Anmeldelse: Nothing But Trouble.

Årgang: 1991.

Tagline: "All they wanted was a little getaway. All they got was nothing but trouble."

Medie: DVD.
Set på: 40" LCD.

Runtime: 89 minutter.

Udgiver: Warner Bros.

Link til filmen på IMDB.

Se også: 'The Rocky Horror Picture Show' (1975), 'Ghostbusters' (1986), 'Beetlejuice' (1988).

Anmeldt af Jesper Pedersen.

Efter at have valgt en uheldig afkørsel på vej fra Manhatten til Atlantic City havner finansieringseksperten Chris Thorne (Chevy Chase) og advokaten Diane Lightson (Demi Moore) i det lille samfund Valkenvania. Da de overser et stopskilt og efterfølgende gør et mislykket forsøg på at ryste en lokal betjent (John Candy) af sig, bliver de slæbt for retten. I Valkenvania udgøres retten imidlertid af den over 100 år gamle dommer, jury og bøddel Alvin Valkenheiser (Dan Aykroyd), som fra sin kombinerede domstol, losseplads og kirkegård, uddeler hårde straffe for selv de mindste forseelser. De heldige slipper med døden, men er man uheldig at have forstand på økonomi, som Chris Thorne, kommer man i betratning som arving til Valkenheiser-slottet; Alvin Valkenheiser har nemlig et barnebarn i den giftemodne alder.

'Nothing But Trouble' er Dan Aykroyds første og hidtil eneste forsøg udi instruktørfaget. Den er produceret af Robert K. Weiss, som siden 80'erne har stået bag en række komedier af den platteste slags. En del af disse film er genreparodier, spoofs, oftest skabt af ZAZ-trioen; Jim Abrahams og Zucker-brødrene Jerry & David. Men langt det meste af Weiss' produktion er film, hvor rollelisten primært er besat af komikerne fra 'Saturday Night Live' - USAs svar på 'Live fra Bremen' - samt det canadiske sidestykke 'Second City Television'. Dan Aykroyd, Chevy Chase og John Candy hører til i denne kategori sammen med blandt andre Steve Martin, Rick Moranis, Bill Murray og hans bror Brian Doyle-Murray, John Belushi og hans bror Jim Belushi og såmænd også Dan Aykroyds bror, Peter, som faktisk har været med som forfatter på 'Nothing But Trouble'. Mange andre, mere eller mindre ukendte komikere medvirkede i ovennævnte sketchshows og faktisk kan flere af dem ses i biroller i 'Nothing But Trouble'.

Mænd i dametøj og tissemandsnæser - man skulle tro, det var Ørkenens Sønner.

Tilliden til Dan Aykroyd har tydeligvis været stor efter firserfænomenerne 'Blues Brothers' og 'Ghostbusters', samt de moderate kassesucceser 'Spies Like Us' og 'Dragnet' - plus det faktum at han var nomineret til en Academy Award for sin birolle i Oscar-slugeren 'Driving Miss Daisy' (1989). Så med 'Nothing But Trouble' skulle han ikke blot skrive manuskript og spille en fremtrædende rolle, som han havde for vane, han fik såmænd også lov at sidde i instruktørstolen. Med stolen fulgte et ganske betragteligt budget på 40 millioner dollars, hvoraf en stor del af beløbet må være gået til Demi Moore, som efter Jerry Zuckers 'Ghost' (1990) var en af Hollywoods bedst betalte skuespillerinder. 'Nothing But Trouble' indtjente dog hverken helt, halvt eller kvart sit budget. Til gengæld vandt Dan Aykroyd en pris for rollen som Alvin Valkenheiser; nemlig The Golden Raspberry Award for "værste mandlige birolle". 'Nothing But Trouble' var i øvrigt nomineret i samtlige Razzie-kategorier i 1991.

Alvin Valkenheiser ville gøre sig godt i et afsnit af 'Ekstreme samlere' på TV3.

'Nothing But Trouble' er en horrorkomedie, selvom de fleste nok vil påstå, den hverken er uhyggelig eller sjov. Den er ikke en decideret spoof, men lader sig alligevel tydeligt inspirere af klassikere som 'Psycho' (1960), 'The Texas Chainsaw Massacre' (1974) og 'The Hills Have Eyes' (1977); film hvori civiliserede byboere konfronteres med landevejenes sære eksistenser. Bortset fra rådhusuret ligner Valkenheiser-slottet til forveksling Norman Bates' hus og idéen med John Candys dobbeltrolle som den i bund og grund godhjertede og retfærdige betjent, Dennis og hans sindssyge søster Eldona, er også meget 'Psycho'-tisk. Ligesom galningene i 'The Texas Chainsaw Massacre' og 'The Hills Have Eyes' bor den vansirede Alvin Valkenheiser og hans indavlede familie så langt fra lands lov og ret, at de praktisk talt kan gøre, som det passer dem - og Chris Thornes tvangsægteskab til Eldona kan måske ligefrem betragtes som en familievenlig udgave af mutantvoldtægterne i 'The Hills Have Eyes'. Sidst men ikke mindst er der Alvin Valkenheisers næse, som halvvejs i filmen viser sig at være en attrap - præcis som Leatherface har Valkenheiser skabt sig en maske af menneskehud… menneskeforhud, forståes.

Dan Aykroyd har aldrig været kønnere end i rollen som Alvin Valkenheiser.

Snak, snak, snak. Det her er jo en anmeldelse, så jeg må hellere fortælle, hvad jeg rent faktisk synes om 'Nothing But Trouble'. Spørgsmålet er, om jeg tør?! For uanset at denne, i næsten enhver tænkelig forstand, fiasko af en film er blevet kaldt én af filmhistoriens værste, må jeg indrømme, at jeg elsker den. Jovist, har den sine fejl og mangler, plothuller og så videre, men lige siden jeg så den første gang som syvårig på udlejnings-vhs i baglokalet af mine forældres landsbytankstation, har jeg ventet på en undskyldning for at købe den til samlingen. 'Nothing But Trouble' holder den dag i dag, på samme måde som 'Police Academy' og 'Walter og Carlo'. Jeg underholdes af Chevy Chases ultrasarkasme; kulisserne, som er fyldt med ekstreme samlinger af pivedyr, brødristere, ødelagte dukker og afpillede knogler; på trods af Razzie-prisen synes jeg, Dan Aykroyd leverer en herlig og uforglemmelig præstation som Alvin Valkenheiser; og så er filmen faktisk en lille smule skræmmende og nervepirrende… her og der. 'Nothing But Trouble' er nok den bedste definition, jeg kan give på en guilty pleasure.

Score: