Jeg er bange for edderkopper! Måske ikke direkte araknofob, men det er eddermaneme tæt på. Som en slags filmisk selv-terapi fik jeg idéen til denne top 10, og det har været en stor fornøjelse at følge subgenren fra dens fødsel i klassikeren 'Tarantula' og op til hvad man vel med rette kunne kalde dens død i SyFy's 'In the Spider's Web' 50 år senere. Jeg har valgt listens film ud fra hvilke, der så mest interessante ud og samtidig supplerede hinanden, hvorfor det måske er en smule misvisende at kalde dette en ”top 10”. Om ikke andet giver listen her god inspiration til de, som måtte have lyst til at udforske edderkoppe-gyset, og jeg har da også rangeret filmene fra 1 til 10 alt efter underholdningsværdi.
* Husk at du kan få en komplet oversigt over vores Top 10- og Top 5 lister ved at klikke her.
Skrevet af Jesper Pedersen.
10. IN THE SPIDER'S WEB (2007).
Der er ingen grænser for, hvor meget skidt de seneste års dyregys-trend har kastet af sig. Mockbusters-kongerne hos Asylum og tv-kanalen SyFy kyler den ene lavbudget-film efter den anden på markedet, og 'In the Spider's Web' er blot endnu én i rækken af totalt ligegyldige og usammenhængende historier om menneskets kamp mod naturens unaturligheder. Filmen er fuld af uinspirerende effekter og bundelendigt skuespil, men aldrig et gran selvironi! Traditionen tro har man hyret et "navn" til rollelisten, som i dette tilfælde er Lance Henriksen. Jeg så dog primært filmen på grund af den irske skuespiller Michael Smileys medvirken, men hans elskværdige accent bruges ikke til andet end at lange sarkastiske man-tugter-den-man-elsker-replikker efter hovedpersonen. SyFy har produceret flere edderkoppe-gys og har stadig flere på vej, men kvaliteten på deres produktioner er generelt så dårlig, at de næsten ikke engang fortjener en plads på denne liste. Under alle omstændigheder bliver det en sidsteplads! Hvor indbydende det end måtte synes at se en "dårlig gyserfilm" vil jeg fraråde alle at se SyFys bras. Hvis det så bare var rigtigt dårligt. Det er bare så... intetsigende!
 |
| ”The damn spiders are gods!” |
Quentin Kemmer arbejder som vagt på et laboratorium men drømmer om at blive superhelt ligesom sit tegneserie-idol Arachnid Avenger. Da han får sprøjtet super-edderkoppe-dna ind i kroppen begynder han at få stærkere kræfter og skærpede sanser... betydeligt mere kropsbehåring, kindtænder fulde af gift samt fire ekstra ben! Som en anledning til 'The Amazing Spider-Man' (2012) har 'Earth vs. the Spider' i den grad gjort sig fortjent til en plads på denne liste. Det er måske ikke det bedste edderkoppe-gys... eller... det er det helt sikkert ikke. Men den nørdede undskyldning-for-sig-selv af en hovedperson og hans drøm om at få edderkoppe-evner leder unægteligt tankerne hen på spejderdrengen over dem alle! 'Earth vs. the spider' blev produceret som en del af serien Creature Features bestående af fem tv-film baseret på eller blot opkaldt efter gamle genre-klassikere. Den har som sådan intet at gøre med Bert I. Gordons film fra 1958, bortset fra titlen, og sjovt nok er handlingen mere inspireret af 'The Fly', hvis succes den gamle 'Earth vs. the Spider' udnyttede i sin markedsføring. Men altså, det her er en ret kedelig film, som dog liver op et par sekunder til sidst, hvor en ret cool edderkoppe-dragt afsløres. Det er vel egentlig på sin plads at nævne, at 'Earth vs. the spider' kom året før både Sam Raimis 'Spider-Man' (2002) og 'Eight Legged Freaks' (2002) og altså ikke engang blev produceret i et forsøg på at udnytte førnævnte films succes.
 |
| ”Something very cool is happening to me!” |
Modsat hvad titlen antyder har vi i denne film at gøre med ganske få edderkopper. En rumfærge, som er blevet brugt til outer space-laboratorium styrter ned på Jorden med sin besætning. Inden den sidste astronaut dør, lægger en forsøgsedderkop et af sine genmanipulerede æg i hans bug, og så går det løs! Det er ikke svært at se referencen til 'Alien' (1979) i denne film, hvor face-huggeren er byttet ud med en stor edderkop, hvis fødsel i øvrigt er vendt på hovedet, da ægget kommer ind gennem mavsen og ud af munden. Udover sådanne vellykkede effekt-scener er der ikke meget at komme efter i 'Spiders'. Hovedpersonens udvikling er visuelt beskrevet som en Ugly Betty, der i løbet af filmen smider briller og overtøj, slår håret ud og springer på hovedet i et vandbassin i sin hvide top. Det er selvfølgelig alt sammen for at skjule, at hun – ligesom resten af castet – er en hamrende elendig skuespiller i en handlingsløs B-film. Man skulle ellers tro, instruktøren Gary Jones havde lidt bedre styr på sine teknikker efter at have arbejdet sammen med Sam Raimi og Robert Kurtzman, startende med 'Evil Dead 2' i 1987. Men der er jo nok en grund til, Gary Jones ikke fik lov at komme med på de store Hollywood-produktioner, og i stedet måtte nøjes med tv-serierne om Hercules og Xena. For os danskere er der en sjov lille detalje i Hollywood-housewife'n og botox-bøtten Simone Levins medvirken som rumvæsen... og nej, hun behøver naturligvis ingen sminke for at komme til at ligne noget fra en anden planet.
 |
| ”This is creepy... like a bad science fiction movie!” |
Efter at have læst den ene negative anmeldelse efter den anden af denne tyske, engelsk-dubbede, soft porn horror-film, må jeg indrømme, jeg blev meget positivt overrasket, da jeg endelig så den. Historien om otte strippere, der flyver fra New York til Singapore med en natklubejer og pludselig styrter ned på en øde ø er intet mindre end fænomenal og megafræk. Hvilken måde at nyfortolke 'Fluernes Herre' på?! Hele sidehistorien med en stor edderkop, som ved et bid forvandler alpha han'en til edderkoppemanden er fjollet og ligegyldig, ikke mindst fordi det er en så forsvindende lille del af plottet - men på den anden side er det udelukkende derfor jeg har haft fornøjelsen af at se 'Horrors of Spider Island' og kan anbefale den videre. All right, det hele er meget overfladisk, og skulle man genindspille den kunne man med fordel fokusere en anelse mere på at få skruet et godt drama sammen. Men filmen lever højt på sin idé og det faktum, at der altid er noget smukt at se på. De otte piger er billedskønne 60'er-chicks med lidt godt på sidebenene og torpedo-bh'er. Og de danser. Og de skifter tøj. Og de bader. Nøgne! Jeg er fan!
 |
| ”A hammer! There must be someone on this island! A hammer... with a long handle... It must be for the purpose of excavating some sort of metal, most probably Uranium!” |
Hvordan forklarer man, at en ganske almindelig edderkop pludselig er blevet på størrelse med en elefant? Bert I. Gordon vælger den nemme løsning slet ikke at forklare det i 'Earth vs. the Spider', hvor to teenagere pludselig finder kæmpeedderkoppen i en grotte. Og selvom deres biologi-lærer kræver at undersøge den, når han ikke til en konklusion, før krybet slipper løs i byen. Ligesom 'Tarantula' gør 'Earth vs. the Spider' brug af matte-teknikken, som effektivt og enkelt gør det muligt at skabe illusionen af eksempelvis et stort monster ved at lægge flere optagelser sammen til et enkelt billede. Instruktøren Bert I. Gordon er velkendt med denne teknik, som han brugte i mange af sine film, hvor både insekter, dyr og mennesker blev blæst op til gigant-størrelse. Modsat den tre år ældre 'Tarantula' springer 'Earth vs. the Spider' let henover elementer som drama og handling og hengiver sig i stedet til at være en fuldbyrdet horrorfilm, allerede fra den første blodige scene. Den er actionpacked og effektfuld, i hvert fald i en grad, man kan forvente af en årgang '58. Det er en underholdende film, hvis sidste halvdel dog trækker noget i langdrag, ikke mindst grundet manglen på en ordentlig handling. En sjov sidehistorie om filmen er, at den i sin tid havde to titler. På plakaten, og kun der, hed den 'The Spider', da man som tidligere nævnt ville lukrere på den succes 'The Fly' havde opnået blot få uger før.
 |
| ”Call the pest control people in Springdale and have 'em send out all the DDT they can find!” |
For en gangs skyld kommer edderkopperne ikke fra et militært laboratorium eller en opdagelsesrejsendes rygsæk. Mennesket fritages for al skyld i 'Giant Spider Invasion', hvor krybene kommer fra en helt anden dimension via en tilfældig sprække i tid og rum. Man kan more sig over behårede tøjdyr som springer op af kommodeskuffen, blævrende gummidyr syet fast til tyld i dørkarmen samt en ordentlig mother-fucker af en sort enke bygget op omkring skelettet af en Volkswagen. Det er sjovt at sammenligne 'Giant Spider Invasion' med 'Kingdom of the Spiders' som kom to år senere. Budgetterne var næsten lige store, eller små, men filmene prioriterer helt forskelligt, og derfor fremstår 'Giant Spider Invasion' meget mere som en B-film. Det et dog en ganske charmerende én af slagsen med et kejtet persongalleri, hvor særligt Robert Eastons fordrukne, sidespringende ægtemand samt Alan Hale Jr.'s sherif, som konstant taler i telefon giver filmen noget, måske utilsigtet, underholdningsværdi.
 |
| ”You ever see the movie Jaws? It makes that shark look like a goldfish!” |
Den gode b-film underholder som regel, fordi filmfolkene på grund af pengemangel tvinges ud i kreativitetens yderste afkroge. Men hvad sker der så, når man forsøger at lave en b-film på et 30 millioner dollars budget? Så bliver filmen en meget underlig, ambivalent oplevelse! 'Eight Legged Freaks' er vel i bund og grund tænkt som en parodisk meta-hyldest til Big Bugs-genren med alt hvad dertil hører af kemisk udslip og neongrønt slim. Men jeg tror, det var de færreste, der fangede joken - selvom de blev hjulpet på vej med 'Scream'-skuespilleren David Arquettes (miserable) medvirken - og i stedet for at grine med filmen, kommer man til at grine ad den. Det er som om, filmfolkene i postproduktionen har erkendt filmens ufrivilligt morsomme fremtoning og forsøgt at komme den i møde ved at skrue ekstra op for fjolle-knappen. 'Eight Legged Freaks' indeholder ellers et par fine elementer; som scenen, hvor en håndfuld unge fyre på motocross jagtes af springedderkopper. Desværre er scenen ikke helt actionpacked nok til at skjule den lidt stive animation af krybene. Til gengæld er filmens kæmpestore tarantel utroligt livagtig og klam! Det værste ved filmen er uden sammenligning, at dyreimmitatoren Frank Welker får edderkopperne til at lyde som Abu fra 'Aladdin'. Det bedste; at én af edderkopperne cremer udover en halvnøgen Scarlett Johansson!
 |
| ”Get back you eight-legged freaks!” |
Professor Gerald Deemer har skabt et stof til at fremskynde væksten hos dyreunger og sørge for hurtigere føde til Jordens stigende befolkningstal. Af uransagelige årsager har den ellers fornuftige videnskabsmand valgt at afprøve sin opfindelse på en tarantel, som ved et uheld slipper ud af sit terrarium og vokser sig gigantisk i det fri! Instruktøren Jack Arnold er et af 50'ernes store science fiction-ikoner med flere velkendte værker på cv'et - blandt andet 'The Incredible Shrinking Man' (1957), som også indeholder en klassisk edderkoppe-scene. Men selvom 'Tarantula' er en monsterfilm, er den løsslupne spindler egentlig blot en suspense-skabende sidehistorie i en klassisk (nogle ville sige klichéfyldt) mysterie-fortælling om den velmenende videnskabsmands moralske deroute - det er først til allersidst, tarantellen begynder at mæske sig i cowboys og kvæg. Hver gang tarantellen titter frem bag ørkenbakkerne er det den ægte vare, som er blevet blæst op og klippet ind i optagelserne. Trods enkelte gange, hvor de lodne ben forsvinder i den blå luft, fungerer det eddergodt! Teknikken bruges massivt i filmens flotteste scene, hvor professorens laboratorium introduceres med kæmperotter og ditto marsvin.
 |
| ”The history of medicine is the history of the unusual!” |
Kort tid før det årlige dyrskue skal finde sted, oplever en landmand fra Verde Valley, Arizona nogle besynderlige dødsfald i sin bestand, forårsaget af forgiftning. Det viser sig, at alle landets taranteller på grund af fødemangel har påbegyndt en migration sydpå med Verde Valleys sandørken som samlingpunkt - og tarantellerne er sultne! William Shatner spiller hovedrollen som den lokale dyrelæge Robert Hansen (ja, det hedder han altså) i denne film, som skiller sig ud fra andre film i genren ved at omhandle ganske almindelige edderkopper, men rigtigt mange af dem! Det er lidt imponerende at se alle de taranteller samlet på et sted og ikke mindst overvære, hvordan skuespillerne har dem siddende overalt på kroppen. Uanset hvor store økonomiske kvaler jeg nogensinde måtte få efter at have spillet Kaptajn Kirk, skulle jeg sateme ikke nyde noget! Der må være blevet brugt flere tusinde eksemplarer under optagelserne - og jeg talte i hvert fald de første hundrede, der rent faktisk bliver brændt, mast eller druknet. 'Kingdom of the Spiders' er en ganske underholdende omgang med en historie så enkel, at det lave budget aldrig rigtigt bliver en hæmsko. Filmen udmærker sig især ved sin grumme slutning, samt den spøjse start, hvor vi ser et slasher-agtigt intro-kill... af en ko!
 |
| ”Are you crazy lady? This is our home, and no damn spiders are gonna run us out!” |
En nyopdaget giftedderkop fra Venezuelas jungle lander ved et uheld i en amerikansk landsby, hvor den parrer sig med en almindelig husedderkop og skaber en hær af smidige, små, dødsensfarlige under-kopper! Steven Spielberg har flere gange bevidst sig som mester i at gøre den dårlige smag spiselig for et alment publikum. Sammen med sine faste samarbejdspartnere, ægteparret Frank Marshall og Kathleen Kennedy har han formået at skabe en edderkoppe-gyser for hele familien - som rent faktisk er værd at se! Den er kriblende ulækker og skræmmende, og uden at være decideret falden-på-halen-sjov leverer Jeff Daniels med sine sarkastiske hænder i lommen og John Goodman med sin (selv)fedme en passende mængde komik, til at man ikke udelukkende væmmes af de små gummi-agtige kryb, som kravler ned i sutskoen eller sætter sig bag toiletbrættet. 'Arachnophobia' er fyldt med gode idéer, og nogle er mere crazy end man kunne have forventet. Den afsluttende nærkamp mellem Jeff Daniels araknofobiske læge og edderkoppe-”generalen” er skøn, og det samme er en brusebadsscene, hvor en ung pige lærer; at hellere få sæbe i øjnene end at have en edderkop rutschende ned mellem patterne.
 |
| The itsy-bitsy spider crawled up the water spout; down came the rain and washed the spider out. |
Rigtig god artikel, fik lige bestilt 2 af titlerne. :-)
SvarSletTusind tak, Thomas. Tør man spørge hvilke, du forelskede dig i?
SvarSlet