Nu da Valget endelige er overstået, så lad os hurtigt komme videre til noget langt mere spændende: Valget af de 10 bedste horror-film nogensinde! Alle film-sites med respekt for sig selv, har mindst én Top 10 liste! Dette faktum ændrer dog ikke på at de forbistrede lister kan være utrolig svære at skrue sammen, især når den skal indeholde de 10 bedste film, indenfor en genre hvor undertegnede har utallige favoritter?! Så bær over med mig, mens jeg prøver at gøre endnu en forudsigelig og klichépræget Top 10 liste bare nogenlunde interessant. En liste som denne er selvfølgelig altid meget individuel og personlig, og den skal på ingen måde tolkes som en facitliste. Smag og behag er jo som bekendt (og heldigvis) meget forskellig. De heldige 10 film er ganske enkelt plukket ud fra hvilke jeg syntes fortjener det rent filmisk! Ry, rygte, popularitet, filmhistorisk betydning o.s.v. har intet at skulle have sagt. I er selvfølgelig meget velkommende til at kommentere på mine valg, via funktionen nederst i indlægget. Nok snak, lets get this show on the road! Vi begynder fra #10 og arbejder os derefter ned til #1. Og undskyld på forhånd, at jeg ikke har lige netop DIN yndlingsfilm med på listen...
* Husk at du kan få en komplet oversigt over vores Top 10- og Top 5 lister ved at klikke her.
Skrevet af Allan Sørensen.
* Husk at du kan få en komplet oversigt over vores Top 10- og Top 5 lister ved at klikke her.
Skrevet af Allan Sørensen.
10: Cannibal Holocaust (Ruggero Deodato, 1980).
"I wonder who the real cannibals are." |
9: A Nightmare on Elm Street (Wes Craven, 1984).
Den sprudlende opfindsomhed og den visuelle stil i Wes Craven's fandenivoldske mareridts-tour de force 'A Nightmare on Elm Street', gør at den dynamiske bøh-mand og punchline-extraordinaire, Freddy Krueger, slår sine nærmeste søskende, Jason Voorhees (Friday the 13th) og Michael Myers (Halloween), godt og grundigt tilbage i graven. Den tegneserieagtige stil, de ikoniske scener, tilsat Robert Englund's komplet over-the-top performance som den morderiske drømmedæmon, giver et måltid der er og bliver svært at overgå. Det beviste remaket fra 2010 noget så eftertrykkeligt, også selv om man havde den karismatiske skuespiller Jackie Earle Haley i hovedrollen som Freddy Krueger. 'A Nightmare on Elm Street' er horror i farverig popcorns-format og den slags bliver ikke bedre, end med den originale forbrændte Krueger i førersædet.
"I'm your boyfriend now, Nancy." |
8: Night of the Living Dead (George A. Romero, 1968).
I 1968 kom den første RIGTIGE zombie-film, nemlig George A. Romero's 'Night of the Living Dead'. Independent-filmen der ikke bare gav os en spændende og original tur i biografens mørke, den gav os også et nu legendarisk film-monster - nemlig zombierne! Og de levende døde er i disse dage mere populære end nogensinde før. Film, TV-serier, computerspil, tegneserier og bøger. De døde går igen, overalt og på alle platforme, og de har opnået en status der bringer dem på lige fod med de ikoniske genre-favoritter som vampyrer og varulve. Det er et film-monster som vi efterhånden har set i et utal af både gode og dårlige efterligninger og afskygninger - men en ting har de dog tilfælles, de stammer alle fra George A. Romero's originale oplæg i 'Night of the Living Dead'. Det var ikke kun den kontroversielle historie omkring de levede døde der gjorde filmen til en banebryder. Den sorte skuespiller Duane Jones spiller hovedrollen og filmens helt, Ben, i en film der ellers udelukkende består af hvide mennesker. Det var ikke noget man var vant til i 1968, og det var en modig beslutning af filmens bagmænd. Ingen tvivl om, at Romero's film er oppe i årene, men den står stadig for mig som værende en af de vigtigste horror-film der nogensinde er lavet. Og så er slutningen, og scenen med pigen og hendes mor i kælderen, stadig lige grum og rammende den dag i dag. Denne film er et episk pionerarbejde indenfor horror-genren."They're coming to get you, Barbara!" |
En film jeg prøver at få med på alle lister jeg laver her i livet - om hvad som helst, bare 'Evil Dead II' er med, så er alt godt. Strengt taget er der vel mere grin end gys med i Sam Raimi's barnlige og komplet vanvittige remake-fortsættelse-hybrid af den første film, 'The Evil Dead' fra 1981. Raimi lagde tydeligvis mere vægt på slapstick-humoren og de groteske indfald i denne udgave, og det er ikke småting vores helt Ash bliver udsat for. Ash (Bruce Campbell) isoleres i en lille skovhytte, hvor han angribes af dæmoniske kræfter fra alle leder og kanter, og i alle mulige og umulige afskygninger. Nogle gange går der måske lige nok Gøg & Gokke i herlighederne, men det kan ikke ændre på, at alt i denne film er forrygende underholdende. 'Evil Dead II' er som en tur i et spøgelsestog fra helvede, blodigt og voldsomt men hyldende morsomt, og filmlærredet sprudler af kreativitet og ufortyndet entusiasme når Ash tager kampen mod alt, alle, og ikke mindst sig selv! Man kan ikke andet end at elske Sam Raimi og Bruce Campbell for denne film. Hvis du har set den, så ved du hvad jeg snakker om, hvis ikke...så flæk den sparegris og af sted til din nærmeste film-pusher - og det er lige med det samme, kammerat!
"Then let's head on down into that cellar and carve ourselves a witch." |
Med risiko for at blive stemplet som kedelig og forudsigelig lader jeg William Friedkin's 'The Exorcist' dumpe ind på sjette pladsen. Det er fuldt fortjent at 'The Exorcist' stadig huserer på diverse Top-et-eller-andet lister verden over, for det er virkelig en mastodont af en horror-film. Det er vel nærmest genrens svar på 'The Godfather' vi her har med at gøre. Djævleuddrivelsen fra 1973 byder på bundsolidt skuespil, hårrejsende effekter, et ikonisk score og uforglemmelige scener i spandevis. Dette er en ægte klassiker og det er meget svært at komme uden om Friedkin's episke excorsisme-film på en top 10 liste som denne - men hvorfor skulle man dog også ønske det? For filmen er stadig en meget, meget uhyggelig og skelsættende oplevelse den dag i dag. Kampen imellem det gode og det onde slår for alvor gnister når 14årige Linda Blair, i rollen som den besatte Regan MacNeil, går op i mod den erfarne præst Father Merrin og han assistent Father Karras, spillet helt eminent af henholdsvis Max von Sydow og (debutanten) Jason Miller. Filmen blev nomineret til intet mindre end ti oscar-statuetter og endte med at vinde to (Best Sound og Best Adapted Screenplay). Den tabte desværre den vigtigste, Best Picture, helt ufortjent til 'The Sting'.
"I'm not Regan." |
5: Zombi 2 (Lucio Fulci, 1979).
Trofaste læsere vil vide at dette er en film jeg allerede har ytret min nærmest barnlige begejstring for her på bloggen. Jeg vil derfor ikke give Lucio Fulci's bedste film så meget spalteplads her på Top 10 listen, men i stedet henvise til anmeldelsen, som du kan finde lige her. 'Zombi 2' et grumt, beskidt genre-mesterværk og en type film, vi aldrig nogensinde kommer til at opleve eller se igen. På trods af sine 32 år er makeup-effekterne stadig ikke set meget bedre, og de ikoniske scener står nærmest i kø for at overrumple dig. En helt unik zombie-film der oser af død, dommedag og helvede på jord.
"The boat can leave now. Tell the crew." |
4: Martyrs (Pascal Laugier, 2008).
Jo, der blev skam plads til en film fra det nye årtusinde, nemlig Pascal Laugier's bizarre og grænseoverskridende mesterværk 'Martyrs' fra 2008. Filmen der kan give selv den mest hårdhudede horror-fan svedige håndflader og søsyge i maveregionen. Da den asiatiske J-horror bølge så småt begyndte at lulle af, greb franskmændene chancen, og de har nu været leveringsdygtige i andet end fine vine og suspekte oste de sidste 10 års tid. Der er nemlig udkommet en del bemærkelsesværdige, originale og spændende horror fra gastronomiens højborg! Film som f.eks 'Inside', 'Switch Blade Romance' og 'The Ordeal' har sat Frankrig på horror-landkortet og de fleste genre-fans lytter ekstra godt efter, hvis de får et tip om en ny fransk horror-film. Den bedste af dem alle er selvfølgelig 'Martyrs' fra 2008. Hvis du har mod at tage turen, så kan du godt forberede dig på ekstremt vellykket og velskrevet horror. Det er en film der byder på originalitet og overraskelser hele vejen igennem. Det lyder jo meget tilforladeligt, men 'Martyrs' byder også på spandevis af blod, afstraffelser, makabre optrin, og de mareridts fremkaldende scener står i kø for at teste din psyke (og evne til at holde på aftensmaden). Dette er en nyklassiker, men mærk dig mine ord, hvis du vælger at se 'Martyrs' er det en film du aldrig nogensinde vil glemme igen. Du kan nok regne ud, at det ikke er for sarte sjæle.
"Tu me manques." |
3: Alien (Ridley Scott, 1979).
Når sci-fi og horror mødes i Ridley Scott's klaustrofobiske monster-film 'Alien', er der helt sikkert nogle der kan høre dig skrige. Den legendariske tagline fra filmen lød, "In space no one can hear you scream", og blev heldigvis valgt frem for "Jaws in space" (selvfølgelig møntet på Steven Spielbergs haj-hit 'Jaws' fra 1975) - for 'Alien' er meget mere end det, og det er også grunden til at jeg foretrækker 'Alien' frem for dens maritime halv-bror 'Jaws'. HR Geiger's legendariske og helt unikke monster-design, sammen med et film-håndværk af allerhøjeste klasse, gør denne film til en stjerne der stadig lyser ligeså kraftigt nu, som den gjorde for 30 år siden. At denne film er fra 1979, er helt ubegribeligt! Den spændende historie er umanérligt godt skruet sammen, og på trods af at det hele udspiller sig fjernt ude i rummet, på den fiktive space-crusier Nostromo, virker det hele overraskende realistisk og troværdigt. Pak derefter det hele ind i en kold og klam atmosfære og lad filmens krybende rædsel kravle ind under huden på dig. Dette her er et sandt mesterværk og Ridley Scott's sci-horror er ikke blevet overgået siden og gør det nok heller aldrig nogensinde.
"I admire it's purity. A survivor… unclouded by conscience, remorse, or delusions of morality." |
2: The Shining (Stanley Kubrick, 1980).
En film jeg på en eller anden snedig måde fik listet mig til at se da jeg ikke var særlig gammel, og den skræmmer mig stadig fra vid og sans den dag i dag. Selv om jeg har set 'The Shining' (baseret på Stephen King's bog af samme navn) utallige gange, så er der stadig noget mørkt og farligt over Stanley Kubrick's deroute ned i total sindssyge. Og bag rattet på den psykiske nedsmeltning sidder en stjernetosset Jack Nicholson og hans intetanende familie. Denne psykologiske horror-film fra 1980 er nok den mest helstøbte filmoplevelse på denne liste - det er stor, stor kunst og håndværk af højeste karat. Stanley Kubrick var en instruktør mange filmfolk stemplede som værende en svær mand at arbejde sammen med, og der var også en del kontroverser under tilblivelsen af 'The Shining'. Jack Nicholson kom ikke godt ud af det med co-star Shelley Duvall, Stephen King var ikke tilfreds med filmen (måske det have noget at gøre med at Kubrick yndende at ringe til King kl.03:00 om natten og stille spørgsmål som "Do you believe in God?" under filmens produktion), utallige omskrivninger af manus o.s.v. Mon ikke alle disse spændinger og intriger, i sidste ende, var med til at løfte 'The Shining' det sidste stykke og give os en fuldstændig fortrinlig horror-film. Alt i denne film slår gnister! Ikke kun skuespillet og instruktionen, selve rammerne er også bombastiske. De farverige og fuldfede billeder fra det gamle snebeklædte og ensomme mareridts-hotel vælter ud i hovedet på publikum, og hvis du aldrig har set filmen på et stort lærred, eller måske ligefrem i biografen, så kan jeg kun anbefale det på det kraftigste. Dette er ikke bare en af de bedste horror-film jeg nogensinde har set, men også en af de bedste film jeg nogensinde har set.
“He-e-e-e-re's Johnnie!” |
Så er vi nået frem til filmen der gjorde mig til den fan af genren jeg er i dag. Denne low-budget independent film fra 1974 er den ypperste horror-film jeg har oplevet, og en af de bedste film jeg har set. Jeg så filmen, som jeg havde fundet til 25 kr.- i en eller anden uværdig DVD-tilbudsbunke, for 14-15 år siden og kan huske, at jeg nærmest var fysisk udmattet efter turen til det texanske, hånd i hånd med den vanvittige kannibal-familie, bestående af den slimede og over-hysteriske tomler, den mumificerede bedstefar og den tontunge og motorsavs-bevæbnede retarderede psykopat - Leahterface. Det er en hård og barsk film at se, og fornemmelse af udmattelse indfinder sig stadig når rulleteksterne toner frem. Filmen blev produceret for et budget på ca. $83.000, og havde en omsætning på $30.859.000 i USA alene. Dette gør den til en af de mest succesfulde, uafhængige film i biografhistorien. Mange (især folk der ikke har set filmen) afskriver 'The Texas Chainsaw Massacre' som værende hjernedød splattervold af værste kaliber og nægter at se den - det er efter min mening den største fejl man kan begå. Faktum er at 'TTCM' (på trods af navnet) stort set ikke indeholder blod og indvolde - slet ikke i forhold til de moderne produktioner vi ser i industrien nu til dags. Til gengæld har instruktør, Tobe Hooper, ramt en helt speciel og udefinerbar formel der gør, at de støvede billeder, filmens realistiske feel og atmosfære gør, at din egen hjerne nok selv skal sørge for at sætte billederne af blodige uhyrligheder ind i filmen for dig. Tobe Hooper har aldrig nogensinde været i nærheden af at overgå hans største filmiske bedrift, og det er ikke så underligt - for det er der faktisk ingen der har - og højst sandsynligt heller ikke kommer til. Plottet er blevet nådeløst kopieret i det uendelige de sidste 35 år, men ingen er kommet tilnærmelsesvis tæt på at overgå klassikeren over dem alle!
"My family's always been in meat." |
Hellraiser (Clive Barker, 1987).
The Beyond (Lucio Fulci, 1981).
The Thing (John Carpenter, 1982).
Ringu (Hideo Nakata, 1998).
Maniac (William Lustig, 1980).
Re-Animator (Stuart Gordon, 1985).
Shutter (Banjong Pisanthanakun, 2004).
The Strangers (Bryan Bertino, 2008).
Suspiria (Dario Argento, 1977).
Halloween (John Carpenter, 1978).
Et ganske udmærket bud på de 10 bedste horrorfilm.
SvarSletKan være Night of the Living Dead er den mest betydningsfulde, men Dawn er den bedste, synes jeg.
Og så er jeg stadigt i tvivl om hvorvidt Cannibal Holocaust er kunst eller spekulation. Den er så ubehagelig, at jeg aldrig skal se den igen.
'Night of the Living Dead' er også en af de film jeg så i en meget ung alder, derfor har den sat sig meget mere fast end 'Dawn og the Dead' nogensinde kommer til. Også kan jeg altså ikke rigtig tackle de der grønne, blå og grå zombier i 'Dawn of the Dead'. 'Cannibal Holocaust' er grum horror-kunst i yderste potens, se du den bare igen ;)
SvarSletJeg synes ikke om at se uskyldige smådyr blive slagtet på den måde de gør det i Holocaust.
SvarSletDawn er selvfølgeligt mere tegneserieagtig end Night, men måske ender den med at have fået den største indflydelse, når regnskabet en dag bliver gjort op.
IØ enig i at Shining er en af de bedste film - ikke blot i horrorgenren, men i det hele taget. Den er så gennemsyret af Kubrick, af stemning farver og design, at man helt glemmer Stephen King. Måske er det derfor King ikke synes om den.
Og Motorsaven taler ligesom Exorcisten for sig selv.
Synes dog bedre om Evil Dead nr. 1.
Også glad for at du lige nævner Ringu og Maniac.
Men alt i alt er du sluppet fandens godt fra den svære opgave det er at lave en top-10 liste.
Det har du ret i - men 'Cannibal Holocaust' er også udkommet i en udgave hvor du kan vælge de grimme aflivninger fra og så ellers se resten af filmen. 'Hellraiser' var for mig klart den sværeste at udelukke, der var simpelthen ikke plads da regnskabet blev gjort op.
SvarSletLad os lave en top-15 liste!
SvarSletOm Holocaust kan man desværre ikke gentage: It's only a movie - for det er sgu virkelighed et stykke hen af vejen.
Jeg overvejede faktisk at det skulle være en Top 20 liste til at starte med. Jeg blev dog ret hurtigt enig med mig selv om, at det var at det samme som at springe over hvor gærdet var lavest...
SvarSletI alle tilfælde er det her mere interessant end tre ugers ulidelig økonomi-valgsnak.
SvarSletDet håber jeg da VIRKELIG også at det er! Ellers trækker jeg mig helt sikkert tilbage fra anmeldelser og bloggeriet med det samme ;D
SvarSletJeg synes faktisk bedre om "Day of the Dead" end jeg gør om "Dawn of the Dead". Originalen er imo toppen, og alle tre film er naturligvis fremragende underholdning. Men Day virker for mig til at have en stærkere underliggende pointe om kontrol, og måske endda samfundet som sådan, end tilfældet er det med Dawn, som naturligvis også har pointen om den (her bogstaveligt talt) hjerneløse forbruger.
SvarSlet(-Collateral)
Herligt at se din Top 10-liste. Den slags er jo altid dybt personligt og ud fra ens egen smag, hvor det kan være mange forskellige ting, der får en bestemt film til at skubbe sig foran i køen i forhold til andre. Alle filmene er supergode valg, men det er så kun to-tre-fire stykker, der ville komme med på min egen liste. Men det er helt sikkert, at SAVEN også står som nr. 1 på min Top 10.
SvarSlet@Mark S. Svensson: Ingen tvivl om at de 3 'Dead' film ligger meget tæt! Det er kun små personlige plusser og minusser der gør udslaget om man foretrække den frem for den anden. Jeg holder nu stadig fast i at 'Night' er den stærkeste i trilogien.
SvarSletKæresten (selv om hun er rædselsslagen for horror-film og hader dem...) og jeg var faktisk ude og se 'Day of the Dead' på Trekroner Fortet under CPH PIX 2011 - det var en fremragende event.
@Søren: Sådan er vi jo så forskellige, når det kommer til smag og behag - og heldigvis for det da. Jeg er meget tilfreds med hvor mange der rater, den originale, 'The Texas Chain Saw Massacre' ligeså højt som jeg gør. Troede faktisk ikke det var så mange, som tilfældet ser ud til at være.
SvarSletRigtig fed liste, det er du sluppet godt fra. Kan godt lide din skrivestil. Kunne ikke være mere enig i dit syn på Texas Chainsaw. Mange vil sikkert synes at det er for forudsigeligt at diske op med den, men filmens konstante tilstedeværelse på diverse lister, må vel bare være et fingerpeg om at den virkelig har noget at byde på. En genial film på alle måder. Jeg fik lige genset The Shining på Blu-Ray den anden dag, og vil mene at anden pladsen er mere end fortjent.
SvarSletJeg kendte ikke til den her blog før Skræk og Rædsels opslag på Facebook, men jeg ender da nok med at blive fast læser.
@P. Larsen: Tak for de pæne ord! Dem sætter jeg stor pris på. Og ja, Søren fra 'Skræk og Rædsels' har (og er stadig) været rigtig flink til at omtale 'Sørensen Exploitation Cinema Proudly Presents' og det er skønt at det bringer nye læsere med sig. Håber at du kommer tilbage med jævne mellemrum - og får et skud ufortyndet horror inspiration! Flyv evt ind på facebook og tryk "Syntes godt om" på gruppen - du vil ikke blive spammet eller genereret på nogen måde ;)
SvarSletTop 10 eller Top 20. Hvorfor så konservativt! I "Stay Sick!" bragte jeg for en del år siden en række TOP 13 fra diverse skribenter. Haha.
SvarSletMen ellers er jeg ganske enig med de fleste af filmene, og jo, "Kannibalmassakren" hører skam PÅ den liste.
Altid svært at vælge hvad der skal med og hvad der ikke skal.
SvarSletOg skal det være en top ti over:
1. Historisk vigtige horrorfilm
2. Effektive horrorfilm
3. Horrorfilm som kunst
4. Horrorfilm som underholdning
eller
5. En eller anden blanding af ovennævnte.
På en top ti over bedste horrorfilm (som står mit hjerte nær) ville jeg nok medtage (in no particular order):
Dawn of the Dead (1978)
Inferno (1980)
Dellamorte Dellamore/Cemetary Man(1994)
Dark Water(2002)
Event Horizon (1997)
Maniac (1980)
The Exorcist (1973)
Guinea Pig: Mermaid In A Manhole (1988)
Bride of Frankenstein (1935)
City of the Dead (1960)
Honorable Mentions:
Hellraiser (1987)
Aliens (1986)
The Wicker Man (1973)
Martyrs (2008)
A Serbian Film (2010)
Hej Jesper,
SvarSletVar det ikke dig, der engang i dokumentarfilmen "Splatterdrenge" sagde, at skulle man lave en effektiv horrorfilm, så skulle man save en masse folk over med en motorsav i en Woody Allen-film? ^_^
Det er vist endnu (desværre) ikke blevet set. LOLZ.
Hvad med en romantisk komedie som f.eks. 'Fire motorsave og en begravelse'?
SvarSlet@Jesper Ørsted: Du har også rigtig mange fine titler med! Det piner mig stadig lidt at jeg ikke fik plads til en enkelt J-horror, for det er kommet rigtig mange vellykkede og meget uhyggelige asiatiske film de sidste 10-15 år. Jeg er ikke for fin til at indrømme at den originale 'Ju-on: The Grudge 2' faktisk gav mig mareridt efter jeg så den første gang! Jeg har set alle de film du nævner, på nær 'The City of the Dead' - men det må der gøres noget ved!
SvarSlet@Henrik: Den lyder kedelig! Hvad med at vende den om - 'En Motorsav og Fire Begravelser' ;D
SvarSlet@Sørensen: Jamen jeg er helt enig i at Night er den bedste i trilogien. Mener bare at Day er en knivspids bedre end Dawn. Lyder i øvrigt som et spændende event i har været til.
SvarSletMåske er jeg præget af, at Dawn var den første zombiefilm jeg så i biografen, men jeg oplever den som hovedretten i Romero's velsmagende tre retters menu. Synes den er langt mere begivenhedsrig og apokalyptisk end Night og Day.
SvarSletCool liste Allan - og det er vel næsten den sværeste og mest farlige liste at begive sig ud i at udforme. Jeg mener, den favner jo også alle subgenrer - så det at skulle pege på blot 10 titler i en så bredtfavnende genre, er hardcore business.
SvarSletMen alle film på din liste er også i min bog fremragende skrækfilm - og cool at se 'Martyrs' på listen.
Min egen top 10 ville i sagens natur selvfølgelig se anderledes ud og bl.a. også indeholde noget af Argento - men 'The Texas Chain Saw Massacre' ville så absolut også være at finde i toppen!
@Bjarke Kristensen: Det var meget svært at vælge de 10 - men samtidig var det også utroligt dejligt at skrive om film der står ens horror-hjerte så nært. Jeg har aldrig været den helt store Argento-aficionado, og derfor kommer den italienske maestro ikke ind på min top 10 liste. Jeg har set det meste fra hans hånd - og jeg kan sagtens se geniet og at filmene har noget at byde på. Især titler som 'Suspira' og 'Profondo Rosso' er stærke, men jeg mener altså at de blegner i selvskab med film som f.eks 'Alien', TTCM' og 'The Shining'...
SvarSlet@ Allan: Uha uha, don't even go there ("blegner")... ARGH! Haha:)
SvarSletMen ja - at skulle lave en top 10 kan også være en god reminder om, hvor mange fremragende film genren har at byde på - og nogle gange kan det godt være tiltrængt med al det gylle man må se og har set.
Det var slet ikke for at nedgøre Argento på nogen måde. Hans visuelle og kinematografiske evner har jeg spandevis af respekt for. Jeg, personligt, er bare mere til den amerikaniserede horror fra 70'- og 80'erne.
SvarSlet...haha, no worries - var nu også sådan jeg valgte at læse dit svar :D - selvom det i min bog er lige lovlig frisk at bruge et ord som "blegner", anyways... spændt på at se hvilken top 10 du måtte kaste dig over næste gang :)
SvarSletHvor fedt at se Zombie 2 på listen! Fantastisk zombiefilm lige dér!
SvarSletOg så er det også rart, at du har valgt Night of the Living Dead over Dawn of the Dead. Engang havde jeg det omvendt, men nu synes jeg faktisk, Night er den bedste, mest intense af de to. Selv om det er tæt løb. :)
For mig at se er 'Zombi 2' selvskrevet til en' liste som denne - der var slet ingen betænkeligheder omkring den. Og rart med lidt backup vedrørende 'Night' ;)
SvarSletFed top 10 og god læsningen! Jeg må hellere prøve martyrs :D
SvarSletHeld og lykke med den franske delicatesse ;)
SvarSletFantastisk liste, og som alle allerede ser ud til at være enige om, er det altid svært at lave en rent objektiv liste over de ti 'bedste' indenfor noget så subjektivt som film (eller kunst i det hele taget). Jeg tror slet ikke det ville være muligt for mig :) Men har da et par honorable mentions, herunder klassikere, som jeg synes skal med for god ordens skyld:
SvarSletRødt Chok
Phantasm
Jacob's Ladder
Nosferatu - den holder sgu stadig
Poltergeist - omend ikke så skræmmende, er den blevet efterlignet siden.
Rosemary's Baby
Af Fulci ville jeg nok have valgt The Beyond pga. dens Lovecraft-ness
Braindead, hvis ikke allerede Evil Dead II dækkede comedy/horror
In the Mouth of Madness, omend Thing er langt bedre (indrømmet, Lovecraft-sucker)
og så et par moderne nordiske nyklassikere som ikke ville være på min top ti ;
Död Snö og Lad den rette komme ind (sidstnævnte ville nok være på... top 30)
Fedt med en god dansk horror-blog!
Tak for dit input og jeg kan kun være enig i dine honorable mentions! Men det er utrolig svært at lave en Top 10 Liste og der er jo ikke plads til alle film - selv om man prøver alt det man kan :) Og tak for rosen - vi før hvad vi kan for at levere det bedste til jer kære horror-fans.
SvarSlet