Anmeldelse: The Return of the Living Dead (1985).

The Return of the Living Dead (1985).

Tagline: "They're Back From The Grave and Ready To Party!"
Set d.10/08-11
Blu-ray.
HD-Projektor.
Runtime: 91 minutter.
Link til filmen på IMDB.
Se også: 'Army of Darkness' (1992), 'Gremlins' (1984), 'Ghost Busters' (1984).

Anmeldt af Allan Sørensen.








Vi følger den unge Freddy (Thom Mathews) på sin første dag i sit nye arbejde som lagermedarbejder på et medicinsk forsyningsselskabet. Han bliver sat ind i tingene af værkfører Frank (James Karen), der samtidig giver Freddy den store rundtur i alle de mærkværdigheder som lageret opmagasiner. Her findes skeletter, halve hunde og sågar en død krop i kølerummet - alt til medicinsk forskning. Iden længe kaster Frank sig ud i at fortælle en historie om, hvordan den klassiske zombie-film 'Night of the Living Dead' er baseret på en sand historie. Filmen omhandler begivenhederne der opstod, da militæret udviklede en gasart kaldet 2-4-5 Trioxin, slap ud i lighuset på hospitalet. Den unge knægt bliver mere og mere nysgerrig på Frank's fortælling og da Frank spørger om han vil se en af 2-4-5 Trioxin beholderne, så kan han selvfølgelig ikke sige nej. Lageret har nemlig ved en fejltagelse modtaget en leverance af de farlige tønder for mange år tilbage, og de står stadig i kælderen. Frank og Freddy dummer sig og kommer til at lukke den farlige gas ud af en af de mystiske beholdere og inden længe vågner liget i lagerets kølerum. Da de to ulykkesfugle endelig får overmandet, parteret og brændt det stadigt levende lig, drysser dets aske ned over en nærliggende kirkegård og åbner gravene for en hel hær af kødædende zombier. Snart står ikke bare Frank og Freddy, men også alle andre omkring dem over for en endeløs hær af kødædende zombier.

Dan O'Bannon, medforfatter på Alien-filmene, skruer op for rædslerne og ikke mindst charmen og den sorte humor i sin instruktørdebut fra 1985. 'The Return of the Living Dead' er noget så sjældent som en blanding af horror og komedie - en mikstur som meget sjældent virker, men i dette tilfælle går det heldigvis op i en højere enhed. O'Bannon's lidt snørklede karriere som tæller titler som medforfatter, scenograf, klipper og special effects-mand på John Carpenters 'Dark Star' fra 1974. I 'Dark Star' afprøvede han også skuespillertjansen som den maniodepressive astronaut Sgt. Pinback. Dan O'Bannon befandt sig nu bedst bag skrivemaskien, og han har været involveret i film som den underratede sci-fi 'Screamers' fra 1995 med Peter "RoboCop" Weller i hovedrollen, Arnold-action-baskeren 'Total Recall' (1990) som bød på banebrydende effekter. Han stod også bag et par segmenter i kult-tegnefilmen 'Heavy Metal' fra 1981. Han har været involveret i et utal af film, men den eneste gang ud over 'The Return of the Living Dead' at O'Bannon har været i instruktørstolen, var med horror-filmen 'The Resurrected' fra 1992. Dan O'Bannon's zombie-film fra 1985 har indtil videre givet liv til hele 4 (mere eller mindre heldige, mest mindre...) efterfølgere og rygterne siger at der er endnu en under udvikling.

"You think this is a fuckin' costume? This is a way of life!"

På 'The Return of the Living Dead' var Dan O'Bannon både frygtet men også dybt respekteret for hans perfektionisme og grad af kompromisløshed. Han er af mange af de involverede og medvirkende blevet betegnet som et lidt misforstået geni, der aldrig fik den anerkendelse han fortjente. Dan O'Bannon var besat af at få de helt perfekte skud i kassen og gik meget sjældent på kompromis med hans vision, eller de medvirkendes indsatser. Det kan ses, for filmen emmer af entusiasme og gå-på-mod fra de involverede skuespillere og effektfolk. Det er tydeligt at alle, lige fra de unge og på det tidspunkt ukendte skuespillere som Thom Mathews, Beverly Randolph og Linnea Quigley til de mere etablerede navne som 50'er western-stjernen Clu Gulager, James Karen og karakterskuespilleren Don Calfa, giver den fuld gas og dette resulterer i at 'The Return of the Living Dead' virkelig brager derudaf velsmurt og på alle cylindere. Især kemien og timingen imellem Thom Mathews og James Karen er bemærkelsesværdig. Det er overspillet og hysterisk men stadig virkelig tight og godt leveret. Don Calfa's portrættering af den blonde, til tider tysktalende, våben og Wagner glade bedemand Ernie Kaltenbrunner, er også en sand fryd at overvære. Der er mange sjove personligheder men mange husker sikkert også filmen for Linnea Quigley. Hun ses i rollen som super sexet punkertøs, med hang til at smide ALT tøjet, danse på gravstene og løbe rundt i (tydeligvis) meget koldt regnvejr...

The Muppets-dukkeføreren Allan Trautman i rollen som den ikoniske tjærer-zombie, Tar-man.

Filmen har sine rødder i en roman skrevet af John Russo af samme navn. Russo var medforfatter og George A. Romero's legendariske mesterværk 'Night of the Living Dead' fra 1968. Efter 'Night of the Living Dead' afsluttede de samarbejdet og forhandlede sig frem til at Russo måtte beholde rettighederne og udvikle film under navnet "- Living Dead" mens Romero fik rettighederne til lave de officielle forsættelser til den originale film under navnet "-of the Dead". Mange år efter 'Night of the Living Dead' begyndte Russo og producer Tom Fox at planlæge at lave en film ud af Russo's roman. Deres ide var at lave en 3D film instrueret af Mr. Texas Chainsaw Massacre - Tobe Hooper. Sådan skulle det ikke gå, Hooper bakkede ud af projektet for at kaste sig over sci-fi vampyr-filmen 'Lifeforce' (også en film med et manuskript skrevet af Dan O'Bannon). Russo og Tom Fox valgte derefter at give selv samme O'Bannon chancen i instruktørsædet. Han accepterede på én betingelse, at han måtte omskrive manuskriptet radikalt. Det var vigtigt for O'Bannon at man kunne skelne hans kommende film fra Romeros "-of the Dead" serie. Det lykkedes også, for stilen og filmens opbygning er langt mere tegneserie-agtig og den byder på markant mere komedie, morbid humor og tossede indfald end nogle af Romero's film nogensinde har gjort. Og O'Bannon klarede den heldigvis uden at filmen kammede over og bare blev fjollet og ulidelig. Instruktøren balancerer fint imellem de to genrer og derfor er 'The Return of the Living Dead' en meget anderledes oplevelse end Romero's dommedags-visioner i "-of the Dead" filmene.

For første gang i moderne zombie-film får vi lov at hører hvad de sultne bæster har på hjertet - eller hjernen om man vil.

Denne herlige horror-strimmel er spækket med uforglemmelige og ikoniske scener. F.eks da den tjærer-indsmurte zombie kaldet Tar-man brøler "BRAAAAAAAAAAAIIIIIIIIIIIINS!" ind i hovedet på vores hvinende heltinde. For slet ikke at tale om slutningen eller de voldsomme effekter. For tag ikke fejl! Nok er her komiske elementer til højre og venstre, men 'The Return of the Living Dead' er først og fremmest en splatter-film. Den er slet, slet, slet ikke børnevenlig som andre film af samme type, f.eks film som Gremlins (1984), dens efterfølger Gremlins 2 The New Batch (1990) eller Ghost Busters fra 1984. Blodet flyder og de hjerne-jagende zombier er smukt designede og tydeligvis inspireret af nogle af de bedste ting fra tegneseriehuset EC Comics (Tales from the Crypt) støvede gemakker. Krydr så denne herlighed med en corny men velskrevet, vittigt dialog og et fandenivoldsk soundtrack der indeholder musik fra nogle af tidens gotiske punk-rockere som The Damned, The Cramps, Roky Erickson og (meget passende) The Flesh Eaters. Alle disse elementer giver en af de bedste zombie-film nogensinde, og uden tvivl den bedste horror-komedie nogensinde. Taglinen til filmen lød "They're Back From The Grave and Ready To Party!" og det passer noget så eftertrykkeligt, for 'The Return of the Living Dead' er ufortyndet og makabert zombie-Rock'N'Roll for fuld hane!

Score:

*Hvis du er blevet hooked på at læse mere om 'The Return of the Living Dead' og ikke mindst filmens efterfølgere, kan jeg varmt anbefale 'The Complete History of the Return of the Living Dead' af Christian Sellers og Gary Smart. Du kan læse min beskrivelse af bogen i bloggens bibliotek, lige her.