Anmeldelse: Revenge: A Love Story.

Årgang: 2010.
Medie: DVD.
Set på: HD-Projektor.
Runtime: 90 minutter.

Udgiver: Another World Entertainment.
Link til filmen på IMDB.
Se også: 'Sympathy for Mr. Vengeance' (2002), 'I Saw the Devil' (2010), 'Red White & Blue' (2010).

Revenge: A Love Story er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

Anmeldt af Allan Sørensen.

En række brutale mord hærger Hong Kong. Gravide kvinder myrdes og fostrerne fjernes efterfølgende fra deres stadig varme kroppe. Da morderen efter en intens jagt fanges og afhøres på brutal vis, afslører han sit hævnmotiv. Den tragiske historie involverer den unge teenagepige, Wing, som er blevet udsat for voldtægt, efter at hun er blevet forvekslet med en prostitueret.

Takket være talentfulde filmskabere som Ji-Woon Kim ('I Saw the Devil', 'A Bittersweet Life') og Chan-wook Park ('Oldboy') er Sydkorea blevet førende inden for at levere skelsættende film der omhandler tilfredsstillendelsen i hævnen og de moralske skrupler der følger med. Nu vil Hong Kong også være med! Sidste gang jeg så en rigtig vellykket horror-film fra regionen i det sydlige Kina var 'The Eye' helt tilbage i 2002. I 2010 begyndte der pludselig at ske noget interessant igen - den yderst brutale slasher-film 'Dream Home' dukkede op ud af det blå, og vi forsætter i samme spor med Ching-Po Wong's 'Revenge: A Love Story', også fra 2010, og skabt under samme label. Som titlen antyder så står den på hævn,  kærlighed og meget mere hævn. Den lægger sig altså i slipstrømmen på især mesterinstruktøren Chan-wook Park's helt unikke og eminente Vengeance-trilogi ('Sympathy for Mr. Vengeance' (2002) 'Oldboy' (2003) og 'Lady Vengeance' fra 2005).

Den simple Kit er hovedløst forelsket i den lidt tilbagestående og overbeskyttede skolepige, Wing.

'Revenge: A Love Story' er en kompliceret størrelse og det bliver svært at komme omkring den uden at spoile hele herligheden - jeg vil selvfølgelig gøre mit bedste. Filmen har tydelige lighedspunkter med Ji-Woon Kim's 'I Saw the Devil' (filmene er fra samme år) og formår gang på gang at udfordre seerens sympatier og moralske standpunkter overfor filmens personager. Vi starter ud med et par virkelig afskyelige handlinger, nemlig mordene på to gravide kvinder, efterfulgt af fjernelsen af deres fostre. Man skulle tro at ingen forløbende gerninger kan forsvare en sådan handling, men som de resterende kapitler (filmen er struktureret i kapitler med henvisninger til forholdet mellem Gud og Satan) skrider frem får publikum mere og mere forståelse for morderens motiver og hvorfor kvinderne må lide så grum en skæbne. Som mange andre vellykkede hævn-film forsætter 'Revenge: A Love Story' stort set således hele vejen, lige indtil vi når tredje og sidste akt, som byder på det uundgåelige showdown imellem de to kamphaner.

Outmanned and outgunned.

Filmens udtryk i lyd og farver vidner om, at vi er så langt fra Hollywood's happy endings som vi overhovedet kan komme. 'Revenge: A Love Story' er som en ægte hævn-film bør være: grum og deprimerende, men samtidig forbandet smuk og poetisk og det hele er holdt i afblegede og kolde farver. På nær en scene hvor filmens hovedperson Kit erklærer sin kærlighed til hans udkårne, Wing. Her lyser billedet op i varme og indbydende farver. Lykken er dog kort, og vi er snart tilbage i den ubehagelige grå farvepalet der følger filmens tone, og øvrige virkemidler, helt perfekt. Instruktøren har helt tydeligt styr på sit kameraarbejde og lyssætninger. Han skaber gang på gang fascinerende billeder der suger seeren ind i filmens ubehagelige og klaustrofobiske atmosfære. Han formår at holde det høje niveau samtlige 90 minutter, uden at filmens historie bliver glemt. Soundtracket er dybt og bølgende og det lurer ondskabsfuldt lige under overfladen og understøtter den dystre cinematografi på smukkeste vis.

De ufrivillige aborter sker (heldigvis) offscreen og 'Revenge: A Love Story' bliver aldrig rigtig splattet, på trods af den noget makabre præmis.

Juno Mak (han medvirkede også i 'Dream House') er uden tvivl filmens, på papiret, største stjerne. Han er et stort pop-ikon i Hong Kong, men han kan heldigvis også spille skuespil, og man kan ikke sætte en finger på hans performance som den simple, forelskede og hævngerrige Kit. På trods af at Juno Mak er et stort pop-kulturalt fænomen i Hong Kong, så var det dog castingen af Sola Aoi i rollen som hovedpersonens forelskelse, Wing, der løb med alt opmærksomheden i medierne. Sola Aoi er nemlig stjerne i xxx-filmenes (og her snakker vi ikke om den dumme Vin Diesel-joint) verden, og det går ikke ubemærket hen, når man caster en sådan størrelse (slet ikke i de asiatiske lande). Heldigvis kan hun andet end at spille p.. hun kan også spille skuespil. Hun gør det fint i rollen som den overbeskyttede og sky skolepige der ikke rigtig begriber hvad der sker omkring hende. Læg også mærke til Tony Liu - han har medvirket i et utal af kampsportsfilm med legenden, Bruce Lee.

"Hævn er en ret der skal nydes kold", og det lever filmen i den grad op til.

I forhold til de helt tunge drenge i hævner-klassen, som f.eks den hårdtpumpede 'I Saw the Devil' eller den anime-inspirerede 'Oldboy' er 'Revenge: A Love Story' temmelig low-key. Her er ingen super koreograferede martialarts-balletter eller flyvende bullet-time shootouts. Instruktøren har bevidst gået efter en mere realistisk tilgang, og dette sker uden på nogen måde at blive langtrukkent, særlig afdæmpet eller kedeligt. Den nedslående historie skrider frem og udviklinger sig i et klædeligt tempo, uden på noget tidspunkt at tabe intensitet eller fokus. På trods af de eksotiske himmelstrøg, så har filmen et skandinavisk feel over sig og jeg kunne ikke lade være med at tænke lidt på Nicolas Winding Refns måde at lave film på, da jeg så denne. 'Revenge: A Love Story' har nemlig en del lighedspunkter med måden han opbygger sine film på. Instruktør, Ching-Po Wong, har et solidt greb om manuskriptet, skuespillerne og sin teknik, og det er nok en god ide at holde lidt ekstra øje med, hvad han giver sig i kast med fremover. Lidt ridser i lakken får 'Revenge: A Love Story' dog tilraget sig på vejen, der er et par ikke helt gennemførte CGI effekter der kunne være håndteret bedre, og nogle enkelte scener der ikke helt lever op til resten af filmens høje niveau. Når nu de danske biografer ikke rigtig tør at vise noget andet end de sikre hit, så er det altså prisværdigt at danske Another World Entertaintment endnu en gang er leveringsdygtig og giver os en spændende titel som 'Revenge: A Love Story', en film som ellers meget vel kunne være blevet overset og tabt på gulvet. Jeg kun kan anbefale at du kaster dig over denne grumme hævn-film, og det er med det samme, den står nemlig bedst til bidende vinterkulde og tungt gråvejr.

Score: