Og her er altså ikke tale om de fleste ungkarles favoritspise! Det drejer sig til gengæld om at TP Musik Marked i øjeblikket har tre rigtig spændende spaghetti-western's i deres "Lokkemads-tilbud". Lige nu får man nemlig de barske og grovkornede 'Keoma', 'Mannaja' og 'Today we Kill, Tomorrow we Die!' til bare 25 rigsdaler. Det er de danske udgivelser fra Another World Entertainment der er tale om, og som altid er der kælet for detaljerne. Ikke nok med nogle fantastisk flotte covers, filmene kommer også alle tre med nogle svedige, informative og meget interessante booklets. I 'Keoma' (som også er den bedste af de tre film) er dette på hele 8 sidder, mens man får 4 sider med de to andre DVD'er. Det er kræs for kendere! Har du stadig til gode at stifte bekendtskab med de beskidte western's, der kom som modspil til de mere moralske og heltedyrkende amerikanske westerns, er dette et fint og ikke mindst billigt sted at starte! Så op på jernhesten og fyld saddeltaskerne med støvet DVD-guld fra det beskidte vesten.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar