Anmeldelse: Devil's Playground (2010).

Devil's Playground (2010).
Tagline: "Our Future Has One Hope"
Set d.19/06-11
Blu-ray.
HD-Projektor.
Runtime: 90 minutter.
Link til filmen på IMDB.
Se også: 'The Crazies' (2010), 'Carriers' (2009), 'The Signal' (2007).

Devil's Playground er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

Anmeldt af Allan Sørensen.

 
Et skruppelløst engelsk medicinalfirma er i gang med at lancere et nyt energitilskud, da noget går frygteligt galt: De 30.000 frivillige testpersoner begynder alle at få alvorlige bivirkninger - alle undtagen én! Den unge kvinde Angela Mills fra ' er immun overfor den smitsomme infektion, der med lynets hast er ved at forvandle helt normale mennesker til blodtørstige og lynhurtige menneskeædere. Uvidende om at hun er den eneste, der ikke påvirkes af stoffet, flygter hun sammen med sin veninde fra ragnarokket i den engelske hovedstad. I hælene på hende er dog ikke kun hendes mordanklagede ekskæreste og eksstrømer, men også medicinalfirmaets koldblodige og brutale oprydder. De to kan vise sig at være hendes og hele menneskehedens sidste håb.

Lyder det ikke som noget vi har set før? Filmen savner i den grad originalitet, men hvis man kan leve med det formår 'Devil's Playground' på en eller anden måde alligevel at underholde og holde seeren til ilden.. 'Devil’s Playground' vandt adskillige priser ved British Horror Awards – deriblandt for Best Feature og Best Director af Mark McQueen, ligesom kategorien Best Actor blev vundet af hovedrolleindehaveren Danny Dyer (du kender ham sikkert som hooligan i 'The Football Factory' fra 2004). Han har ikke mange forskellige (skuespiller)-strenge at spille på. Til gengæld er han blevet en mester i at spille den ene rolle han kan - rollen som forvokset drengerøv med evige tømmermænd. Andre genre-film der er værd at tjekke ud, med en hårdt plaget Danny-boy, tæller 'Severance' (2006) og 'Doghouse' (2009).

Den evige drengerøv, Danny Dyer, ligner stadig en gut med de ondeste tømmermænd.

Det kan godt være at det er Danny Dyer der står øverst på plakaten, men det er Craig Fairbrass der stjæler showet i rollen som bad-ass håndlanger for firmaet N-Gen. Action-manden oser af testeron-pumpet screen presence! Man kan håbe på at hans indsats i denne film, vil give ham en større chance i fremtidige produktioner. Det er nemlig ikke mange roller af særlig stor betydning der præger hans C.V. Hans største bedrift er nok en mindre rolle som lejesoldat i den Stallone-drevne 'Cliffhanger' fra 1993. Resten af besætningen består af habile og semi-kendte skuespiller som Jaime Murray (opmærksomhedshungrende og ustabil seriemorder-flirt i TV-serien 'Dexter'), MyAnna Buring ('The Descent'), Colin Salmon ('Resident Evil') og Craig Conway (lejesoldat i 'Dog Soldiers' og biltosset badguy i en anden Neil Marshall film - 'Mad Max' homagen 'Doomsday' fra 2008). Sean Pertwee, som genre-fans efterhånden kender fra stort set alle nyere UK horror-film dukker selvfølgelig også op til festen i en mindre rolle som stresset politimester - du kan måske ikke lige placere ham på navnet, men bare vent til du ser ham. Alt i alt i en udmærket samling skuespillere og det er heller ikke mange steder, at det er skuespillet der falder igennem.

Action-man Craig Fairbrass' kill-rate er imponerende!

Truslen, de inficerede parkour-mutanter fungere rigtig effektivt. De minder mest af alt om blodtørstige rovdyr med svær hundegalskab. Det er nemlig ikke zombier i ordets sande forstand (og ordet bliver da heller ikke nævnt på noget tidspunkt i filmen), som vores helte og heltinder står overfor. De inficerede spreder deres sygdom via bid og kan kun nedlægges ved seriøse skader til hovedet. Her stopper ligheden så, for vores smittebærer er på ingen måde stået op af graven og hverken langsomme, klodsede eller særlig fikserede på "BRAAAAAAAAAAAIIIIIIIIIIIINS!". De minder mest af alt om de lynhurtige 'rage'-smittede mennesker vi så i '28 days later' (2002) og forsættelsen '28 Weeks Later' fra 2007. For at give de inficerede lidt kant i forhold til det trusselsbillede vi har set så mange gange før, har man hyret et hold af parkour gymnaster - så ikke nok med hurtigheden, vores mutanter er også super adrætte og hopper og springer til alle sider. En god beslutning der giver actionscenerne mere saft og kraft og et strajf af tegneserie-vold.

Det er ikke helt uden risiko, at "tjene til føden" som kødædende mutant.

Filmen har desværre en tandens til at tage sig selv en tand for seriøst, og den lider også under et forceret forsøg på at få plads til en helt unødvendig sæbeopera-sidehistorie om Joe's og Angela Mills (Danny Dyer og Myanna Buring) forliste forhold og grunden til at Joe ikke er politimand mere. Man prøver at klemme nogle følelser ind og ud af karaktererne, og skabe noget dybde i persongalleriet, desværre lykkedes det for det meste slet ikke. Det var kommet 'Devil's Playground' til gode hvis man havde valgt at skære 2-3 af karaktererne væk og gjort sig mere umage med at udfylde plothullerne og spendere noget mere tid på de interessante karakterer. Vi finder f.eks aldrig ud af hvorfor Angela Mills er immun overfor energitilskuddet RAK-295? Craig Conway's rolle som mekanikeren (og Joe's ven) Steve kunne man også havde ønsket sig at se mere til. Cinematografien fejler tilgengæld intet og billed samt lydkulise står knivskarpt. Filmen har det helt rigtige og meget effektive britiske zombie-apokalyptiske look, som folk der har set nyere britiske zombie-film før, vil nikke genkendende til. Uhygge og dyb historiefortælling finder du ikke meget af i 'Devil's Playground', filmen levere tilgengæld spandevis af britisk dommedags-action og er glimrende popkorns-underholdning.

Score: