Anmeldelse: The Silent House (2010).

La Casa Muda aka The Silent House (2010).
Tagline: "Real Fear In Real Time"
Set d.06/09-11
Blu-ray.
HD-Projektor.
Runtime: 79 minutter.

Udgiver: Atlantic Film.
Link til filmen på IMDB.
Se også: 'The Blair Witch Project' (1999), 'Switchblade Romance' (2003), 'Inside' (2007).

Anmeldt af Allan Sørensen.

Uruguay, 1940’erne. Laura og hendes far Wilson flytter ind i et forfaldet hus i en lille by. De når næppe at begynde på renoveringen af huset, før de hører mystiske lyde fra den øverste etage. Wilson går op for at undersøge hvor det kommer fra, men vender ikke tilbage, og Laura bliver nødt til selv at tage handling. Inden længe viser den gamle villa sig at gemme på en grufuld hemmelighed og en livsfarlig omgang 'katten efter musen' kan begynde.

*Jeg vil på det skarpeste anbefale IKKE at se trailers og teasers fra denne film, hvis du har intentioner om at se den. Der bliver delt alt for mange spoilers ud! Som altid gør jeg en dyd ud af, ikke at ødelægge filmen for læseren, og jeg kan love at der ikke vil komme en eneste spoiler i teksten herunder.

Hvor mange gange har vi efterhånden ikke set "Baseret på virkelige hændelser" bastant trykt på lærredet som starten på en horror-film. Alt for mange gange er svaret. Denne anmelder udstøtte et skeptisk suk, da lige netop 'The Silent House' også startede på denne måde. Heldigvis viste det sig hurtigt at min tvivlende indstilling til kvaliteten af filmens videre forløb, blev gjort slemt til skamme. Det er rigtig længe siden jeg har set en film, der gav fugtige håndflader og et bekymrende ansigtsudtryk, det er det nu ikke længere. 'The Silent House' har fået bugt med denne "arbejdsskade" og er et frygtindgydende bekendtskab. Filmen trækker på de helt klassiske og mest basale fear-factors i mennesket, men den gør det heldigvis på en ny måde. Denne film er nemlig tilsyneladende skudt i ét 79 minutter langt take! Det lyder jo højst usandsynligt, og jeg har også min mistanke om at der er blevet klippet i de (dog) få scener hvor der bliver helt mørkt på skærmen.

Der er flere aktører med i filmen end disse tre, en af de dem er os - publikum.

Det ændrer dog ikke på at det stadig er overordenligt imponerede, for 'The Silent House' er pakket med mange virkelige lange, lange takes. Der er så utrolig mange ting der kan gå galt i de lange scener (også selv om vi er i en tid hvor man kan rette meget til, digitalt), og det er ærefrygtindgydende at se det færdige resultat. Når man så finder ud af at filmen kun har kostet omkring $6.000 bliver filmens tilstedeværelse nærmest uvirkelig. I en genre hvor vi er vant til at få hurtig klipning, skrigende musik og en masse ramasjang smidt i hovedet for at opnå de ønskede hop i sædet, er det en sand fryd at lade sig begrave i de lange takes og den tykke suspense filmen er vædet i. Atmosfæren og stemningen er buldermørk og vejer det samme som det tonstunge hus de blodisnende rædsler udspiller sig i. Tilsæt så en fantastisk soundmix og et kameraarbejde og en føring der er helt sublim. Man skal lige vende sig til den hoppende og bumpende stil, men med tiden får linsen os helt tæt ind på hovedrollens frygt og sindsstemning, man føler virkelig frygten og desperationen i den unge kvindes pinsler. Og vi ikke bare følger Laura's færd i det gamle hus - nogle gange betragter vi Laura i det gamle hus, og nogle gange er vi Laura i det gamle hus. Det er der som sådan ikke noget nyt i, det er et trick der er set mange gange før, men jeg har aldrig set det så veludført som i 'The Silent House'. Kameraet og dermed publikum bliver forvandlet fra en passiv instans til en reel aktør i filmens forløb. En anden ting filmen gør afsindig godt, er at lade seeren hænge hen i det udvisse om der virkelig foregår noget overnaturligt i den gamle forfaldne rønne, eller om det er mere håndgribelige trusler der er på spil.

Vi kommer helt ind under huden på Florencia Colucci's karakter Laura.

Instruktøren hedder Gustavo Hernández og ifølge imdb.com er dette hans debut. Det er svært at fatte, og hvis den 37årige instruktør fra Venezuela forsætter den gode stil og bliver ved med at få de gode ideer og materialet, kan han gå hen og blive en af de helt store nye stjerner på en lidt overskyet og trist horror-himmel. Rygterne går på, at hans næste projekt bliver en anden horror-film, nemlig 'El Silbón' ('The Whistler') og med 'The Silent House' in mente kan man jo næsten ikke vente. Lad os endelig få nogle flere lokale genre-film fra hans hånd, inden Hollywood lukker sine kvælende næver om ham og hiver ham til USA, til kæmpeproduktioner og begrænset kunstnerisk frihed. En anden debutant i Gustavo Hernández's film er den unge Florencia Colucci som spiller den terroriserede Laura. Hun er stort set den eneste på lærredet hele filmen igennem og siger nærmest ingenting. På trods at de få replikker, udviser hun stort talent i at formidle angsten og desperationen ud til seeren ved hjælp af sit kropssprog, lyde og øjne. Det er eminent udført.

Arbejdet med lyssætning og refleksioner er fejlfrie og yderst effektive virkemidler i 'The Silent House'.

Der skal dog dryppes lidt malurt i denne ellers perfekte gyser. Der dukker lidt plothuller op hist og her, og nogle af Laura's handlinger virker ikke helt logiske - de virker noget forcerede, i jagtet på at skubbe filmens handling frem. Men det er altså meget små detaljer der gør at 'The Silent House' ikke lander de famøse 6 Pinhead's her på bloggen. De små smuttere bliver aldrig mere aggraverende end at de at til at leve med. Derudover (og det her skal ikke ses som et minus) lever uhyggen i 'The Silent House' meget på lyden. Et surround-anlæg er vigtig for denne film, det samme er mørke omgivelser og ingen forstyrrende elementer, hvis du altså tør at få det fulde udbytte ud af 'The Silent House'. Hold jer nu for guds skyld fra det amerikanse remake 'Silent House' fra i år. Se og nyd den originale Venezuelanske horror-perle. Det er en speciel film og højst sandsynligt ikke alles foretrukne kop te, og nogle vil helt sikkert beskylde den for at være mere en stiløvelse, end noget andet. Jeg mener nu stadig, at hvis du er i humør til nerve flænsende low-key suspense horror, så vil du finde dig mere end godt til rette med Gustavo Hernández debutfilm. Det er en film der beviser at det stadig ikke er helt umuligt at udføre originale ideer og indfald, i en efterhånden noget klichépræget genre. Den beviser at vi ikke behøver at stille os tilfredse med at blive spist af med amatøragtige samlebåndsprodukter og fornærmende ringe remakes. Hvis det ikke allerede er slået fast med syv tommer søm, så lad os lige gøre det - 'The Silent House' er et MUST SEE for alle seriøse horror-fans og andet godt folk med træng til frygtelig underholdning fra øverste hylde. Det er af de bedste, uhyggeligste og mest rene horror-oplevelser jeg har udsat mig selv for i lang tid. Også lige her til sidst, husk at se rulleteksterne færdigt! Ellers går du glip af filmens reelle slutning.

Score: