Anmeldelse: Spider Baby or, The Maddest Story Ever Told.

Årgang: 1968.
Tagline: “Come into my parlor, said the spider to the..."
Instruktør: Jack Hill.
Runtime: 84 min.
Medie: DVD.
Set på: Plasma 51”
Udgiver: Another World Entertainment.
Link til filmen: IMDB.
Se også: 'The Rocky Horror Picture Show' (1975).

Spider Baby er venligst stillet til rådighed af Another WorldEntertainment.

Anmeldt af Mark S. Svensson.

 




Den vanvittige historie om Merrye-børnene, Elizabeth (Beverly Washburn), Virginia (Jill Banner) og Ralph (Sid Haig), som alle lider af en sjælden genetisk sygdom. Sygdommen giver sig til kende ved, at børnene langsomt men sikkert mentalt degenererer, indtil de opnår en tilstand af "præ-human barbarisme og kannibalisme". Børnene lever alene i familiens gamle hus, og selvom deres trofaste chauffør Bruno (Lon Chaney Jr.) gør sit bedste for at forhindre det, lykkes det alligevel for dem at terrorisere alt og alle, der nærmer sig deres bolig. Da familien besøges af et par fjerne slægtninge og deres grådige advokat, er der lagt op til en hårrejsende nat i selskab med de mere og mere vanvittige Merrye-børn.

Da instruktør og manuskriptforfatter Jack Hill oprindeligt fik grønt lys til at producere 'Spider Baby' var det under titlen 'Cannibal Orgy'. Senere, da filmen efter en del tovtrækkeri blev udgivet, var det i enkelte drive-in biografer under en helt tredje titel: 'The Liver Eaters'. Det er som bekendt under titlen 'Spider Baby', filmen for alvor har skabt sig et navn, hvilket til stadighed overrasker både de medvirkende såvel som folkene bag filmen, som ikke havde forudset filmens senere succes. Ikke fordi de ikke selv synes godt om filmen, men fordi den vitterligt har været igennem en frygtelig rutsjebanetur for at nå frem til den kultstatus, den i dag nyder. Ved filmens første fremvisning for potentielle distributører forlod en større del af publikum forevisningen, eftersigende fordi de havde set en stor del andre film forud for denne. Det skræmte dog studiet bag Jack Hills film så eftertrykkeligt, at de valgte at fjerne hele filmens første halvdel, hvilket selvsagt ledte til, at absolut ingen ønskede at røre filmen, da den nu var absolut meningsforladt. Gennem forskellige kringelkroge og nogle lidt alternative kanaler, som blandt andet instruktør Jack Hill gjorde brug af, kan vi nu alligevel nyde 'Spider Baby' i hjemmebiografen. Filmens mest velbetalte stjerne var ikke overraskende den legendariske Lon Chaney Jr. der som de fleste vil vide, hovedsageligt er kendt for at spille titelrollen i 'The Wolf Man' (1941), som der også bliver henvist til i nærværende film. En skuespiller, der først senere for alvor skabte sig et navn, er Sid Haig, som genrefans blandt andet vil kende som Captain Spaulding fra Rob Zombies to horrorfilm 'House of 1000 Corpses' (2003) og 'The Devil's Rejects' (2005).

"Why it's rabbit of course!"

Jack Hills første spillefilm er en horrorkomedie, som de sjældent er set hverken før eller siden. I 'Spider Baby' er det både muligt at finde filmisk selvindsigt og den unikke atmosfære, som fortidens sort/hvide horrorfilm så unikt besad. Hvor humoren hovedsageligt er båret af castet, er uhyggen i høj grad resultatet af fotograf Alfred Taylor, som selv mener, at sort/hvid er en langt mere kunstnerisk udtryksform end farvefilm: "Enhver kan skyde i farver. Hundene udenfor kan skyde i farver," udtaler den aldrende kinematograf på ekstramaterialet til AWEs udgivelse af nærværende film. Med dén markante udtalelse i tankerne, må man stadig give Taylor spandevis af respekt for den forfærdeligt stemningsfulde billedside, han har kreeret til 'Spider Baby'. Det er i høj grad instruktør Jack Hills fortjeneste, at præmissen og de karakterer, han har skrevet, er en stor del af, hvad der gør filmen så vidunderligt bizar, hvilket må siges at være noget af en bedrift for en debuterende instruktør. Mange filmmagere vil misunde Jack Hill den helhed, han får skabt i sin film. Og med god grund: For sjældent er en mere helstøbt film set i horrorkomediegenren.

Jill Banners døde i '82 efter at have været involveret i et tragisk biluheld. Hun var på daværende tidspunkt i et forhold med Marlon Brando, som siges at skulle have udtalt, at Banners var den eneste kvinde, han nogensinde havde elsket.

Med blot 15 film på resumeet ved sin død i 1982 er det Jill Banners, der stjæler ethvert øjeblik hun medvirker i her i filmen. Skuespillerinden er intet mindre eminent som Virginia, den ene af de to søstre i den lille familien Merrye. Banners har, ofte i samspil med Beverly Washburn, en uskyldighed, som på foruroligende vis er både skræmmende og til tider oser af seksualitet. Generelt er det cast, man her har fået samlet, et ekstremt stærkt et af slagsen, og filmens balanceren mellem alvor og humor fungerer som oftest i kraft af skuespillernes evne til at spille på såvel det selvbevidst morsomme som det dramatisk alvorlige. Der er ingen tvivl om, at det er karaktererne, der har en stor del af æren for, at 'Spider Baby' fungerer så godt. Billederne er som oftest delt mellem flere af skuespillerne på samme tid, og det er på mange måder logisk, når castet netop excellerer, når de får mulighed for at spille sammen med hinanden. Særligt ligger humoren ofte i replikudvekslingerne, mens uhyggen opstår, når der bliver stille, og det bizarre i de situationer, filmen portrætterer, bliver tydeligt. Det er imidlertid ikke bare den lille familien Merrye, der er fremstillet som værende en smule mærkværdige. Også byboerne, der kommer og forstyrrer Bruno og hans lille familie, har deres excentriciteter. Således er det gjort muligt for tilskueren på sin vis at sympatisere en smule med Merrye familien, uanset hvor grumme deres handlinger til tider må være. Måske mest af alt grundet Lon Chaney Jrs sørgmodige og enkelte steder decideret rørende præstation som Bruno, der har lovet sin herre aldrig at hade dennes børn.

Lon Chaney Jr. er vel nok mest kendt for at spille den lidende hovedkarakter i 'The Wolf Man' og gentager her succesen omend i en noget anderledes form.

Det er de færreste, der vil efterlades i tvivl om, at familien Merrye var en noget sær flok mennesker. Samtidig er der midt i al humoren og uhyggen en kerne i filmen, som føles meget oprigtig. Forholdet den lille familie imellem virker indfølt, og selvom det er taget til sin ekstrem her, skjuler der sig også en lille historie om ubetinget kærlighed i 'Spider Baby', som for mig står tilbage som et glimt af noget smukt under filmens mørke men særdeles livlige overflade.

Score: