Anmeldelse: Tony (2009).

Tony - en seriemorder i London (2009).
Tagline: "Han vil bare være din ven... "
Set d.21/08-11
DVD.
HD-Projektor.
Runtime: 70 minutter.
Udgiver: Another World Entertainment.
Link til filmen på IMDB.
Se også: 'Henry: Portrait of a Serial Killer' (1986), 'Taxi Driver' (1976), 'Maniac' (1980).

Tony - en seriemorder i London er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

Anmeldt af Allan Sørensen.

Den generte enspænder Tony lever et tilbagetrukket liv i en lille lejlighed i et af Londons fattige arbejderkvarterer. Hans dage går med at vandre omkring på gaden, imens nætterne fordrives med billige actionfilm på video. Men da Tony en dag inviterer et par junkier med hjem, viser det sig, at der bag det anonyme udseende gemmer sig en afsporet morder med et hidsigt temperament.

Gerard Johnsons kritikeroste debutfilm om seriemorderen Tony er en meget mørk film, og meget foruroligende på mange niveauer. Kameraet følger den sky og socialt akavede Tony, mens han går gaderne tynde i de rå, beskidte og nedslidte arbejderkvarterer i London. Tony har ingen sociale færdigheder (eller færdigheder i det hele taget) og bor komplet isoleret fra omverdenen i sin sørgelige, mildest talt miserable, og så godt som tomme lejlighed. Han er i sit es når han er alene, og hvis nogle individer maser sig ind på ham, eller hans territorium, får det fatale følger. Dette holder dog ikke den nervøse og fremmedgjorte psykopat fra at prøve at komme i en form for kontakt med de mennesker han omgås. Tony prøver og prøver men uden den helt store succes - især fordi han tit kommer til at slå dem ihjel i processen.

Tony's hjemmebiograf er ikke helt up to date.

Intetanende junkier, homoseksuelle og andet godtfolk er ikke klar over, at de vader lige ind i løvens hule når de følger med den ranglede og akavede Tony hjem. Den nervøse enspænder prøver at opvarte hans besøgende på bedste vis, men han laver hurtigt rod i det. Desværre for gæsterne er hans evner som vært så usandsynligt ringe, at hans eneste måde at rydde op i misforståelser og dårlig stemning på, er ved at slå dem ihjel og enten partere dem i badekarret, gemme ligene som krammebamser i sengen eller foran tossekassen. Mere sker der stort set ikke i 'Tony'. Der er et lille sideplot om en forsvundet dreng i boligkvarteret, men det er Tony's dagligdag og triste liv der er primus motor. Vi finder Peter Ferdinando i rollen som den sære Tony, og hans indsats kan slet ikke roses nok. Han er fænomenal og hans portrættering af et sygt og ensomt individ er enestående. Det siges at skuespilleren i månedsvis selv boede  i den lejlighed, hvor store dele af filmen er optaget, for at komme helt ind på livet af sin rolle. Det hele er gritty og low-budget, men det passer fint til filmen og det hele virker meget realistisk...frygtindgydende realistisk.

Nej, det er ikke George Orwell men Peter Ferdinando i rollen som Tony.

Karakteren Tony lader til at være baseret på en britisk seriemorder fra den virkelige verden (dette er dog ikke bekræftet nogle steder). Dennis Nilsen dræbte mindst femten mænd og drenge mellem 1978 og 1983 i og omkring London. Som filmens Tony, var Nilsen besat af at beholde ligene som selskab. På grund af lighederne imellem forbrydelserne, seksualiteten og livsstilen, blev Dennis Nilsen omtalt som den britiske Jeffrey Dahmer, og det samme kan siges om Tony. Dennis Nilsen blev til sidst anholdt efter at hans boligbloks afløb var  blokkeret af parteret menneskelige rester og indvolde. VVS'erne mente at det var en god ide at kontakte politiet, og dermed var det slut for en af Englands værste seriemordere. En lignende situation opstår også i filmen, og er lige ved at bringe Tony i kambollage med ordensmagten. Ikke nok med de personlige ligheder og de samme fremgangsmåder, ligner Tony også en Dennis Nilsen med overskæg.

Et afskåret hoved i den ene pose, indkøbsvarer i den anden.

Skudt på 12 dage og for £40.000 er 'Tony' lidt af en bedrift. Det hele er effektivt filmet - med vægt på at give publikum et realistisk feel. Og der ser virkelig gråt og trist ud i de barske locations, hvor vores hovedperson lever sit liv. Billederne er suppleret af et effektfuldt og meget stemningsmættet soundtrack af Matt Johnson fra 8o'er bandet 'The The'. Den lille film er også krydret med stærke indsatser i samtlige små og få, men meget vigtige, biroller. Desværre kunne man ønske sig meget mere af manuskriptet. Vi mangler noget udvikling i historien, for den står meget stille og bevæger sig stort set ikke en meter hverken frem eller tilbage. Vi får intet at vide om Tony, hans baggrund, hans traumer, hans dæmoner, ingen baggrundsvidden om hvad der kan være årsag til hans vanvid og ugerninger. Det behøver vi heller ikke altid, men Tony er en interessant karakter, og man kunne godt have ønsket sig noget mere viden om den livsfarlige og uberegnelige mandsperson, som er en af virkelighedens bøh-mænd. Det er virkelig ærgerligt, for med et stærkere manus og en mere helstøbt historie kunne vi havde stået overfor et mindre mesterværk - en film på højde med 'Henry: Portrait of a Serial Killer' fra 1986. I stedet ender 'Tony' som en usleben diamant med et stort, men i sidste ende, uindfriet potentiale.

Score: