Anmeldelse: Escape from Tomorrow.

Årgang: 2013.
Tagline: Bad things happen everywhere.
Instruktør: Randy Moore.
Runtime: 90 minutter.
Medie: Netflix USA.
Link til filmen på IMDB.
Se Trailer her.
Se også: 'The Shining' (1980), 'Epidemic' (1987), 'Inland Empire' (2006).

Skrevet af Jesper Pedersen.

Jim White er i Disneyland med sin kone og to børn, men på turens sidste dag får han et opkald fra sin chef derhjemme, som fortæller, at Jim er blevet fyret. Opsat på at give drømmeferien en vellykket afslutning undlader Jim at fortælle sin familie om fyringen, men denne sidste dag i Disneyland skal vise sig at blive alt andet end vellykket.

Okay, det er altså udgangspunktet for 'Escape from Tomorrow', og så kunne denne her film jo på sin vis fortsætte som slapstickkomedie, zombiegyser, actionfilm eller hvad ved jeg. Men lad det være sagt med det samme: 'Escape from Tomorrow' er ikke sådan at putte i en kasse. Overordnet set er handlingens fremadskriden ligetil; time for time følger vi Jim White i et skæbnesvangert døgn i hans liv. Det er, hvad filmen handler om, men det store spørgsmål er så, hvad den drejer sig om. 'Escape from Tomorrow' er sammensat af sekvenser, som hver især behandler temaer, som måske kan hænges op på Disney-koncernens magtfulde position i den amerikanske kultur fortalt gennem øjnene på en familiefar i midtvejskrise. Såvel den samlede filmoplevelse som de enkelte sekvenser er åbne for fortolkning, men sandsynligvis er 'Escape from Tomorrow' en kritik af, hvordan vestlige familier valfarter til eventyrland for at glemme hverdagens trummerum. ”Bad things happen everywhere – especially here!” lyder det i filmen, og konsekvenserne må jo nærmest være uoverskuelige, når så mange nisser flytter med og samles det samme sted.

”Den. It's. Sang. A. Er. Small. Så. Small. Irri. World. Terende!!!”

Disney-koncernen er ikke vilde med skjulte agendaer og folk, som ikke storsmiler på feriefotografierne, så det er en imponerende bedrift, at langt størstedelen af 'Escape from Tomorrow' rent faktisk er optaget on location i to forskellige Disney-parker i henholdsvis Californien og Florida. Disney ville aldrig have givet adgang til det, så for en sikkerheds skyld har Randy Moore ladet være med at spørge. 'Escape from Tomorrow' er optaget med kameraer, der svarer til dem, amerikanske fædre og japanske turister bærer rundt på og for ikke at vække opsigt har produktionsholdet været opdelt det meste af tiden og kun kommunikeret via deres smartphones. For at ingen skulle opdage, hvad han havde gang i, rejste Randy Moore til Sydkorea og arbejdede på postproduktionen, da optagelserne var i kassen. Det har været en yderst vanskelig proces, og man kan kun beundre Randy Moores ihærdighed. Det er simpelthen imponerende, at han har formået at fortælle en historie med denne metode, og selvom historien er kryptisk, fornemmer man aldrig, at den er det af nød. Jeg er overbevidst om, Randy Moore fra starten har haft en vision, og at denne på utrolig vis er blevet ført ud i livet.

”Jeg bliver helt våd i trussen, når ham der kigger på mig!”

Der er ingen tvivl om, at Randy Moore har været bevidst om, at det gjaldt diskretion frem for alt, hvis hans projekt skulle færdiggøres. For så vidt muligt at undgå retslige efterspil har han undladt at bruge Disneys ellers så ikoniske musik i filmen, og det giver altså nogle meget sjove oplevelser for os, der ved, hvordan melodierne egentlig lyder. En af filmens centrale scener foregår i forlystelsen 'It's A Small World', og her har folkene bag 'Escape from Tomorrow' rent faktisk formået at komponere en sang, der er næsten ligeså irriterende som Sherman-brødrenes 'It's A Small World (after all)'. Det er sgu godt gået! Men selvom musikken altså ikke er Disney-musik fungerer lydbilledet eminent godt, og det har tydeligvis haft en høj prioritet af genskabe den stemning, som findes i Disneys forlystelsesparker, hvor skjulte højtalere afspiller eventyrlig MIDI-muzak fra hver eneste figurklippede busk.

”Når du er færdig med det Turkey Leg har jeg et par andre lår, du kan få lov at sutte i!”

Walt Disney har været genstand for adskillige konspirationsteorier, som beskriver ham som okkult og pædofil jødeforfølgende hjernevasker. Paranoide amerikanere, som, uanset hvor de kigger, ser 666 og atter sex, har i tidernes løb fundet utallige tegn på djævletilbedelse og seksuelle perversioner i Disney-studiets ellers så tilforladelige tegnefilm. Det bedst kendte eksempel findes vel nok på en plakat til 'Den Lille Havfrue' (1989), hvor et af tårnene på havkongens slot tilnærmelsesvist ligner en stiv pik. En af konspirationsteorierne går på, at Disneyland skulle være epicenter for hjernevaskelse af uskyldige børn, og at der under parken findes skjulte gange og rum, som ingen ansatte har adgang til. Det er sandsynligvis ud fra disse konspirationsteorier, at 'Escape from Tomorrow' springer som det første stykke fiktion i den sammenhæng. Særligt temaet omkring hjernevaskelse af børn træder frem, da Jim i en uforglemmelig scene pludselig vågner efter et blackout fastspændt inde midt i Epcot-kuplen med en gal videnskabsmand ved sin side.

”Den her forlystelse var ikke nævnt på kortet?!”

Vi lever i en tid, hvor filmmediet konstant udfordres på, hvor grænsen går mellem fakta og fiktion. Sascha Baron Cohen brugte skjult kamera-optagelser i 'Borat' og 'Brüno', Joaquin Phoenix iscenesatte sig selv i 'I'm Still Here' og vores egen Mads Brügger påtager sig falske identiteter og sætter livet på spil for at kunne fortælle umulige historier fra ellers lukket land. Randy Moores 'Escape from Tomorrow' er på en måde seneste skud på denne stamme, og selvom den måske bruger rigeligt tid på at komme ordentligt i gang, og skuespillet relativt ofte falder igennem, er 'Escape from Tomorrow' en interessant og beundringsværdig debut, som kan blive ved med at rumstere rundt i hovedet lang tid efter, rulleteksterne er kørt over skærmen. Den er en 'Fars fede ferie' møder David Lynch, og får du muligheden, bør du helt afgjort se den.

Score: