Tagline: “After a decade of silence... The buzzz is back!”
Instruktør: Tobe Hooper.
Runtime: 101 minutter.
Medie: Blu-ray.
Set på: 51” Plasma.
Udgiver: Arrow Video.
Link til filmen på IMDB.
Se trailer her.
Se også: 'The Funhouse' (1981), 'Leatherface: Texas Chainsaw Massacre III' (1990), 'House of 1000 Corpses' (2003).
Anmeldt af Mark S. Svensson.
UDGIVELSEN.
Arrow Video står bag udgivelsen af denne spritnye udgivelse af ‘The Texas Chainsaw Massacre 2’. I tillæg til Tobe Hoopers semi-spoofende opfølger til sit eget mesterværk fra 1974, får man i denne udgivelse også to af Tobe Hoopers tidlige produktioner i form af kortfilmen ‘The Heisters’ (1965) og spillefilmen ‘Eggshells’ (1970). Derudover indeholder boksen også en 100-siders bog: ‘American Freak Illuminations’, der ser tilbage på de forskellige udfordringer i forbindelse med filmen og bl.a. indeholder et interview med Tobe Hooper selv. Selve boksen er ganske flot lavet, omend selve det stykke pap, der omgiver samlingen, er en smule tyndt, og man godt kunne drømme om en lidt bedre finish.
Udgivelsen er absolut pakket med ekstramateriale. Til ‘The Texas Chainsaw Massacre 2’ medfølger ikke bare halvanden times featuretter - som til min store glæde kan afspilles som en samlet sekvens - her bydes også på to kommentarspor og det løse. Samlingen af featuretter kaldet ‘It Runs in the Family’ er ganske interessante, men til trods for “play all” muligheden, lider de en smule under at være lavet i små inddelinger i stedet for at være sat sammen til en lang dokumentar, som ikke er adskilt af rulletekster. Der er en opbygning i de små segmenter, som gør det en smule anstrengende og repetitivt at se samtlige af dem i en lang sekvens. Mens det går lidt trægt på kommentarsporet med Tobe Hooper selv, som er en knivspids tør at lytte til, er der mere liv i de overvejelser, skuespillerne samt make-up mester Tom Savini leverer omkring filmen. Der medfølger et lille postkort med din udgaves unikke nummer, som også fungerer som en lille mini-plakat for filmen.
‘Tobe Hooper’s Early Works’ er inkluderet i boksen både på BD og DVD. ‘Eggshells’ vil jeg ikke komme nærmere ind på i denne ombæring, da den muligvis kunne være relevant til senere anmeldelse, men derimod kan der knyttes et par ord til den selvudråbt latterlige ‘The Heisters’. Den lille film varer 10 minutter og er svær at sammenligne med instruktørens senere arbejde. Filmen bevæger sig fra slapstick til klassisk horror homage og flyder langsomt ud i det absurde, som man kender det hos instruktøren. Alt sammen udfolder det sig uden brug af dialog, men med en overflod af fjollede lydeffekter og livligt klaverspil som underlæg. Det er på sin egen måde en ganske stor fornøjelse af bruge 10 minutter på at lade sig underholde af dette mærkværdige stykke filmhåndværk. På disken er også inkluderet et kommentarspor til ‘Eggshells’ samt en 24 minutter lang trailer reel og et omfattende interview med Tobe Hooper. De mange trailers dækker størstedelen af instruktørens karriere og gav i hvert fald mig stor lyst til at få set flere af instruktørens værker - samtidigt med at minde om de mindre vellykkede film, som lader til at dominere instruktørens CV de senere år. Udgivelsens sidste feature er det førnævnte interview med instruktøren, hvor filmskaberens værker fra ‘Eggshells’ og frem til ‘The Texas Chainsaw Massacre 2’ diskuteres.
DISC 1 – THE TEXAS CHAINSAW MASSACRE 2
-High Definition Blu-ray (1080p) presentation from a digital transfer supervised by Director of Photography Richard Kooris
-Audio commentary with director and co-writer Tobe Hooper, moderated by David Gregory
-Audio commentary with stars Bill Moseley, Caroline Williams and special-effects legend Tom Savini, moderated by Michael Felsher
-“It Runs in the Family” – A documentary looking at the genesis, making-of and enduring appeal of Hooper’s film. With interviews including star Bill Johnson, co-writer L. M. Kit Carson, Richard Kooris, Bill Moseley, Caroline Williams, Tom Savini, Production Designer Cary White and more!
-Alternate Opening sequence with different musical score
-Deleted scenes
-“Still Feelin' the Buzz” - Interview with horror expert Stephen Thrower, author of Nightmare USA
-Original Trailer
DISC 2 [BLU-RAY] & DISC 3 [DVD] – TOBE HOOPER’S EARLY WORKS – LIMITED EDITION EXCLUSIVE
-High Definition Blu-ray (1080p) and Standard Definition (DVD) presentation of two of Tobe Hooper’s early works, available on home video for the first time in the world
-The Heisters (1964) Tobe Hooper’s early short film restored in HD from original elements [10 mins]
-Eggshells (1969) Tobe Hooper’s debut feature restored in HD from original elements [90 mins]
-Audio Commentary on Eggshells by Tobe Hooper
-In Conversation with Tobe Hooper - The legendary horror director speaks about his career from Eggshells to The Texas Chainsaw Massacre 2.
FILMEN.
I fortsættelsen til ‘The Texas Chainsaw Massacre’ (1974) bliver radioværten Stretch (Caroline Williams) fanget mellem Leatherface (Bill Johnson) og politimanden Lefty (Dennis Hopper). Sidstnævntes indædte kamp mod kannibalfamilien leder ham til Stretchs by, da to unge yuppier slås ihjel, mens de er på direkte i radioen. Da DJ’en gentagner gange spiller klippet af mordet i radioen for at skabe opmærksomhed om det, opsøges hun af Leatherface, som dog ikke formår at gøre det af med hende...
Cannon Films producerede fra slut-’60erne og op til starten af ‘90erne en lang række lavbudgets film. De leverede til ‘The Texas Chainsaw Massacre 2’ et mere gennemsnitligt et af slagsen. Særligt set i forhold til Tobe Hoopers første film, har der været noget større økonomisk råderum i denne omgang, desværre var der ikke lige så stor grad af kreativ frihed. Fortsættelsen er skrevet med udgangspunkt i en tanke om at gå i den originales fodspor ved at adskille sig. Gennem en blæk-sort humor var det formålet at være foruroligende og være det på en anderledes måde. Det resulterede i en film, der er mere blodig, bidsk og satirisk, end den grumt ubehagelige forgænger men også en film, der om muligt var endnu sværere at håndtere, både for producenter og publikum. Den udgave af filmen, vi kan se i dag, er derfor ikke nødvendigvis den fulde udgave af det manuskript, som L. M. Kit Carson skrev (og omskrev og omskrev). Problemer med censorerne, der ønskede at smide en NC-17 eller sågar X rating på filmen, blev ligeledes svære at ignorere, og i sidste ende måtte filmen udgives uden mærkning.
Bubba er forelsket. |
Bill Moseley spejler Edwin Neals karakter fra originalen. |
Et smukt eksempel på filmens ekstremt underspillede symbolik, som man virkelig skal være vågen for at bemærke! |
Score:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar