Anmeldelse: Alone in the Dark (1982).

Alone in the Dark (1982).
Tagline: "They're out... for blood! Don't let them find you!"
Set d.01/09-11
DVD.
HD-Projektor.
Runtime: 92 minutter.
Link til filmen på IMDB.
Se også: 'Halloween' (1978), 'The Last House on the Left' (2009), 'Mother's Day' (2010).

Anmeldt af Allan Sørensen.









Dr. Dan Potter og hans familie flytter ind i deres nye hjem, da han er blevet ansat som psykolog på behandlingshjemmet Haven Asyl - et sted der huser de meget farlige, sindssyge kriminelle. Potter er kommet til sin nye stilling, efter at behandlingshjemmets tidligere psykolog Dr. Harry Merton har skiftet job. Haven Asyl er et spændende sted drevet af den alternative Dr. Leo Bain der ser alle indsatte og patienter som rejsende, og prøver at behandle dem på en meget spirituel og åben måde. Bain tror nemlig ikke på at tunge låse, tremmer for vinduerne og isolation er godt for patienternes skrøbelige mentale helbred. Derfor køres behandlingshjemmets sikkerhedsforanstaltinger udelukkende på el. Den nyansatte Potter erfarer hurtigt, at flere af de rigtig farlige indsatte havde et meget nært og tæt forhold til den tidligere psykolog, og inden længe ser den dybt paranoide, skizofrene Frank Hawkes sammensværgelser og mord alle steder. Han mener at Dr. Potter har taget livet af deres tidligere psykolog, og da et strømsvigt resulterer i at sikkerhedssystemet bryder sammen, stikker Hawkes og tre andre fra den farligste afdelingen af, ud i natten for at belejre Dr. Dan Potter's hjem og få deres blodhævn.

Rigtig gættet, dette er ikke den Uwe Boll's forfærdelige film fra 2005 af samme navn. Vi har til gengæld fat i instruktør Jack Sholder's velcastede horror-debut fra 1982. Det er et temmelig imponerende cast Sholder har fået sat sammen i 'Alone in the Dark'. I rollerne som de 4 hævngerrige og dybt forstyrrede psykopater, finder man f.eks Oscar-vindende og letgenkendelige Jack Palance som Oberst Hawke. Da han modtog oscarstatuetten Best Supporting Actor for hans rolle som Curly Washburn i 'City Slickers' fejrede han det ved at tage one-handed push-ups på scenen. Året var 1991 og Jack Palance var 73 år. Hans medpatient Byron "The Preacher" Sutcliff spilles af en anden Oscar-vinder, nemlig Martin Landau. Han vandt statuetten for skelsættende portræt af Bela Lugosi i filmen 'Ed Wood' fra 1994. Den nu 83 årige Martin Landau er stadig aktiv den dag i dag. På rollelisten finder vi også Donald Pleasence, som den meget alternative hospitalsforstander Dr. Leo Bain. Alle genre-fans kender Pleasence fra hans ikoniske rolle som Dr. Sam Loomis i en række af Halloween-filmene, hvor han får dagen til at gå med at jagte den livsfarlige Michael Myers. Hovedrolleindehaver Dwight Schultz blev kendt for sin rolle i TV-serien A-Team som Howling Mad Murdock, en rolle han kom til året efter 'Alone in the Dark' og nogle kender ham måske også som Lt. Barclay fra 'Star Trek: The Next Generation'. Resten af castet består af forholdsvis ukendte ansigter og deres indsats er også en smule bleg overfor de førnævnte stærke og etablerede kræfter. Måske lige på nær bandet The Sic Fucks energiske performance af deres 'Chop Up Your Mother'. I sidste ende er det Martin Landau der løber med showet - han er helt i særklasse og over the top i rollen som Byron "The Preacher" Sutcliff'. Den gale eks-pastors vanvid vælter ud af skærmen som en mudret syndflod, direkte fra helvede.

Lomis, Lugosi og Howling Mad Murdock i en' og samme film.

I et interview skulle instruktør Jack Sholder efter sigende have udtalt "Most horror films are stupid, uninteresting and done by morons!". Efter sådan en udtalelse kan man jo kun forvente at instruktøren vil gøre sit bedste for at bevise det modsatte med en intelligent og overraskende horror-film. Sådan går det dog desværre ikke helt med 'Alone in the Dark'. På trods af det stærke cast og måske på grund af Sholde's arrogante holdning, er filmen desværre ikke så veludført som man kunne håbe. Filmen starter ellers syret og bombastisk med en grotesk og foruroligende drømme-scene fra den vanvittige pyroman-præst Byron "The Preacher" Sutcliffs urolige søvn. Dr. Dan Potter's møde med sindssygehospitalet, hospitalsforstander Dr. Leo Bain og de farlige patienter lover rigtig godt, men derefter går det desværre ned af bakke og det er godt nok tidligt i en 92 minutter lang film. Heldigvis går det ikke hurtigt ned af bakke, og det kan vi takke Martin Landau og Jack Palace for. De holder nemlig interessen ved lige med deres intense skuespil og spændende personligheder.

Gal morder med Hockeymaske! Og det her var altså inden Jason Voorhees tog patent på looket.

Mens historien begynder at tabe pusten, byder filmen heller ikke på meget i gore afdelingen. Rygter fortæller at dette til del skyldes at instruktøren kom op og toppes med effekt-holdet under filmens tilblivelse, i sidste øjeblik fik man hevet Tom Savini om bord. Dette skete desværre ret sent i filmens produktion og 'Alone in the Dark' byder derfor slet ikke på samme mængder guts'n'gore som mange af de andre slasher-film fra samme periode. Det er heller ikke helt godt, at vi ikke ser så meget til hvordan den belejrede familie forvandler sig fra sund kerne-familie, der limer blomstervaser når de går i stykker, til en familie der slås og dræber alt hvad de kan, da de fire pyskopater pludselig tropper op på deres dørtrin. Hvis instruktør Sholder virkelig mente hvad han tidligere havde udtalt om genren, så er det lige netop i det element at han kunne  havde lagt flere kræfter i at udforske, og på den måde givet filmen noget mere dybde og dynamik. Selv om det hele kører lidt på automatpilot, så har 'Alone in the Dark' nogle mindeværdige scener krydret med klædelig sort humor. Da kandidaterne til kolbøttefabrikken kører et stakkels postbud over (hele to gange) sker det alene af den grund, at Martin Landau's karakter Byron 'Preacher' Sutcliff har forelsket sig i postmandens hat - "The hat. I want the hat!". Så er det jo svært ikke at trække på smilebåndet.

Den barske Jack Palace med det letgenkendelig ansigt og intens screen-presence.

Nok er 'Alone in the Dark' ikke en helt kikset affære, men den udstiller helt sikkert sig selv som en forspildt chance. Jack Sholder vælger desværre at se bort fra de potentielt interessante emner i historien og filmen udvikler sig i stedet til endnu en lige-ud-af-landevejen slasher. Historien om en desperat familie der bliver terroriseret af en udefrakommende trussel og forskanser sig i sit hus for at overleve, er en formel vi har set før, selv i 1982 var den set før.

Score: