28. feb. 2012

Nyhed: Rum-nazisterne indvaderer alligevel de danske biografer!

Den 13/02-2011 omtalte vi her på bloggen Timo Vuorensola's over-the-top invasion-film 'Iron Sky' (læs nyheden her). Vi skrev i samme ombæring også lidt om filmens chancer for at komme på det store lærred i de danske biografer og opfordrede samtidig jer, kære læsere, til at deltage i facebook-begivenheden Iron Sky til Danmark? Og nu lader det, højst overaskende, til at filmen rent faktisk kommer til Danmark! 'Iron Sky' var en af de film der vakte størst opsigt ved dette års filmfestival i Berlin og det har fået den nordjyske filmimportør Mis.label til at opkøbe filmen, og via United International Pictures distribuerer og lancerer filmen i lille DK. 'Iron Sky' får derfor premiere i de danske biografer den 19. april (ifølge den officielle pressemeddelelse) og husk nu at gå ind og se den!
Tag i biografen den 19. april- ellers...
'Iron Sky' er delvist finansieret af sine fans og er blevet diskuteret af millioner af mennesker på internettet, hvor traileren er blevet set mere end seks millioner gange på to uger! Med et budget på 7,5 millioner euro er 'Iron Sky' Finlands dyreste filmproduktion, hvor fansene har bidraget med over 1 mill. euro. Det ligner et episk b-films brag når nazi-babes, hagekors-beklædte UFO'er og steampunk-Zeppelins fra det ydre rum tørner sammen med vores allesammens Moder jord!

4 kommentarer: