Anmeldelse: An American Werewolf in London (1981).

An American Werewolf in London (1981).
Tagline: "Beware the Moon"
Set d.24/06-11
DVD.
HD-Projektor.
Dolby Digital 5.1 Surround.
Runtime: 97 minutter.
Link til filmen på IMDB.
Se også: 'The Howling' (1981), 'Wolf' (1994), 'Silver Bullet' (1985).

Anmeldt af Allan Sørensen.








'An American Werewolf in London' er tæt på at runde de 30, og da jeg selv lige har prøvet det samme får filmen et serviceeftersyn - er den stadig er oppe på mærkerne? John Landis varulve-film er nok mest berømt for sin legendariske forvandlingsscene (som stadig er den af de bedste nogensinde) og det er lidt ærgerligt, for 'An American Werewolf in London' har meget mere at byde på.

De to venner, amerikanerne David (David Naughton) og Jack (Griffin Dunne) er på vandretur i England. Det skulle de ikke have gjort, for en mørk og tåget nat bliver Jack flået til tomatsovs og David bliver bidt af en varulv. Efter angrebet begynder David at lide af frygtelige mareridt og hallucinationer. Hans ven Jack vender tilbage fra de døde og forsøger at overbevise ham om at de der dræbes af dette uhyre, bliver til levende døde, der strejfer om på jorden i al evighed. Men dem, der overlever, får en ganske anden skæbne. David har svært ved at tro på noget af dette men hvad han ikke ved er at forvandlingen allerede er i fuld gang.

Pornobiograf?! Også med en zombie?!

John Landis skrev filmen i 1969, men han var for ukendt til at nogle selskaber havde mod på at poste penge i en varulve-hybrid bestående af gys, gore og humor. Landis kæmpe succeser 'The Animal House' (1978) og 'Blues Brothers' (1980) ændrede heldigvis på dette. Med 'An American Werewolf in London' formår Landis på bedste vis at mikse gys, gore og sort humor. Jeg finder i hvert fald scenen i pornobiografen, hvor de levende døde kommer med gode råd til hvordan den ulykkelige varulv bedst kan tage sig selv af dage uimodståelig morsom. Nu er det hele ikke kun sjov og ballade. Filmen indeholder også tragiske undertoner som da vores hovedperson prøver at tage sit eget liv og hans dødsdømte kærlighedsforhold til en godhjertet sygeplejerske. Make-up effekterne er nådesløse og det driver med blod, indvolde og afrevne lemmer, det hele mesterligt udført af Rick Baker som også vandt en Oscar for hans anstrengelser.

Den notoriske forvandlings-scene er stadig imponerende.

Filmens soundtrack er også ren fryd i form af Van Morrison, Creedence Clearwater Revival, Sam Cooke og det nok mest vellykkede varulve hyl i mands minde. David Naughton og Griffin Dunne skuespil som Kammeraterne Jack og Davids ping-pong er stærkt underholdende og birollerne er godt besat med Jenny Agutter, John Woodvine og David Schofield. Man kan også spotte en ung Rik Mayall. Det er meget sjældent at en gyserkomedie lykkes med både at være uhyggelig og sjov, men John Landis rammer helt rigtigt. Det er meget få ting der falder igennem i denne film (slutningen er f.eks lige afstumpet nok) og der er ingen tvivl om, at det er en af de bedste film der til dato er lavet om varulve-myten.

Score: