Anmeldelse: Excision.

Årgang: 2012
Instruktør: Richard Bates Jr.
Runtime: 81 minutter.
Medie: Blu-ray.
Udgiver: Another World Entertainment
Link til filmen på IMDB.
Se trailer her.
Se også: 'Carrie' (1976), 'Teeth' (2007), 'Antichrist' (2009).

'Excision' er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

Anmeldt af Mark S. Svensson.

Pauline (AnnaLynne McCord) er ikke nogen helt almindelig teenagepige - og så alligevel. Hun drømmer om at blive kirurg og har fantasier om maltrakterede lig, badekar fyldt med blod og stakkevis af døde kroppe. Alligevel vil hun ligesom enhver anden teenager og menneske elskes. Hendes mor har i et forsøg på at ensrette hende med den omgivende verden ødelagt deres forhold, og Pauline er helt ude af stand til at skabe en meningsfuld forbindelse til nogle af hendes jævnaldrende. I stedet beslutter hun sig for at bede en tilfældig dreng fra skolen om at tage hendes jomfruelighed.

Det er bedst, at du ikke helt ved, hvad du skal forvente af Richard Bates’ film. Dette bizarre teenagedrama er fyldt med overraskende visuelle indfald, nekrofili og kult-cameos. ‘Excision’ er en intelligent, mørk og tempofyldt humoristisk film. Det er morsomt at forestille sig, hvorledes man har pitchet idéen om noget så kontrastfyldt som et oprigtigt drama om et ungt menneske på ydersiden af gennemsnittet, med en stor del humor, der er sort som blæk, og som derudover er proppet til randen med morbide fantasier. Filmen er alle disse ting til tider på en gang, og andre gange glider vægten mere ensidigt i den ene retning. Hvad der ikke forandrer sig undervejs, er drivkraften bag værket. Der går længe, inden man forstår historiens omfang og retning, men selv i uvished er det umuligt ikke at være nysgerrig. Projektet er skabt i kærlighed af den spillefilmsdebutterende instruktør Richard Bates Jr., og det er ikke svært at fornemme. Instruktøren samlede selv pengene til produktionen i samarbejde med en gruppe venner og skabte filmen ud fra samme præmis. Hvis man behøver bevis for hans dedikation til projektet, kan man overveje det faktum, at han solgte sit hus og flyttede i en lejlighed for at have råd til denne film og endvidere lod denne lejlighed fylde op med senge således, at han kunne have sit crew til at overnatte billigt. Så meget desto mere taknemmelig er jeg for at kunne sende rosende ord i retning af denne film.

AnnaLynne McCord er filmens absolutte centrum, hjerte og sjæl. Ikke alene har hun filmens altoverskyggende hovedrolle, skuespillerinden har også haft stor indflydelse bag kameraet. Hendes karakter Pauline er en konfliktfyldt størrelse, og ligesom filmen selv er hun fyldt med kontraster: Hun er intelligent men naiv. Kold men følelsesladet. Sympatisk men apatisk. Hun væver ud og ind af tilværelsen og en ringere skuespillerinde, kunne have fået dette til at fremstå som en inkonsistent karakter. I stedet bliver indtrykket det stik modsatte. ‘Modern Family’ skuespillerinden Ariel Winter spiller en mindre men essentiel rolle i filmen. Derudover er familiens overhoved spillet af Traci Lords, og hendes underkuede husbond spillet af Roger Bart nævneværdige. Lords’ portræt af en overkontrollerende mor virker til en begyndelse karikeret, men grundet filmens stil og sære humor fungerer hun, og undertiden udvikler hun sig også til andet og mere end det. Lords og McCord deler flere glimrende øjeblikke gennem hele filmen og ikke mindst den voldsomme slutning cementerer de tos præstationer. Dynamikken i den samlede familier, når de af flere omgange sidder omkring spisebordet, er ligeledes en væsentlig del af hvorfor filmen fungerer så godt. ‘Excision’ byder på kultcameoer fra John Waters og Malcolm McDowell.
Hvor stiliseret filmen er, bliver tydeligt i Paulines fantasier og måden, de integreres i filmen på, men hele vejen igennem er der fyldt med meget markante filmiske virkemidler, der holder filmen på afstand af de grå familiedramaer, den så markant skiller sig ud fra, til trods for, at dens kernehistorie er sammenlignelig. Farverne virker altid en smule ekstra markerede, klippene er skæve, og helt grundlæggende er filmen ulig nogen anden i tone. Det er sjældent, man på denne måde tager sig selv i undervejs i en film at overveje, hvor bizart det, man kigger på er samtidig med, at man ikke rives ud af fortællingen. Samtidig har filmen et fermt greb om nogle stærke og væsentlige tematikker og har i al sin ekstremitet en utroligt spændende indgangsvinkel til sex, angst og det at være forældre. ‘Excision’ frygter ikke at gøre ondt, og den ligger ikke under for en påduttende morale men er villig til at åbne op for en masse sår, som måske er mindre konkrete hos en egentlig teenager eller forælder, men ikke desto mindre kunne vise sig at være langt mere relevante og rammende end mange af de film, der har beskæftiget sig med overgangen fra barn til voksen på mere traditionel (læs: sentimental) vis.
Richard Bates har en poesi i sin fortælling, der får den til at flyde på tværs af genrebegrænsninger og elevere den til at være noget så tilsyneladende simpelt som en stærk og vedkommende fortælling. ‘Excision’ indeholder - ligesom sin hovedkarakter - lige dele sårbarhed, eksplosiv aggression og intellekt. Det glæder mig at kunne kaste ordet: “Original” efter en film, der har krævet så meget at bringe til verden. Richard Bates, Jr. har lavet en særdeles brilliant film, og jeg sender hermed en lille bøn til filmguderne om, at han får mulighed for på den ene eller anden måde at fortsætte med at lave film, der er lige så grænsesøgende, indfølende og effektfuldt ubehagelige, som det er tilfældet med ‘Excision’.

Score: