Anmeldelse: Terminal Invasion (2002).

Terminal Invasion (2002).

Set d. 15/10-11
Dvd.
40" LCD.
Runtime: 90 minutter.
Udgiver: Universal.
Link til filmen på IMDB.
Se også: 'The Thing' (1982), 'Body Snatchers' (1993), 'The Faculty' (1998).

Anmeldt af Jesper Pedersen.









En mørk og stormfuld aften, er en håndfuld flypassagerer fanget i en privat lufthavn - piloten Cathy Garrett nægter nemlig at flyve ud i snevejret. Utilfredsheden breder sig, og ikke mindst tilstedeværelsen af den dødsdømte morder, Jack, og hans politieskorte trykker humøret i bund. Som om dårligt vejr og dårlig stemning ikke var nok, viser det sig pludselig, at nogle i forsamlingen i virkeligheden er forklædte rumvæsener, som har i sinde at indfange Jordens befolkning til slavehandel...

- Der findes desværre ingen trailer til 'Terminal Invasion' -

'Terminal Invasion' er en tv-film produceret i 2002 til Syfy, eller The Sci-Fi Channel som det hed dengang. Den er instrueret af Sean S. Cunningham, som årtier tidligere stod bag klassikere som 'Friday the 13th' og 'House' samt Wes Cravens debutfilm; 'Last House on the Left'. Med på produktionen er også den erfarne og produktive horrorkomponist, Harry Manfredini, som har skrevet musik til flere af Sean S. Cunninghams tidligste film, deriblandt 'Friday the 13th' og 'House' - begge franchises fortsatte han i øvrigt med at arbejde på lige til deres respektive bitre ender. Men lad det være sagt med det samme, at 'Terminal Invasion' ikke besidder nær de samme kvaliteter som ovennævnte titler. Den status, 'Terminal Invasion' måtte have i dag, baserer sig vist mest på kultdyrkelse af især filmens altoverskyggende hovedrolleindehaver; Bruce Campbell.

Bruce Campbells alvorlige Jack har øjenbrynene dybt sænkede samtlige af filmens 90 minutter.

Bruce Campbell spiller rollen som den dystre Jack med øjenbryn så sænkede, at man skulle tro, han havde overskæg. Jack er en mand af få ord, men når han endelig taler, er det i one-liners, som kun Campbell kan levere dem: 'You don't have to worry about who I've killed before - only about who I'm gonna kill next.' Blandt de andre skuespillere er der ikke meget at komme efter, men jeg vil dog fremhæve C. David Johnson i rollen som den usympatiske og egocentriske rigmand, David Higgins. Det er muligt, han har været heldig at få den mest interessante rolle i filmen, men han udfylder den altså også til, hvad der i hvert fald i denne sammenhæng må svare til perfektion. Det er nærliggende at se 'Terminal Invasion' som en allegori over 9/11 - ganske vist i meget lille skala. Udover elementer i handlingen er der det faktum, at filmen havde premiere den 14. september; så godt som præcis et år efter angrebene på World Trade Center (jeg gætter på at sendefladen på selve årsdagen ikke har været til at komme i nærheden af for mindehøjtideligheder). Nogle har oven i købet gisnet om, at manuskriptet i begyndelsen simpelthen omhandlede en terroristgruppes forsøg på at overtage en lille lufthavn og på den måde få adgang til amerikansk luftrum. Det ville helt sikkert forstærke ironien i, at det er en dødsdømt landsmand, som redder dagen på denne, sin sidste. Hvorom alting er, synes jeg idéen med at erstatte det moderne samfunds fjende nummer et, terroristen, med væsener fra det ydre rum er god og uden tvivl en b-film værdig. Desværre bliver sammenligningen aldrig tydelig nok i 'Terminal Invasion', og jeg sidder da også og bliver helt i tvivl om, om denne fortolkning simpelthen er for søgt.

Hvem skal man stole på, når folk omkring én pludselig viser sig at være forklædte rumvæsener?

Hvor historien indeholder fornuftige tanker, er udførelsen til gengæld ret tankeløst. Der er intet til vidne om, at manuskriptet til 'Terminal Invasion' ikke blot har været sur pligt at skrive - udover nogle få velformulerede replikker, et uventet plot-twist halvvejs i handlingen samt et par sjove gimmicks. Hen mod slutningen bruges bygningens overvågningskameraer i en velpåfundet, lille sekvens, hvor Cathy guides gennem gangene af en af passagererne, Sarah, som samtidig holder øje med, om noget følger efter Cathy eller står parat til at overraske hende længere fremme. Idéen er god, omend ikke helt udnyttet til bunds, desværre. For det første kræver det rent filmisk, at vi havde fået introduceret det omfattende overvågningssystem tidligere i historien - hvilket vi ikke har. For det andet; da Sarah pludselig ser en skygge af et rumvæsen, går hun i panik og mister overblikket over de mange skærme og knapper. Hun kan dermed ikke fortælle Cathy, hvilken vej hun skal flygte, og dette ville have været yderst nervepirrende, hvis vi som publikum havde haft det fulde overblik over situationen - hvilket vi ikke har. I sekvensen gøres der i øvrigt brug af en enkel, men ret velfungerende effekt. Vi ser over Sarahs skulder på en sort-hvid skærm, at Cathy går ind i et rum. Klip til selve overvågningskameraets synsvinkel, hvor billedet langsomt bliver til farver og går i bevægelse. En god og ekstremt billig effekt, som sagtens kunne tåle at blive bøjet og brugt flere gange i sekvensen for at øge intensiteten.

Gode påfund bliver desværre ikke fulgt helt til dørs i 'Terminal Invasion'.

'Terminal Invasion' skal have pluspoint for på flere måder at minde om 'The Thing' og dermed give en anledning til et glædeligt gensyn med John Carpenters 20 år ældre mesterværk. Til gengæld satte 'The Thing' tingene i perspektiv ved at vise, hvor flot sci-fi horror egentlig kan være, og derfor er jeg nok også nødt til at trække det ekstra point fra 'Terminal Invasion' igen. Læg i øvrigt mærke til, hvordan flere af filmens chokscener forekommer lige efter en person har sagt først nej til en kop kaffe for derefter at ombestemme sig og takke ja. Et sammentræf? Ja, mon ikke…

Score: