovedet, og muskelbundtet Skullbucket har en jernspand med skarpe klinger over sit deforme fjæs.Et par ord skal naturligvis også lyde om filmens store stjerne: Wesley Snipes. Sjovt nok er han det mindst gode ved filmen. Det er umiddelbart nærliggende at trække tråde til “glansrollen” som the daywalker Blade, hvor Wesley Snipes dræber en anden form for levende døde, og som handlingen i 'Gallowwalkers' skrider frem bliver tråden faktisk kun stærkere. Der er dog gode chancer for, at filmen kunne have fået en blidere medfart og fremstået som mere original, hvis man havde valgt en mere ukendt hovedrolleindehaver. Om ikke andet kunne den have fået en hurtigere distribution!
Jeg vil som sagt gerne driste mig til at anbefale ‘Gallowwalkers’. Den er ikke rendyrket zombie-western, men den drejer genren i en retning, som giver mening i forhold til historien og western-universet. Visuelt er der guf nok til, at man burde være underholdt i halvanden time, og instruktøren Andrew Goth har styr på sin western-æstetik. På grund af dens dårlige ry havde jeg på forhånd afskrevet ‘Gallowwalkers’ som billig b-films action, men den skal have point for sine spændende twists og ikke mindst for at være en teknisk flot film.

‘Gallowwalkers’ udkommer på dansk dvd og blu-ray i denne måned. I skrivende stund kan den også findes på Netflix US.
PS: Hende her er osse med.

1. feb. 2014

Nyhed: På lørdag skal du se Troldspejlet hele natten!

Det er meget muligt at der kommer Super Bowl natten til mandag, men det er altså natten til søndag at du skal holde dig vågen! Troldspejlet har 25-års jubilæum og sender derfor maraton hele natten på kanalen DR Ultra. Det starter klokken 21:00 og slutter klokken 03:55. Et stort tillykke fra Sørensen Exploitation Cinema til Jacob Stegelmann og Troldspejlet.


31. jan. 2014

Søndags-Zombier: Wanted dead or...dead!

I februar præsenterer Sørensen Exploitation Cinema stolt det nu tilbagevendende segment; Søndags-Zombier, som i løbet af måneden vil grave dybt i en zombie-subgenre og se på forskellige zombiefilm, som alle har noget helt særligt til fælles. I denne 2. sæson er overskriften "Levende døde i det Vilde Vesten", så den står på cowboys og indianere og naturligvis masser af zombier!

Zombiewesterns er ikke ligefrem noget, der er produceret i overflod, men i løbet af de sidste par år er der kommet nogle ganske gode bud på, hvordan man kan kombinere de levende døde med lovløse revolvermænd. I begyndelsen af januar spurgte vi Jer på Facebook, hvilke zombiewesterns I kendte til, og det endte med at blive til en ganske omfattende liste med alt lige fra rendyrkede westerns til film som 'House II' (1987) og 'Death Valley: The Revenge of Bloody Bill' (2004), som foregår i nutiden men har genvakte cowboyzombier på rollelisten.

De fire spillefilm, jeg har udvalgt som repræsentanter for zombiewestern-genren udspiller sig alle i 1800-tallet, og de viser, hvordan man kan variere udtrykket, på trods af at man allerede har puttet sin film ned i to kasser med mærkaterne ”zombie” og ”western” på:

Søndag den 2. februar ser jeg på actionfilmen 'Gallowwalkers' (2012) med Wesley ”Blade” Snipes i hovedrollen. Den har fået en frygtelig hård medfart af stort set alle, men er den virkelig dårlig?
Søndag den 9. februar står den på buddy-cowboy-zombie-comedy med 'Undead or Alive' (2007), instrueret af en af forfatterne bag 'South Park'.
Søndag den 16. februar har vi den snigende horrorfilm 'Burrowers' (2008) på programmet. En lille overset perle af en monsterfilm.
Og sidst men ikke mindst kan vi søndag den 23. februar præsentere den ældgamle crossover-film 'Jesse James Meets Frankenstein's Daughter' (1966), som på én gang forsøgte at ride med på Hammers Frankenstein-bølge og Sergio Leones western-bølge. Læs om det lykkes sidst på måneden.


Har man sagt zombiewestern, er man naturligvis også nødt til at nævne Tor Fruergaards danske dukkefilm 'It Came From the West'. Den får en særlig plads i denne 2. sæson af Søndags-Zombier, da vi i løbet af måneden giver Jer et drøn-eksklusivt interview med instruktøren.
Alt dette og meget mere får du, når Sørensens Exploitation Cinema stolt præsenterer: SØNDAGS-ZOMBIER 2: DE LEVENDE DØDE I DET VILDE VESTEN!

30. jan. 2014

Artikel: UDBRUD - En hyldest til fantasien og til det at lave film på et meget lille budget.

I en verden på randen af sammenbrud må en ung pige, bruge alle sine overlevelses instinkter, for at komme igennem den alt ødelæggende epidemi der pludselig bryder ud, og totalt spolere morgenhyggen i hendes ellers så trygge barndomshjem. Byldebefængte rædsels-skabninger fra de dybeste afgrunde af helvede står i kø for at gøre livet surt for ”Pigen Uden Navn”, men de har forstyrret den forkerte!

Novellefilmen UDBRUD er et Dansk bud på en ægte splatterfilm, der lover at levere varen i form af blod, bræk og tarme i metervis. En hyldest til genren, og til det at lave film i almindelighed.

Se teaseren til UDBRUD ovenover.
Inspirationen og drivkraften til at lave UDBRUD kommer naturligvis fra horror-film, og specielt lowbudget produktioner fra 70’erne og 80’erne. Dengang var der en helt anden tilgang til at lave genre-film, og man havde på en eller anden måde, en mere legende tilgang til det hele. Netop det legende og opfindsomme tiltrækker instruktøren og effektmanden Henrik Andersen, der også har skrevet historien til UDBRUD sammen med hans gamle ven og studiekammerat Kim Hermansen fra Bobble Trouble Productions.
Kim Hermansen filmer Skuespillere Niklas Pedersen og Jakob L. R. Thorsen, der giver den gas med bylder og blod.
Henrik Andersen er fra Trige ved Århus, og er uddannet pædagog. Han har de sidste 6 år arbejdet som filmoperatør, hvilket fik en brat ende da digitaliseringen tog over og erstattede det gamle erhverv. Sideløbende har han effekt-firmaet AMOS-FX, hvor han igennem de sidste mange år har hjulpet dem, der havde brug for en overskåren hals, et smadret ansigt eller en afreven arm. AMOS-FX har lavet effekt sminke til store og små film produktioner over hele landet, og hjælper gerne til på de mange filmuddannelser, der er i Århus. Ligesom der afholdes workshops og foredrag om effekter og sminke. For år tilbage lavede han sammen med Bo Mørck Penstoft spillefilmen CODENAME:YIN/YANG (læs anmeldelsen inde på uncut.dk her) der var fyldt med Babes, guns, guts og naturligvis en ordentlig røvfuld zombier. Her 8 år senere arbejdes der så på, at færdiggøre endnu et stort filmprojekt, nemlig UDBRUD der forventes at have premiere sensommeren 2014.
Effekt-troldmanden Henrik Andersen er på arbejde.
”Jeg har altid elsket horror, splat og exploitation film” siger Henrik Andersen, ”og derfor er UDBRUD også inspireret af alle mulige film i denne genre. Jeg husker stadigvæk da Lucio Fulci’s film RÆDSLERNES GRØNNE Ø (Zombie 2) gik i Kino 1-2-3 i min hjemby Skanderborg. Mine kammerater og jeg stod og savlede over de sort/hvide billeder i udstillingsskabet uden for biografen, men vi måtte naturligvis ikke se den for vores forældre. Anderledes heldige var vi med at snige os ind til Clive Barker's HELLRAISER, hvor vores sjæle blev flået i stykker af de læderklædte engle fra helvedets dyb. Men heldigvis ikke flået mere i stykker, end man kunne se den et par gange til, imens den gik der”.

I Henriks filmsamling står titler af blandt andet Dario Argento, Ruggero Deodato, Mario Bava, Lamberto Bava, George Romero, Tobe Hooper, Jack Hill, Sam Raimi, Peter Jackson, Stuart Gordon, Enzo G. Castellari, Jesus Franco, Sergio Martino, Umberto Lenzi, Jean Rollin og naturligvis Lucio Fulci. ”UDBRUD bliver ikke en hyldest til disse instruktører og deres film på den måde, at man kan se scener der ligner noget de kunne have lavet, ikke ret mange i hvert fald...men mere en hyldest til måden disse film er blevet lavet på. Den gejst og viljestyrke der lå bag deres iver for at få deres visioner og kreativitet ned på film, er virkelig inspirerende”. Siger Henrik. ”Vi er på UDBRUD ikke blevet støttet af nogle offentlige filmpuljer, og har betalt hele gildet selv. Det har naturligvis gjort, at vi har måtte være opfindsomme og kreative på mange områder af produktionen, og det er bestemt også den udfordring der har været drivkraften for os. Vi elsker at lave film, og det håber vi, at man kan se i det færdige resultat”.
Anne Stenholt omgivet af gludske og byldebefængte bæster, under indspilningen af UDBRUD.
”Selvfølgelig dukker der også små hints op, til de film vi elsker. Specielt MAD MAX 2 - THE ROAD WARRIOR fra 1981 har inspireret os meget. En enkelt scene i UDBRUD er en direkte hyldest til George Millers mesterværk, og i selvsamme scene er der også et kærligt skulderklap til vores Svenske broder Bo Arne Vibenius der i 1973 lavede filmen THRILLER - A CRUEL PICTURE (They Call Her One Eye) om den enøjede hævner spillet af dejlige Christina Lindberg. Mere vil vi ikke røbe her”, smiler Henrik.
På billedet ses hovedrolle indehaver Anne Stenholt og Jesper Hvidtved Nielsen som inficeret bæst, under en pause til indspilningen af UDBRUD.
”En af de andre måder vi sender en hilsen tilbage til de mange Italienske filmfolk, der har inspireret, er i musikken til UDBRUD. Musiker og komponist Flemming Berg har komponeret et helt soundtrack, der er kraftigt inspireret af den musik, der er i disse genre film. Så er man ægte fan af genren, vil man kunne nyde musik, der er inspireret af både John Carpenter, Cladudio Simonetti, Ennio Morricone og ikke mindst det legendariske band Goblin. Vi kan også løfte sløret for, at der er komponeret et potentielt hit-nummer til filmen, der forhåbentligt kan synges med på, når man ser rulleteksterne. Sangen hedder THE GIRL WITH NO NAME, af og med Flemming Berg”.
Andreas Krag fra Featurecreep, der udover at have en lille rolle i filmen også redigere og laver visuelle effekter til den. Til højre skuespiller Mogens Pedersen under indspilning.
” Vi har fået kæmpe stor opbakning fra folk, der gerne vil være med i projektet, og det har været en fornøjelse, at arbejde sammen med de over 100 mennesker der har været involveret, enten som statister eller som hjælp til sminke og alle de andre opgaver, der er bag kameraet. Man bliver helt rørt over den store hjælpsomhed og interesse der har været, og heldigvis har folk hygget sig under vejs”.
UDBRUD på god gammel VHS - det lyder som en våd drøm, men det er nu bare en gimmick.
Hovedrollen som ”Pigen Uden Navn” bliver spillet af Anne Stenholt, der har været med i både film og musikvideoer, og også fungere som skuespiller ved Århus Teater. Senest i deres opsætning af Brødrene Løvehjerte, hvor Anne Stenholt havde flere roller. Henrik afslører at historien faktisk er skrevet specielt med Anne i tankerne, og derfor var det selvfølgelig ekstra dejligt, at hun havde lyst til at lege med.
Anne Stenholt som "Pigen Uden Navn" og Jonas Bøgh Pedersen som byldebefængt bæst.
På nuværende tidspunkt er alle optagelser i kassen, og der ligger et råklip af hele filmen. Klipper og visuel-effekt mand Andreas Krag fra Featurecreep, er godt i gang med både at redigere, og lave alt det andet efterarbejde, som en genrefilm som denne kræver. For selvom de mange blodige scener blev optaget ”live” på settet, flere dage blev der brugt over 35 liter blod i en enkelt scene, så er der også mange ting, der skal rettes til, trækkes fra og puttes ind i form af computer-effekter. Et tidskrævende arbejde, men holdet bag UDBRUD er meget tilfredse med de resultater der langsomt men sikkert dukker frem, og de glæder sig meget til at kunne dele deres lille film-udbrud med andre genre fans både her i landet og i resten af verden.

Nyhed: Flere Voldsomme Wallpapers.

Her er så endnu en omgang baggrundsbillede til din computer! Denne gang får 63 screenshots fra nye som gamle genre-film i widescreen (1920 x 1080) format - lige til at smække op som baggrundsbillede på dit digitale skrivebord. Du finder "Voldsomme Wallpapers Part II" ved at klikke her.

29. jan. 2014

Nyhed: Ægte grindhouse-oplevelser i Husets Biograf.

Nu giver Husets Biograf i København dig igen chancen for en ægte og ufortyndet grindhouse-oplevelse, når de i 2014 blænder op for filmfestivalen FACES IN THE DARK 2 - THE BEST OF OLD-SCHOOL HORROR, GRINDHOUSE & EROTICA!

Du får mulighed for at se 8 exploitation perler, fortrinsvis fra 70erne og 80erne, der byder på alt fra østens Kung Fu til italienske zombier! Alle titler bliver i øvrigt vist på engelskvenlige 35mm prints, altså RIGTIG film. Festivalen løber af stablen fra den d.31. jan. til d.2. feb. 2014 og Husets Biograf finder du på Magstræde 14, 1004 København K. Det koster 50 kr. per film. Man kan også købe en hel dag for 70 kr. eller til alle tre dage for beskedne 150 kr. Indimellem filmene vil der være DJs. Der vil desuden være salg af filmklenodier mv i løbet af weekenden.

Billet reservation sker hos Jack Stevenson på jack.stevenson@mail.dk og du kan finde mere information om arrangementet på festivalens facebook.side.

FREDAG: GANG WARS & SEX.

19:30 = SAVAGE STREETS, 1984 / Directed by Danny Steinmann. This bloody tale of inner-city LA gang warfare stars Linda Blair who had added a lot of weight (much of it in the chest) since her role as the possessed little girl in The Exorcist. Linda and her pack of gal pals take on an ultra-brutal boy gang headed by the merciless Jake who is excellently played by actor Robert Dryer in the most extreme role of his career. This is violent urban exploitation cinema like they don’t make anymore, a raw, low-budget, character-driven masterpiece pulsing with an undercurrent of realism but also playing as a dark fantasy that exploits our worst fears of the city. A film much appreciated by Quentin Tarantino who featured it in his cult series at L.A’s New Beverley cinema. A fitting start to 3 intense nights of mayhem and strangeness.
21:30 = RANDY THE ELECTRIC LADY, 1980, directed by Phillip Schuman and staring Desiree Cousteau. This "lost" sci-fi porn comedy was co-written by Terry Southern (Candy, Barbarella, Dr. Strangelove etc) and noted underground filmmaker Ben Van Meter and was Southern's only involvement in a sexually explicit film (it is "soft X" = nudity and sexual explicitness but no penetration). It is complex, bold, campy, satiric, sexy, romantic, daft and bizarre, and with a soundtrack that veers between lounge music and punk it stands as one of the most unique and curious "porn films" ever made ... a priceless lost treasure, strange, ambitious, beautifully filmed and wonderfully conflicted, and the 35mm print we have obtained is in magnificent condition.


LØRDAG: VAMPIRES & ZOMBIES.

18:00 = NIGHT OF THE DEVILS, 1972, 91 min., Directed by Giorgio Ferroni. This gothic Italian vampire film was based on Tolstoy's short story "Lu Famille du Wurdulak" which also served as inspiration for Mario Bava's "The Wurdalak" in Black Sabbath (1963). Ferroni refuses to take a back seat to Bava and delivers a moody and atmospheric film with a psychedelic touch. There is shocking gore and full frontal nudity in what was Ferroni's second and last horror film (the first being the incredible "Mill of the Stone Woman," 1960).



20:00 = THE BEYOND, 1981, 87 min., Directed by Lucio Fulci. Fulci's metaphysical horror zombie masterpiece is about an old hotel built on one of the seven gateways to hell! It's a film of startling images and nightmarish themes beautifully captured by cinematographer, Sergio Salvati. Then add to the mix tons of gory highlights and a haunting score composed by Fabio Frizzi and you have one of the greatest and most extreme Italian horror films of all time. Known in Denmark as 'Woodoo - Rædslernes hotel'.




22:00 - DELLAMORTE DELLAMORE, 1994, 105 min., Directed by Michele Soavi. The story centers on a lonely cemetery attendant, Francesco, and his nerdy deaf-mute assistant, Gnaghi. Every seven days the dead rise from their graves and they must kill them... The film balances between tongue-in-cheek zombie horror comedy and serious art. Soavi, who previously worked with Argento, is an accomplished craftsman and the camera work and direction are highly stylized. On top of that there is a unusual depth to the characters and the performances are truly convincing. One of the best horror films of he 90's.




SØNDAG: CANNIBALS & KUNG FU.

14:00 = EMANUELLE AND THE LAST CANNIBALS, 1977, 85 min., Directed by Joe D´Amato. While working undercover in a mental institute, our favourite female reporter 'Emanuelle' - the dark skinned beauty Laura Gemser - witnesses an Amazonian girl taking a bite of a nurse's breast! Cannibals apparently exist, and Emanuelle travels to the Amazon in search of this sensational story. On her journey she seduces both men and women with the jungle as an exotic backdrop in this 70's classic that survives as a great mix of sleaze and gory cannibal action. Shown in Danish movie theatres as 'Emanuelle på safari'.


16:00 = PRODIGAL BOXER, 1973, 90 min., Directed by Chai Yang-Min. A classic among the early 70's-martial arts movies, The Prodigal Boxer is loosely based on the character of Fong Sai Yuk, a legendary chinese folk hero and martial artist. Intent on avenging the death of his father, he must first improve his fighting skills through hard training and humiliation. Known in US as Kung Fu The Punch of Death and in Denmark as Karatebokseren, this film does not contain any crippled heroes (see below), bizarre weaponry or other exotic traits but delivers plenty of brutal fights and great performances.


18:00 = CRIPPLED MASTERS, 1979, 90 min., Directed by Kei Shaw. Handicapped heroes have their own niche in classic kung fu films and The Crippled Masters is without any doubt the most notoriously jaw-dropping example of this sub genre. Featuring real handicapped people in the leading roles, an armless super-kicker and a legless boxer, who become a most bizarre and hardhitting combo, delivering deadly revenge like you've never seen!